Jeg er sikker på at din far vil blive MEGET rørt, og få en klump i halsen...
Og ja, så vil han ganske sikkert nok kunne finde på at tage kontakt.
Det indbyder det faktisk lidt til, vil jeg mene.
Så du er nødt til, at gøre op med dig selv, hvad du vil, og om du ønsker at høre fra ham eller ej.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at du nok inderst inde, har et lille ønske om, at han skal være en del af Jeres liv, ellers ville denne idé nok ikke bare sådan poppe op i dit hovede.
Men det er vel en frygt for at blive skuffet (og endnu mere, hvis det kan få konsekvenser for Liva), der gør, at du ikke ønsker at skabe kontakt. Men savnet ligger sikker alligevel stadig derinde et sted - helt naturligt!
Jeg synes også, at du bør snakke med Carsten om det først, hvis du vælger at gøre det. Ikke at han skal sige om det er okay eller ej, for det bør egentligt være DIN beslutning. Men bare så det er vendt med ham, og ikke er sådan en form for underlig hemmelighed, når nu, at han har det sådan med din far, som han har.
Men det ER jo altså DIN far. og Liva's morfar.
Og der er skam intet underligt i, at du i én eller anden grad, ønsker at involdvere ham i dit/hendes/jeres liv.
En sidste mulighed kunne selvfølgelig være, at du skriver en hilsen i albummet - et brev - hvor du udtrykker, at du ønsker, at han skal have kendskab til Liva og at du derfor har valgt at dele disse billeder med ham, ved at lave et album særligt til ham. Og jeg er sikker på, at han vil værdsætte det UTROLIG meget!! Men hvis du virkelig har det sådan, at du ikke ønsker at han skal komme dumpende (for måske at forsvinde igen), så udtryk det i brevet. Skriv at I har det godt, og at han ikke skal bekymre sig om Jer (på en eller anden måde, mere eller mindre direkte give udtryk for, at han IKKE behøver kontakte Jer), og at du selvfølgelig ikke bare glemmer ham - og derfor syntes, at han skulle have dette album.
Jeg ved det ikke..... det er lidt svært sådan noget.
Jeg kan SAGTENS forstå dig, for jeg har jo selv en far, som har været alkoholiker, og efter blodporpper blev handicappet, go pga. medicinen har fået dårlig hukommelse, og dermed har svigtet ved mange aftale gennem tiden.
Vi ser ikke MEGET til ham, men vi ser ham! Og han er heldigvis en helt anden mand idag, hvor alkoholen ikke er en del af hans liv længere, og han er kommet sig ovenpå sin sygdom. Han er morfar for pigerne - ikke en de ser meget, men en som de dog godt kan regne med, og som holder meget af dem.
Jeg føler mig meget heldig, at det er endt sådan.
Men jeg havde også en rigtig svær og alvorlig snak med ham en dag (da jeg var højgravid med Bianca), om at det var enten - eller nu! Han spurgte hvad jeg ønskede, og jeg sagde, at jeg ikke ville opleve, at mine børn blev skuffede, så det var "sidste chance". Og han har ikke skuffet - hverken mig eller pigerne.
Man kunne ønske det samme i Jeres tilfælde.
Men så længe de stadig drikker, så er et løfte kun ord der holdes, indtil de bliver brudt - desværre. Og så er det bedre at vælge fra, end at blive såret og ked af det, igen og igen.
Håber du finder frem til, hvad der føles rigtigt. Og så gør det!! 
