Bianca har siddet på potten maaasser af gange herhjemme, men desværre er det aldrig resultetet i, at der er endt noget i potten.
Men hun har tisset i strømpebukserne og på gulvet, da hun gik efter en bog til at læse i imens hun skulle sidde på potten, så det har været TÆT PÅ, at det lykkedes.
Hun ville gerne selv. Og sagde selv, at hun gerne ville på potten.
Så vi gjorde det som regel hver gang hun fik skiftet bleen.
Men siden hun skiftede vuggestue, har hun nægtet at ville bruge potten herhjemme. Men jeg ved at hun bruger potten flere gange om dagen derhenne. Så jeg presser hende ikke til det.
Vores plan er også at vente til sommer, hvor hun er knap 3 år, og håbe på at vi får så godt vejr, så hun kan rende med bar numse.
Så opdager hun jo nok, når hun bliver våd ned af benene .....og forhåbentligt ender det ud i, at hun til sidst lærer at sige til INDEN, så hun kan komme på wc (hvor vi har sådan et børne-sæde til at sætte ovenpå) eller på potten.
Når hun laver "stort", ved hun det godt selv nu.
Men hun er ikke klar til, at det skal foregå andre steder end i bleen!
Hun trækker sig lidt for sig selv .....og når hun vender tilbage, er man ikke i tvivl om, hvad hun har bedrevet sin alene-tid med 
Jeg synes da sagtens, at du kan starte (for sjovt, og uden at det skal føre noget med sig) at pottetræne dem nu - ihvertfald Luca.
Hver gang bleen skal skiftes, så tilbyd potten, og så længe det er noget der opmuntres til, og som de små finder hyggeligt, så er det jo alletiders.
Men de samtidig stadig så små, at det ikke kan forventes, at de vil hver gang.
Men børn er MEGET forskellige. Nogle er 3½ før de bliver renlige, men i enkelte tilfælde kan de jo også være under 2 år, når de bliver renlige.
Og jo før man går igang med renligheds-træning, jo før er der chance for, at det faktisk lykkedes. Men det afhænger helt og aldeles af barnet.
Men der kan da bestemt ingenting ske, ved at prøve det af, og starte i det små med pottetræningen nu. Bare mærk på pigerne, om de føler det er okay eller om det er for grænseoverskidende underligt (for tidligt)....