Først og fremmest tusinde tak for alle jeres svar og råd på mit sidste indlæg. Absolut ikke den bedste feriestart jeg fik, men der er kommet ro på igen.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg det er rigtig svært at komme ovenpå igen, men vi har valgt at give det en sidste chance derhjemme. Martin vendte hjem onsdag aften, hvor han legede med August og kom med legetøj, og efter August kom i seng, startede den store diskussion. Hold op hvor var jeg gal, skuffet, ked af det og magtesløs. Martin starter med at sige at han ikke kunne leve som vi levede sammen. Han havde brug for at være alene. Han havde endda tænkt over det med huset, at han måske kunne sidde i det alene. Det gjorde fandme ondt. Vi ejer 50/50 af huset og jeg har været lige så meget med til at bygge det hjem op til August som ham. Og fedt at sparke til en arbejdsløs kvinde der allerede ligger ned, og sig du kan også overtage huset. Spurgte så til August !!!! Vi skulle have ham en uge af gangen. WHAT!!!! Du vil forlade mig, smide mig på gaden og samtidig tage August fra mig !!!! Sådan leger vi ikke her, og jeg tror ikke på den løsning med at børn er en uge ved mor og en uge ved far. Han mente overhovedet ikke han havde nogen fejl på sig. Jeg spurgte om han nogensinde ville tilgive mig for at skride i 2 dage uden nogen form for kontakt eller viden om hvor jeg var. Han mente det var bedst at August var hos mig alene, fremfor August skulle høre os råbe af hinanden. Sandt nok, men derfor går man ikke under jorden.
Som altid er han hård i munden, og han elskede mig heller ikke så meget som før, men efter snakken og jeg spurgte er du sikker på du vil være selv, så ville han jo ikke alligevel. Og nu siger han til alle han er som nyforelsket igen i mig.
Det er skønt og jeg er lettet, men syntes atadigvæk der mange ting at arbejde med og som jeg skal sluge efter sådan en tur. Vi har haft nogle rigtige gode dage i ferien ,hvor vi virkelig har taget os sammen og hold op jeg kan se resultater med August. Han er livet helt op igen og blomster som aldrig før. Min dejlige søn har desværre arvet mit tænkergen, så han ved godt der har været noget galt.
Sagde igår til Martin at når hverdagen starter, så skal han ikke falde tilbage til de gamle rutiner.
I aften skal jeg have min fødselsdagsgave fra min dejlige veninde. Vi skal spise på sushi restaurant og derefter i teateret og se en forestilling. Glæder mig til at komme ud og få lidt Carina tid.
Endnu engang tusinde tak tøser for alt det i skriver. Det giver en ro som i slet ikke er klar over, når man pludselig står med lort til halsen. De bedste hilsner og tanker til jer fra mig
