Vold, misbrug og

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

321 visninger
2 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
21. marts 2010

Anonym trådstarter

et forkvaklet forhold til sex.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, måske jeg ikke sender det.

Jeg har som ung været udsat for overgreb, jeg har gennem min ungdom haft sex med mange men aldrig haft kærlighed med, heller ikke med en partner. Jeg har kun været i forhold hvor der har været vold, men jeg opfører mig også provokerende.

Jeg ved ikke om mine overgreb som ung pige er skyld i at mit forhold til mænd og sex er smadret. Jeg kan godt sex når mændene ikke føler noget for mig, så er det nemt. Begynder de med følelser, så vil jeg ikke. Jeg orker ikke at elske tilbage, tror ikke jeg kan. Kan åske godt, men så vil jeg ikke have sex med indover.

Måske er jeg bare syg i mit hoved og helt bør holde mig fra at søge noget jeg ikke kan. Jeg føler mig bare helt rodet og kan ikek finde ud. Jo mere jeg få rodet op, jo værre bliver det.

Skal lige siges at de overgreb ikke var så slemme. Eller de blev ikke stoppet, selvom jeg ikke kunne lide det. Det var i skolen, over måneder da jeg var 12 år, måske et år stod det på, kan ikke huske det. De fleste drenge fra klassen var med, de hev mig ud på græsset i hvert frikvarter og holdt mig fast og ragede på mig, mine bryster og også i mine bukser hvis de kunne komme til. Pigerne i klassen så ned på mig og grinede af det og lærerne gjorde intet. Jeg sagde ikke noget, det var dumt. Det burde jeg jo bare, men jeg var flov. Det var så pinligt, jeg havde jo fået bryster, syntes det var pinligt.

Min mor ved ikke noget om de overgreb, jeg troede ikke det var noget før min veninde i sommers sagde at det var forfærdeligt det de gjorde dengang og nogle skulle have stoppet det. Så åbnede det for noget.

Undskyld alt det her. Kan slet ikke finde rundt i noget, alt med mænd har været svært, jeg tager dem ind og skubber væk konstant og føler bare sex er klamt og ulækkert, jeg vil ikke ses sådan med en jeg elsker.

Er jeg bare bindegal?

Trænger til at se noget lys snart. Sårer jo andre mennesker i det her møg.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. marts 2010

Anonym

Kære anonym

Du HAR været udsat for overgreb. En gentagen række af meget stærkt krænkende seksuel adfærd, som er uønsket. Ovenikøbet uden at tilskuere eller andre har reageret på det, der foregik og som åbenlyst er forkert.
Men det ER overgreb: Det skal du aldrig være i tvivl om. Det er nemlig meget ofte forekommende, at personer, der har været udsat for krænkelser finder beviser på egen skyld. Men det er IKKE din skyld.

Jeg synes, du skal overveje terapi. Det virker tydeligt, at du selv ser en klar sammenhæng med dine nuværende probemer med kærlighed/sex og så de rædselsfulde ting, du har oplevet. Og det er der ikke noget at sige til. Din opfattelse af dine egne grænser og andres rettigheder er jo blevet 'forskubbet' af at dine grænser blev voldsomt overskredet og at andre ikke gjorde klart, at DET var uacceptabelt.

Du kan gennem f.eks. samtaleterapi få en klar forståelse af dine egne grænser. Du skal sikkert igennem en periode, hvor du øver dig i at sætte grænser for dig selv og andre. Men tænk på, hvad det kan give dig: Lyst og mod til at indgå i et forhold til en, du elsker og som respekterer dig.

Men tag dig selv alvorligt! Få den hjælp, du har brug for. Det er ikke en løsning at tro, at 'det bare er dig, der er skør' eller 'jeg må bare lade være at forsøge mig med forhold' og lignende.
Du er helt sikkert et dejligt menneske - du har bare noget bagage, der betyder, at du har fået nogle negative mønstre i din adfærd. DET KAN HELDIGVIS ÆNDRES.

 

Anmeld

21. marts 2010

Ansemusen

Kæreste du!

Du HAR været udsat for overgreb, og det at du siger, at det ikke var så slemt, viser mig bare, at du lider meget under det og har brug for professionel hjælp til at bearbejde smerten! INTET af det der skete var din skyld og det var aldeles uacceptabelt og meget forkert af både krænkerne og de som valgte at overse det som skete! Så husk, intet er din skyld, det var ikke noget DU gjorde og det var ikke dit ønske eller valg!
...Men du har et valg nu, du kan tage, om at du ønsker at bryde det onde mønster, som de drenge skabte hos dig dengang, at det skal være slut med sorgen, skammen og skylden! Du har lov og ret til at vælge et godt liv for dig selv, og det tror jeg kun du kan få med hjælp fra en dygtig terapeut med speciale indenfor netop seksuelle krænkelser!

Jeg håber virkelig at dit indlæg er starten til din kamp for et godt og lykkeligt liv - kampen for at kunne og turde elske en mand - og ikke mindst dig selv! Du skal elske dig selv før du kan elske andre!

Mange kærlige hilsner fra mig

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.