De første 2 uger sad jeg hjemme og trippede og ventede på at jeg kunne hente Liva igen
Jeg kunne slet ikke nyde det. Men så kom det jo ligeså stille.
Hvordan er Celina sådan med at bliver passet af fremmede? Tror du at hun får nemt ved det?
Hun er kun blevet passet i længere tid een gang.
Hun sov hjemme hos min mor nytårsaften. Det gik fint. Men hun vågnede hver 2. time hele natten igennem .....men dengang var hun jo også noget mindre end nu. Og hendes søvn er blevet bedre siden da.
I en vuggestue er 2 timer jo en fin tid til middagslur. Så bare hun kan det!
Jeg tror egentlig at hun vil tage det helt fint. Bedre end mig 
Jeg har lidt svært ved at skulle overlade hende til andre, fordi jeg gerne selv vil. Men jeg er nu heller ikke sådan en overbeskyttende hønemor som er over sine unger hele tiden - slet ikke!
Og så har Celina jo den fordel, at hun har Bianca derhenne.
Ikke at Bianca kan gøre til eller fra. Men hun er en velkendt person for Celina, så det kan da nok give en lille smule tryghed, at have sin storesøster derhenne.
Jeg er ret sikker på, at det vil komme til at gå godt.
For begge pigerne er meget udadvendte, nysgerrige og enormt tillidsfulde.
Men det bliver anderledes og meget mærkeligt .....nok især for mig.
Føler jeg skal løsne linen og give mere fri snor. Og det er jo klart nødvendigt og godt, så de kommer ud blandt andre og får deres egne oplevelser. Men også svært og trist som mor, fordi man aller helst SELV vil bruge al den tid sammen med sine skønne unger, og have dem tæt på sig.
Men når alt kommer til alt, så er det jo alligevel altid far og mor som er de bedste i verden, uanset hvad 
Nu må jeg vist også hellere se at rufle i seng, så jeg kan være frisk og oplagt til indkøringen imorgen.
Kenneth er på døgnvagt og får først fri klokken 8:30, så vi er kørt afsted, inden han er hjemme ....og jeg er derfor alene om at gøre begge børn færdige - og mig selv!
Pyyha, Kenneth skal faktisk på døgnvagt både mandag, onsdag og fredag i denne uge, så det er mange morgener, hvor jeg skal tidligt op og have travlt... TRE MADAMER UD AF DØREN TIL TIDEN ....det går da virkelig ikk! 
Sov godt, og tak for ping-pong snakken. Du er nu så hyggelig 
Og sødt af dig at spørge til mig. For det er en ret stor ting, når man skal sende sin "lille baby" ud i den store verden - hehe.