Hjælp søges.............

Vi står i den lidt trælse situation, at Anna sover ad h......til. Siden hun smed sutten i julen, har vi skullet ligge med hende, til hun sov.................og nogle aftener er det altså længe...........ja, faktisk hænder det flere gange ugentligt, at den af os, der ligger med hende, ikke kommer op igen, og har en voksenaften.

Ida sover fint, og sover i eget værelse....................som oftest 11-13 timer i træk, uden at vi høre noget.

Men Anna.............hun sover i sin juniorseng, i vores soveværelse...............lige klods op af min seng. Hun vågner tit, og har drømt...........og skal så op til os, og ligge i "smørhullet". Vi har således ikke fået en god nats søvn i umindelige tider.........................og ej heller en god voksenaften, hvor vi kan få snakket.

Det er begyndt at påvirke vores forhold, og vi er begyndt at skændes (noget vi aldrig har praktiseret før). Ligeledes synes jeg at vi hele tiden skælder Anna ud..................især Jan har ikke særlig lang snor til hende. Og nogle gange må jeg faktisk lige minde ham om, at han er den voksne. Uhhhhhh....................det er nogle følsomme ting, jeg her tager hul på.

Anna er meget konfliktsøgende for tiden..................og hun spytter, råber og slår ud efter os. Hun er uartig HELE tiden.................næsten. Og siger ting som................"du bestemmer ikke over mig"..................." Du er dum".........."jeg vil ikke lege med dig".................." Jeg gider ikke dig".

Faktisk kan man næsten komme derud, hvor man ikke er særlig pædagogisk. F.eks sagde jeg til hende, i går da vi kørte hjem fra biblioteket. " Skal jeg sætte dig af, her midt på vejen, så du selv skal finde hjem??". Havde svoret at jeg ALDRIG ville sige sådan til et af mine børn.

Det er jo voldsomt angstprovokerende for en 3 årig, at blive truet med at blive forladt. Gisp............får det vildt skidt nu. Men hun blev bare ved med at sidde og spytte inde i bilen.................og sparke på sædet foran...............og var sgu' helt i afmagt til sidst.

Nå, men søde piger............................hvad synes i vi skal gøre ved "damen"?? Skal vi bortadoptere hende?? Sætte hende op i skunken...............indtil hun er ovre sin trods-periode?? Eller "glemme" at hente hende i børnehaven....................og være flyttet??

Aj...............det er alvor..............vi er ved at gå op i limningen.

Knus Mette

jeg har absolut ingen gode råd at komme med, men vil bare lige sige, at det lyder barskt, så jeg sender et KÆMPE .

(og Mette...så fik du sagt noget grimt til Anna, men min far læssede rent faktisk min søster ud af bilen flere gange fra hun fra 5 år gammel og bare kørte indtil hun ikke kunne se bilen mere og troede hun for alvor var blevet forladt, før han vendte om og hentede hende - fordi hun havde en laaaaang periode hvor hun sagde "du er ikke min far/mor". kan du se forskellen?? Du er en fantastisk mor, der kom til at sige noget dumt i afmagt!)

Anna-jonas skriver:

Vi står i den lidt trælse situation, at Anna sover ad h......til. Siden hun smed sutten i julen, har vi skullet ligge med hende, til hun sov.................og nogle aftener er det altså længe...........ja, faktisk hænder det flere gange ugentligt, at den af os, der ligger med hende, ikke kommer op igen, og har en voksenaften.

Ida sover fint, og sover i eget værelse....................som oftest 11-13 timer i træk, uden at vi høre noget.

Men Anna.............hun sover i sin juniorseng, i vores soveværelse...............lige klods op af min seng. Hun vågner tit, og har drømt...........og skal så op til os, og ligge i "smørhullet". Vi har således ikke fået en god nats søvn i umindelige tider.........................og ej heller en god voksenaften, hvor vi kan få snakket.

Det er begyndt at påvirke vores forhold, og vi er begyndt at skændes (noget vi aldrig har praktiseret før). Ligeledes synes jeg at vi hele tiden skælder Anna ud..................især Jan har ikke særlig lang snor til hende. Og nogle gange må jeg faktisk lige minde ham om, at han er den voksne. Uhhhhhh....................det er nogle følsomme ting, jeg her tager hul på.

Anna er meget konfliktsøgende for tiden..................og hun spytter, råber og slår ud efter os. Hun er uartig HELE tiden.................næsten. Og siger ting som................"du bestemmer ikke over mig"..................." Du er dum".........."jeg vil ikke lege med dig".................." Jeg gider ikke dig".

