Jeg får sådan en umådelig træls uro indeni.
Det er så tæt på nu. Tirsdag i næste uge, skal Celina starte i indkøring. Min lillebitte pige er så stor allerede, at hun skal starte i vuggestue nu 
Pr. 12 april er jeg "ledig på arbejdsmarkedet" (nu hvor jeg fik afslag på min ansøgning til SOSU-hjælper uddannelsen - øv øv).
Men jeg holder så ferie i april måned ud. Det kan jeg ligeså godt få brugt!
Så pr. 3 maj er jeg i klørerne på jobcentret og A-kassen igen. Under pisken, og i færd med at finde min rette hylde - og jeg aner ikke hvad/hvor den er 
Jeg må jo forsøge at søge ind på studiet igen til maj (med start til september), og i det omfang det er muligt, så beskæftige mig med området "ældre", som er mest rellevant ift. uddannelsen, så jeg står bedre til at komme i betragtning næste gang jeg søger ind.
Samtidig har jeg det lidt sådan, at nu søgte jeg ind og fik afslag.
Så nu er mit fokus og mål, at skulle finde et job. Og så har jeg da mest lyst til at søge indenfor børn og unge + specialområdet, som er dét, som jeg hidtil har beskæftiget mig med.
Og SKULLE det så lykkes mig, at jeg fandt JOBBET så ville jeg også blive der!
Men jeg HADER uvisheden om hvad der skal ske.
Jeg synes det er så træls bare at gå og være ledig og uafklaret.
Jeg har en klump i maven ved tanken om, at den søde barselstid bare slutter nu. Jeg ELSKER at være på barsel, og være sammen med mine unger.
Og jeg gruer for, hvordan hverdagen vil komme til at se ud,, når jeg på et tidspunkt skal møde på skole eller job klokken 8:00 om morgenen - Nå at vække børnene, blive færdige allesammen og have fået morgenmad og aflevere børn, inden man selv skal ud og "være noget" et andet sted i ca.8 timer, for så at hente børnene hjem igen, lave mad, spise, bade og putte (+ evt. hjemmearbejde til næste dag), osv..... Jeg tror det bliver pisse hårdt!
Men ja, jeg kører også bare et senarie oppe i mit hovedet, i stedet for bare at tage tingene een ting af gangen, som de kommer.
For jeg ved jo som sagt stadig ingenting om, hvad der kommer til at ske efter 3 maj. Så jeg må bare håbe på det bedste....
Men øv. Jeg kommer til at savne at have barsel.
Og jeg er træt af ikke at vide, hvad jeg gerne vil, og hvad der bliver muligt.
Trængte bare til at øffe lidt 
Jeg er altid sådan lidt bøvlet, når jeg skal til at stoppe med min barsel og give slip på mine børn ...piv! 