Jeg har det samme. Jeg husker ikke helt hvornår det begyndte, men omkring uge 30-31, hvor det kom ret pludseligt. Hos mig har symptomerne ændret sig lidt frem og tilbage i de uger, der er gået. I starten var det mest at fingrene føltes "døde" eller hævede, så begyndte det at gøre ondt i leddene - især om natten, og nu her på det sidste er det lidt tilbage til den "døde"/hævede følelse. I hele perioden har fingrene også været "mærkelige" om dagen, og jeg har slet ikke normal kraft i hverken finger- eller håndled.
For mig har det også været et ret stort problem i forhold til job. Jeg har masser af skrivearbejde i løbet af en dag, og masser af professionel email korrespondence, og jeg har maks kunnet skrive på tastastur 10-15 minutter ad gangen i nogle få runder på en dag siden det begyndte (passer bedre til et indlæg på baby.dk end en lang rapport på arbejde). Jeg har også sovet enormt dårligt om natten siden det begyndte, hvilket selvfølgelig også gik ud over arbejdskapaciteten.
Jeg endte med at blive deltidssygemeldt efter et par uger fordi jeg slet ikke kunne følge med på arbejde og opgaverne bare hobede sig op omkring mig uden at jeg kunne løse dem. Hvis jeg havde været tandlæge eller på andre måder havde haft brug for finmotorikken i højere grad ville jeg have været nødt til at melde helt pas. Jeg har været på barsel de sidste ti dagene, og har faktisk fået det meget bedre efter at jeg har fået mulighed for at hvile hænderne mere i løbet af dagen.
Der har været en tråd herinde for nogle uger siden under "graviditet" netop om "ondt i hænderne". Jeg har ikke tid til at finde den nu, for skal til jordmor om et øjeblik, men du kan jo prøve at lede efter den. Det er mit indtryk at mange oplever problemer med hænder og fingre i et eller andet omfang.

Maria 38+0
Anmeld