Jeg har en meget blandte følelse i indeni mig selv, allermest ked af det , (skuespil når Katrin er vågnen - hvor jeg smiler) 
Jeg hader at være gravid igen allerede og imorgen er jeg er 20 uger henne .. Jeg går rundt og konstant bange for at miste det, har følelsen af at vandet går hele tiden (selvom bindet er kræs tør) om natten vågner jeg hver 30 minut, fordi jeg drømmer drømme som kommer for tæt på mig - ligefra jeg kommer til MD og får af vide det er død , til min familie dør, til skænderier , min kæreste er mig utro og jeg så er sammen er en anden .. Sådan har det været de sidste 2-3 uger og ville virkelig ønske at det forsvandt .. Jeg prøver at slappe af men så vælter det hele bare over mig igen og igen .. Jeg er mega bange for at gå på toilettet for at baby'en falder ud af mig selvom jeg ved at baby'en er omkring de 20 cm nu .. Det hele er bare virkelig ubehageligt og gør mig bare så ked af det ..
Jeg kan ikke være i noget af mit almindelig tøj mere - ikke engang min jakke - enten er min mave i vejen eller også er det mine bryster som bare er vokset igen nu og løber ..
Plukveérne vælter bare over mig .. Jeg må ikke bærer på Katrin (pga slem bækkenløsning IGEN!), men hva skal jeg lige gøre når jeg er alene med hende hver dag fra kl.7 til 16 ?? Halsbranden synes den skulle være min bedste ven 
- så spiser mandler som slik nu - almindeligt mad har jeg ikke lyst til og min kæreste (Jakob) tvinger aftensmad i mig hver aften ..
Troede aldrig at man kunne have så meget kvalme som jeg har det lige for tiden - kaster op hvergang jeg skal skifte en lorte-ble ..
Her i weekenden har vi været i nordjylland ved mine familie og fejret min mindste lillebrors fødselsdag, Det går mig bare så meget på at min far ikke forstår et nej - når jeg siger at vi ikke kan komme , pga økonomien med to lejligheder i to måneder mere 
, men vi tog jo afsted .. Fødseldagen skulle holdes ved min mor - som har disse ret for mange dyr efter min mening og mange andre, men jeg har nærmest opgivet at sige til hende at jeg ikke vil have kattene eller hundene i liften/barnevognen/på bordet når Katrin ligger der .. Katrin har og kommer sGu aldrig ned på hendes gulv .. Hun ved hvordan vi har det med det, men hun har ligesom valgt dyrene frem for alle os andre - uden det er løgn, desværre ..
Nu er det er sådan at min far er fra færøerne og skal derop med min ældste bror her til påske - min far siger så at hun kan tage mine brødre med her ned om torsdagen den første og hygge sig også vil han tage toget og komme sent fredag lige efter arbejde - min mors kommentar var så at hun kunne ikke se hvorfor hun skulle kører ned til Esbjerg og være der en hel dag før han kom herned - HUN GLEMTE MIG/OS Hun tænker slet ikke på at vi bor hernede .. Hvor min far så siger undskyld men så kunne du bare have noget tid med din datter og barnebarn - men så er det hundene det er galt med , så nu kommer hun nok ikke 
Jeg ved jo godt at det er ikke lige hverdag de kan komme og besøge os når de bor 370 km fra os , men så er der Jakobs forældre som bor MAX 20-25 km fra os - svigermor har været hjemme ved os 3 små gange siden den 31-12-2008, hvor min svigerfar har været her 10-20 gange , syntes virkeligt det er for lidt når vi hele tiden skal hjem til dem men de aldrig vil komme hjem til os, deres undskyldning er jamen vi har mere plads end jer så det er nemmere Men nu har jeg sagt til Jakob at jeg tager ikke hjem til dem før de har været her .. Katrin bliver ved mig hvis han skal derhjem og lave noget - Altså de kommer ikke til at se hende udover til fødselsdage og sådan noget før de tager sig sammen .. Selvom min svigermor er sygeplejerske (her i Esbjerg) og min svigerfar arbejder ude på nordsøen - kan de vel nok have tid til at komme og besøge deres søn og barnebarn - snart børnebørn ..
Hilsen Anna - undskylder for det negative indlæg 