Faktisk kan man næsten komme derud, hvor man ikke er særlig pædagogisk. F.eks sagde jeg til hende, i går da vi kørte hjem fra biblioteket. " Skal jeg sætte dig af, her midt på vejen, så du selv skal finde hjem??". Havde svoret at jeg ALDRIG ville sige sådan til et af mine børn.

Det er jo voldsomt angstprovokerende for en 3 årig, at blive truet med at blive forladt. Gisp............får det vildt skidt nu. Men hun blev bare ved med at sidde og spytte inde i bilen.................og sparke på sædet foran...............og var sgu' helt i afmagt til sidst.

Nå, men søde piger............................hvad synes i vi skal gøre ved "damen"?? Skal vi bortadoptere hende?? Sætte hende op i skunken...............indtil hun er ovre sin trods-periode?? Eller "glemme" at hente hende i børnehaven....................og være flyttet??

Aj...............det er alvor..............vi er ved at gå op i limningen.

 

Knus Mette

Jeg vil godt adoptere hende

Ej, det med at vågne om natten og mareridt. Min mor har fortalt jeg var en mareridt de i den alde rog i flere år fordi jeg døjede så meget med mareridt hver nat og det er der bare nogle børn der gør.

Sover hun med en bestemt bamse hver nat? Det var en af de ting der kunne få mig til at sove hurtigere, når de gik i seng om aften gik hun ind forbi mig og sørgede for at den lå ved mig, og fandt faktisk ud af at når jeg fik mine mareridt passede det med at min bamse var faldet ud af min favn.

Det med at hun spytter osv, tror du ikke det er en perioede? ved godt det ikke gør det nemmere. Men har du prøvet at lade som ingenting, selvom det er svært bare en enkelt gang, så hun ser du ike reagere på det? Ved godt det er lidt ulækkert når hun gør det inde i bilen, men var da en ide at prøve det.
Måske en reaktion på alt det med Ida at hun også har den her perioede.

Og sove alene tror du ikke i skal tage kampem op, lave værelse sammen med hende så hun er med til at bestemem hvordan der skal se ud osv, er mange hvor det har hjulpet.

Det med forholdet er jeg nok ikke den rigtige til at give råd

Pyhaa Mette. Har desværre ikke nogle guldkorn at give af...men håber der snart bliver styr på det, eller at der er nogle andre der har nogle gode råd...

Jeg ville gerne komme med et godt råd...men jeg har desværre ingen.

Det er ellers ofte så nemt, at kloge sig, når det ikke omhandler én selv.
Men jeg kan til tider være ikke-et-hak bedre, hvor temperamentet løber af med mig, min tålmodighed er opbrugt og lunten er let antændelig, og jeg får sagt noget forkert eller gjort noget dumt.

Jeg hader når det sker. Men det gør det desværre engang imellem....

Jeg er engang kommet til at råbe "LUK nu R¤v3N" til Bianca.
Det er BARE IKKE I ORDEN, at tale sådan til sine børn!! Jeg havde bare fået NOK!! .....Men det gør det ikke i orden! Og jeg bliver så sur på mig selv bagefter, når jeg har handlet forkert. Fortryder og bliver rigtig ked af det.

Men selv en god mor kan blive magtesløs og sige noget dumt.
Det er jo netop dém som vi elsker mest, som kan drives os mest derud, hvor vi ikke længere tænker klogt og får handlet fuldstændig korrekt.

Det bedste råd må være (se så kloge-Aager jeg mig lige lidt alligevel) :
Væbn dig med tålmodighed (tælle til 10 metoden)
Tilgiv dig selv for de fejl du begår, og bliv bedre til at undgå dem næste gang en situation minder om.

Vi gør det jo så godt som vi kan.
Og hver alder har sin charme og sine udfordringer.

Jeg håber I snart får Anna vænnet til at sove selv, og sove igennem.
Manglen på søvn kan virkelig drive én langt ud til sidst.... Been there!

Jeg fandt lige dette udklip på et andet site (altomboern.dk),
og tillod mig at kopiere det herover, så du også lige kan læse det.....

NÅR FORÆLDRE SKÆLDER UD.....

Næsten alle forældre oplever at råbe højt af deres børn. Og næsten altid vil der ske det, at barnet vil reagere aggressivt igen.

Aggression er ofte et udtryk for følelsen af at miste værdi. Så bliver dit barn aggressivt, kan det altså være fordi, det føler sig uden for, ikke god nok eller til besvær.

En god huskeregel er, at børn behøver voksne allermest, når de har det allersværest.

