Jeg har egentlig haft det ok med det her overtids-noget... altså forstået på den måde, at jeg ikke har været vildt utålmodig (andet end fysisk - glæder mig til ikke at være gravid mere). - Og er egentlig heller ikke utålmodig i skrivende stund...
Men men men, ihh hvor det begynder at påvirke mit humør. Har meget nemt til tårer, bliver hurtigt ked og sur, og grunden behøver ikke være andet end en lille detalje.
Thomas er tilgengæld super utålmodig, og det kan mærkes. - Enormt stressende egentlig, men han er jo i sin fulde ret til at have det sådan.
Men jeg synes bare at vi går lidt skævt af hinanden i disse dage, og det gør mig virkelig ked. - Måske er det normalt i sådan en situation, men ihhh det er ikke sådan det skal være jo!
Nu skal vi så til samtale om igangsættelse imorgen, og jeg tror at han har en ide om at vupti så kommer baby... hvor jeg tænker at nej, der går nok et par dage....
Ved ikke hvad jeg ville med det her, skulle bare lige læsse af.
Laura - lidt trist egentlig.
Anmeld
