Igår modtog jeg et opkald fra Tyskland. Fra Trilles ejer. Beskeden lød på, om jeg ikke kunne hente hunden, hos en anden der passede den, fordi den var dårlig.
Forklaringen lød på, at den gik helt sidelæns, og havde svært ved at styre bagparten, og at de ikke kunne få den til at rejse sig, og gå ind fra haven af.
Jeg var lige hjemme hos kærestens far, og vi var lige landet, og skulle så spise der. Så jeg lovede vi ville køre 1 times tid efter vi havde spist. Lidt uhøfligt fordi det var første besøg hos de nye svigerforældre.
Nåh men vi kører hjem efter hunden. Og lige i det sekund hun så mig, spottede jeg glæde i hendes øjne. men lige efter kunne jeg se hun bare havde opgivet. Hun var træt, ked af det, og havde bare SÅ mange smerter.
For at vurdere situationen bad jeg hende rejse sig, efter små 5 minutter. Men hun orkede det simpelthen ikke. Så jeg måtte lige blive lidt bestemt, og så rejste hun sig også op. Hun luskede uden for, og lagde sig så straks ned igen.
Jeg fik hende op igen, og hun gik de sidste næsten 20 meter ud til bilen, hvor Emil så bar hende resten af vejen, og ind i bilen.
Vi kørte hjem og fik fat i dyrlægevagten, som selvfølgelig gerne ville se hende.
Da vi kom derop, ville dyrlægen tage hendes temperatur, og så væltede det bare ud af hende, med blod og puds, fra underlivet.
Det viste sig hun havde en agressiv underlivsbetændelse, som krævede en operation, og så ville hun kun have 50 % chance for at overleve alligevel.
Efter temperaturen var taget, krøb hun lige hen til mig, og lagde sig så ned. Udmattet af smerte, og helt opgivende.
Jeg ringede til ejeren i Tyskland, og de besluttede at ende hendes lidelser med det sammen.
Så dyrlægen bedøvede hend. Men fordi hun var så syg, var hendes kredsløb blevet rigtig langsomt, og hun var ca. 5 minutter om at falde i søvn. Hvorefter hun så fik den lilla'e sprøjte, som aflivede hende på et minuts tid.
Så slut prut, med fantastiske Trille. Min lånehund, som jeg savnede så meget i vinter, og glædede mig til at have igen om lidt.
Jeg er dog trods alt glad for, at jeg kunne være ved hende til det sidste. Og det var hun også glad for at jeg var, er jeg sikker på.
Ville have sat et billede ind her, men desværre er de ikke lige at finde på computeren...
Nåh ville ikke noget særligt, andet end at få det fortalt
Anmeld
