Jeg ved godt i har ret at det her har stået på alt for længe, men jeg har bare ikke kræfterne til at gå, og er stadigvæk ikke sikker i min sag om at det er løsningen. Bukkede simpelthen under fordi jeg er blevet pisse syg oveni hatten og det er August også ved at blive med en god gang forkølelse og influenza, så jeg ringede til Martin, men som forventet tog han ikke sin telefon. Skrev en besked at siden jeg intet hørte fra ham måtte jeg konkludere at han havde truffet en beslutning, og at jeg håbede han var mand nok til at fortælle mig det. August har været sindsyg ked af det idag og spurgt meget efter sin far, og han kommer og krammer og kysser mig hele tiden, for fanden den lille mand ved jo godt der er noget galt. Og det skal ikke gå ud over ham !!! Føler mig så magtesløs for aner ikke hvilket ben jeg skal stå på..... Tak for alle jeres svar og råd - you are the best !!!
Hvor er det bare urimeligt meget at have om ørerne. Øv!!!
Jeg bliver helt pisse-vred på dine vegne over MÅDEN Martin håndterer det hele på - bare at skride på dén måde, og blive væk så længe, og uden at sige noget som helst. KÆFT han burde skamme sig!!!
Der er mange løse ender at tage fat på, som du nævner - Jobsituationen, parforholdet, fremtiden og glæden i det hele taget.
Men man KAN bare ikke ordne alle ting på een gang.
Og det er de tunge og svære ting, som skal håndteres først ....også selvom det føles svært og uoverskueligt.
Dermed ikke sagt, at Jeres forhold nødvendigvis er slut.....Hvis der er mere at kæmpe for, så fortjener det chancen. Og det ved kun DU om det gør! Men hvis I skal finde sammen igen, så kræver det virkelig meget - snak, snak, snak - ærligt og uindpakket. Og der skal lyttes! Og der skal handles og ændres på adfærd. Svære opgaver, som dog kan klares, men kræver 100% commitment.
Og hvis I er nået dertil nu, hvor det ikke længere giver mening at fortsætte med at kæmpe og forsøge, så håber jeg, at I kan skilles på en ordentlig måde - ikke mindst for August skyld.
Men tag ET PROBLEM AD GANGEN!! Så til helgoland med at du er uden arbejde lige for tiden. Lige nu er det dit privatliv der sejler ....og hvem kan passe et job, når alt andet er kaos !?!
Prøv engang at skriv en liste for din rækkefølge af prioteter - hvad er vigtigst at få styr på først? F.eks.
1) Få ro i mit parforhold - enten løse problemerne eller flytte hver for sig.
2) (hvis valget er at gå hver for sig)
- Søge ny lejlighed
- Sætte til gamle til salg
- Melde sig som enlig på komunen/mv.
- Søge om div. økonomiske tilskud der gives til enlige mødre...
3) Skabe ro i August liv under de nye (eller gamle nye) omstændigheder.
4) Gøre noget godt for sig selv. Selv-forkælelse. Og finde sig selv!
Finde mod, håb og glæde igen, og være oprigtigt glad og tilfreds!
Sige fra og sige nej, når det rent faktisk er sådan man virkelig har det.
Tage ud og få nogle sjove og rare oplevelser - både med andre og alene.
5) August! 
Masser af fokus og kærlighed til ham.
Men først skal der være ro på dagligdagen og mor skal være mere glad.
5) Søge et job (og få det), og ikke lade sig slå ud over de afslag man får.
Det er såååå nemt for alle os andre at komme med vores syn på sagen. Men vi læser jo også bare en lille del af alt det som du oplever, og det er DIT liv og DIN hverdag, og derfor også kun DIG som ved hvad der skal og kan gøres, og hvad der bør gøres.... Det er dit liv og din beslutning!
Men fortsæt endelig med at øse ud af din frustrationer herinde, når du trænger til det. Det skal UD! Og så er det bedre at du får det skrevet ned og får det lidt ud af dit system, så du kan trække vejret dybt og igen finde lidt overskud til at være der for August bedst muligt, så han påvirkes mindst muligt.
Men jeg føler virkelig med dig, og du får et kæmpe knus herfra mig 