Så i situationer, hvor man som forældre er ved at nå kogepunktet, kan det være en god strategi, at bremse sig selv og observere barnet. For hvis du først begynder at skælde ud, kan du være ganske sikker på, at dit barn kort tid efter vil reagere aggressivt på det – og så er der blot dømt ond spiral.

Forældre skal som den voksne part forsøge at finde årsagen og tale med hinanden og barnet om situationen. Aggression skal derfor ikke gemmes væk men forstås som et klart tegn fra dit barn på, at det reagerer på at føle et 'værdi-tab', altså på ikke at føle sig god nok og værdsat. 

suanne85 skriver:

Jeg vil godt adoptere hende

Ej, det med at vågne om natten og mareridt. Min mor har fortalt jeg var en mareridt de i den alde rog i flere år fordi jeg døjede så meget med mareridt hver nat og det er der bare nogle børn der gør.

Sover hun med en bestemt bamse hver nat? Det var en af de ting der kunne få mig til at sove hurtigere, når de gik i seng om aften gik hun ind forbi mig og sørgede for at den lå ved mig, og fandt faktisk ud af at når jeg fik mine mareridt passede det med at min bamse var faldet ud af min favn.

Det med at hun spytter osv, tror du ikke det er en perioede? ved godt det ikke gør det nemmere. Men har du prøvet at lade som ingenting, selvom det er svært bare en enkelt gang, så hun ser du ike reagere på det? Ved godt det er lidt ulækkert når hun gør det inde i bilen, men var da en ide at prøve det.
Måske en reaktion på alt det med Ida at hun også har den her perioede.

Og sove alene tror du ikke i skal tage kampem op, lave værelse sammen med hende så hun er med til at bestemem hvordan der skal se ud osv, er mange hvor det har hjulpet.

Det med forholdet er jeg nok ikke den rigtige til at give råd

Tak, søde........og ja, hun har mareridt. Sådan havde Jan det også som barn, og han sov faktisk i sin mor og fars soveværelse til han var 11 år. Så Jan kan jo klart fornemme hvor svært hun har det, når hun har drømt noget slemt. Det er også altid ham, der tager hende.............for han er bedst til at trøste, da han ved hvordan hun har det.

JustAnotherName skriver:

Jeg fandt lige dette udklip på et andet site (altomboern.dk),
og tillod mig at kopiere det herover, så du også lige kan læse det.....

NÅR FORÆLDRE SKÆLDER UD.....

Næsten alle forældre oplever at råbe højt af deres børn. Og næsten altid vil der ske det, at barnet vil reagere aggressivt igen.

Aggression er ofte et udtryk for følelsen af at miste værdi. Så bliver dit barn aggressivt, kan det altså være fordi, det føler sig uden for, ikke god nok eller til besvær.

En god huskeregel er, at børn behøver voksne allermest, når de har det allersværest.

Så i situationer, hvor man som forældre er ved at nå kogepunktet, kan det være en god strategi, at bremse sig selv og observere barnet. For hvis du først begynder at skælde ud, kan du være ganske sikker på, at dit barn kort tid efter vil reagere aggressivt på det – og så er der blot dømt ond spiral.

Forældre skal som den voksne part forsøge at finde årsagen og tale med hinanden og barnet om situationen. Aggression skal derfor ikke gemmes væk men forstås som et klart tegn fra dit barn på, at det reagerer på at føle et 'værdi-tab', altså på ikke at føle sig god nok og værdsat. 

Tak, Katrine..............for dine altid forstående og brugbare råd. Læste det udklip op, for Jan..............og tror at det fik ham til at tænke.

Tjuhl skriver:

jeg har absolut ingen gode råd at komme med, men vil bare lige sige, at det lyder barskt, så jeg sender et KÆMPE .

(og Mette...så fik du sagt noget grimt til Anna, men min far læssede rent faktisk min søster ud af bilen flere gange fra hun fra 5 år gammel og bare kørte indtil hun ikke kunne se bilen mere og troede hun for alvor var blevet forladt, før han vendte om og hentede hende - fordi hun havde en laaaaang periode hvor hun sagde "du er ikke min far/mor". kan du se forskellen?? Du er en fantastisk mor, der kom til at sige noget dumt i afmagt!)

Tak, min sødeste Trine-ven. Havde lige brug for at få det at vide.............at jeg er okay.

bondepigen skriver:

Pyhaa Mette. Har desværre ikke nogle guldkorn at give af...men håber der snart bliver styr på det, eller at der er nogle andre der har nogle gode råd...

Tak, for dine medfølende ord. Vi håber også snart, at vi kan finde en metode, til at få hende til at sove selv.......uden at "skade" hende.