Nervøs

Hej piger.

Har i været i en eller flere faser under graviditeten, hvor i har oplevet en nervøsitet af en art?

Jeg har selv oplevet den 2 gange - i starten, og her i begyndelsen af 3. trimester, hvor jeg befinder mig nu. Jeg vil meget gerne høre om jeres nervøsitet.

Kram Maya

mayapigen skriver:

Hej piger.

Har i været i en eller flere faser under graviditeten, hvor i har oplevet en nervøsitet af en art?

Jeg har selv oplevet den 2 gange - i starten, og her i begyndelsen af 3. trimester, hvor jeg befinder mig nu. Jeg vil meget gerne høre om jeres nervøsitet.

Kram Maya

Hvilken nervøsitet oplever du? Altså bare sådan en uforklarlig uro i kroppen uden at du ved hvorfor, eller bliver du nervøs/bekymret over noget konkrret?

Jeg har selv været MEGET nervøs gennem min graviditet, skiftende årsager som tiden er gået. I starten var jeg rædselsslahgen for at tabe barnet og senere nervøs for at noget var galt med ham, misdannelser og lignende. Senere meldte nervøsiteten sig omkring livet med en nyfødt, ingen søvn, det store ansvar osv. Det har jeg stadig - men heldigvis samtidig en stor følelse af glæde og forventning! Det er HELT normalt at være nervøs og at bekymre sig i graviditeten, og de kloge mødre derude sider jo også, at det bare er starten til det at blive mor, at man foraltid vil bekymre sig!

Du får lige sådan en her

Ansemusen skriver:

Hvilken nervøsitet oplever du? Altså bare sådan en uforklarlig uro i kroppen uden at du ved hvorfor, eller bliver du nervøs/bekymret over noget konkrret?

Jeg har selv været MEGET nervøs gennem min graviditet, skiftende årsager som tiden er gået. I starten var jeg rædselsslahgen for at tabe barnet og senere nervøs for at noget var galt med ham, misdannelser og lignende. Senere meldte nervøsiteten sig omkring livet med en nyfødt, ingen søvn, det store ansvar osv. Det har jeg stadig - men heldigvis samtidig en stor følelse af glæde og forventning! Det er HELT normalt at være nervøs og at bekymre sig i graviditeten, og de kloge mødre derude sider jo også, at det bare er starten til det at blive mor, at man foraltid vil bekymre sig!

Du får lige sådan en her

1000 tak for den gode besvarelse

Jeg oplever det samme som dig, faktisk fuldstændig det samme. Men jeg troede bare aldrig det ville ske for mig Jeg har været så lykkelig hele vejen igennem, og nu er jeg pludselig vildt nervøs, og også sommetider lidt angst. Jeg ved inderst inde at jeg nok skal blive en god mor, men der har de sidste par dage, hele tiden en nervøsitet/angst der banker på, så meget at jeg har grædt over for min mand. Godt jeg har ham

Men er du sikker på det er helt normalt af mig, som kommende mor?

Puha ja, præcis min historie, der går nærmest ike en dag hvor jeg ikke er nervøs, først for at miste, dernæst stadig miste, samt muligheden for om alt var normalt, nu er jeg nået dertil hvor fortidlig fødsel er i tankerne hele tiden..... Ak ak tror det er en del af det at blive forældre, men bekymringer af den ene eller anden slags gennem livet!!!!

Jeg har været meget nervøs igennem graviditeten.
Det der fylder mest lige nu er at jeg er ekstremt bange for at nået skal gå galt til aller sidst.

Pudsigt - lige præcis i dag er en af mine mere nervøse dage... Og det er bare hårdt, når alle tankerne kommer myldrene. Jeg er åbenbart ikke alene.

Ja, jeg bliver nervøs om det samme som nævnt ovenfor - og så sikkert lidt til.

For mig hjælper det at snakke med min kæreste om det. Han er virkelig god til at få mig ned på jorden igen, når jeg nærmest har kløet mig fast i loftet i nervøsitet...

Så - du er absolut ikke alene om den dersens nervøsitet, der bare er så udefinerbar, men absolut ikke sjov.

C.

Fyn skriver:

Pudsigt - lige præcis i dag er en af mine mere nervøse dage... Og det er bare hårdt, når alle tankerne kommer myldrene. Jeg er åbenbart ikke alene.

Ja, jeg bliver nervøs om det samme som nævnt ovenfor - og så sikkert lidt til.

For mig hjælper det at snakke med min kæreste om det. Han er virkelig god til at få mig ned på jorden igen, når jeg nærmest har kløet mig fast i loftet i nervøsitet...

Så - du er absolut ikke alene om den dersens nervøsitet, der bare er så udefinerbar, men absolut ikke sjov.

C.

Det er jeg virkelig glad for atr høre. Ikke at du er nervøs, men at du har det på samme måde som mig ind i mellem. Det er rart at høre, at folk kan have det på samme måde...

Jeg bruger min mand enormt meget, men nogle gange er det ikke nok, selv om han er rigitg god. Jeg har heldigvis en af mine gode dage idag, hvor jeg ikke er nervøs, men bare glæder mig. Men mon det ikke bare er en del af at være mor?

Jeg er "kun" 6 + 2 uger henne og mine bekymringer går nu på om spunken har et hjerte der vil slå. Om jeg kan styre mine blodsukre, så der ikke kommer misdannelse = abort. Så mine bekymringer drejer sig lige nu omkring begyndelsen, men en graviditet er vel begyndelsen til en livslang bekymring, så vi må nok hellere vænne os til at det er helt normalt

Jeps - regner bestemt med at denne nervøsitet kun er et forvarsel - det bliver garanteret endnu værre når de så kommer til verden...Selvom den er nok så reel!!!

Dejligt man ikke er alene - og man kan komme med bekymringerne her. Nogen gange bliver de jo taget i opløbet. Og hurra for det!

C.