Hvornår viser hormonmonstret sig ???

Jeg er nu 14+2 og er efterhånden blevet spurgt flere gange af venner og bekendte om jeg er blevet et hormonmonster endnu

Men indtil videre har jeg ikke forvandlet mig til det før omtalte monster (og det er min kærste enig i... indtil videre ), men er da lidt spændt på hvornår det vælger at "angribe" mig, hvis det da gør det  Jeg oplever heller ikke at blive rørt til tåre over reklamer, film etc. Men mon ikke det kommer

Så nu blev jeg bare nysgerrig efter at høre hvornår I forvandlede jer fra smukke gravide til hormonmonstre? Hvad er jeres sjoveste, pinligste eller mest hårrejsende historier om jeres møde med hormonmonstret?

Håber at I alle har en fantastisk weekend

Louise81 skriver:

Jeg er nu 14+2 og er efterhånden blevet spurgt flere gange af venner og bekendte om jeg er blevet et hormonmonster endnu

Men indtil videre har jeg ikke forvandlet mig til det før omtalte monster (og det er min kærste enig i... indtil videre ), men er da lidt spændt på hvornår det vælger at "angribe" mig, hvis det da gør det  Jeg oplever heller ikke at blive rørt til tåre over reklamer, film etc. Men mon ikke det kommer

Så nu blev jeg bare nysgerrig efter at høre hvornår I forvandlede jer fra smukke gravide til hormonmonstre? Hvad er jeres sjoveste, pinligste eller mest hårrejsende historier om jeres møde med hormonmonstret?

Håber at I alle har en fantastisk weekend

Sød og sjov debat, jeg tror det er forskelligt. Første graviditet kom det fra starten, nu er det vidst lidt mere til at styre.
(pånær det med tårerne, der er det normalt at jeg under min graviditet grader over spildt mælk, bokstavelig talt)

Jamen mine historier, de sjove, er vidst dem hvor man græder over en rød bøf eller lign.
Og hold op hvor kan det også være hårdt at være efter manden, nogle gange selvom man slet ikke har lyst, men kommer derud hvor man så IKKE kan styrer sig

Louise81 skriver:

Jeg er nu 14+2 og er efterhånden blevet spurgt flere gange af venner og bekendte om jeg er blevet et hormonmonster endnu

Men indtil videre har jeg ikke forvandlet mig til det før omtalte monster (og det er min kærste enig i... indtil videre ), men er da lidt spændt på hvornår det vælger at "angribe" mig, hvis det da gør det  Jeg oplever heller ikke at blive rørt til tåre over reklamer, film etc. Men mon ikke det kommer

Så nu blev jeg bare nysgerrig efter at høre hvornår I forvandlede jer fra smukke gravide til hormonmonstre? Hvad er jeres sjoveste, pinligste eller mest hårrejsende historier om jeres møde med hormonmonstret?

Håber at I alle har en fantastisk weekend

Hæh .. Min familie, og venner synes jeg var et hormon monster fra dag 1.

Selv synes jeg, at jeg var pragtfuld at være i nærheden af, og var da det mest glade menneske der kunne gå på 2 ben Meen det var de dog ikke helt enig i  Så opdagede ikke selv denne "grusomme" forvandling..

Men det som mit "hormon monster" gik ud på, var bare at jeg til tider var en tand for ærlig, og holdte bestemt ikke min mening tilbage.

Herhjemme var det ikke mig der fik hormonture, det var min kæreste. Han blev så mega mandagravid allerede i første trimester, brokkede sig over alting, kunne gå fra 0 til 100 over peditesser, var konstant træt og har stadig enormt let til tårer - og så spørger han mig flere gange om ugen om jeg kan se at han har taget på og om han er for fed

Jeg er 9+4 og jeg blev cirka et monster for 2 uger siden  

Jeg har er et par gange tudet over helt latterlige ting.

Jeg føler mig meget hurtigt uden grund truffet over indlæg.

Hvis jeg ikke spiser hurtigt nok så bliver jeg dobbelt så gnaven.

Jeg flipper helt på min bærbar når den pludselig går ud.

Jeg tager mange ting alt for nært og bliver sur på personen selv om det slet ikke var ment sådan fra personen side.

Ja jeg må i det hele taget være helt ulidelig at være omkring

Så pris dig glad for at du ikke er blevet et monster endnu hehe så tror jeg ikke du bliver for det plejer at være inden for de første 12 uger

Rosa skriver:

Herhjemme var det ikke mig der fik hormonture, det var min kæreste. Han blev så mega mandagravid allerede i første trimester, brokkede sig over alting, kunne gå fra 0 til 100 over peditesser, var konstant træt og har stadig enormt let til tårer - og så spørger han mig flere gange om ugen om jeg kan se at han har taget på og om han er for fed

Hahahahaha dagnes griner og lidt synd for ham og dig hehe

myprincess skriver:

Hahahahaha dagnes griner og lidt synd for ham og dig hehe

MEST for mig da!!! Heldigvis har han mere end oppet sig siden - nu er det MIG der er prinsessen på ærten

Rosa skriver:

Herhjemme var det ikke mig der fik hormonture, det var min kæreste. Han blev så mega mandagravid allerede i første trimester, brokkede sig over alting, kunne gå fra 0 til 100 over peditesser, var konstant træt og har stadig enormt let til tårer - og så spørger han mig flere gange om ugen om jeg kan se at han har taget på og om han er for fed

Ej hvor er det altså for sødt. Han skal have en krammer

Jeg tror det er meget individuelt. Mine venner og familie sagde, de ikke kunne mærke på mig, at jeg var gravid, og jeg følte heller ikke, jeg havde lettere til hverken gråd eller tårer under graviditeten Håber for dig du får en graviditet som min uden gener, smerter osv.

K.h. Linda

I starten kunne jeg tude over alt og hele tiden. Jeg syntes det er nemmere at styre nu. Jeg er blevet enormt nærtagende og bliver hurtigt ked af det hvis folk siger noget til mig.

Jeg kan for det meste selv mærke når det er på vej, og plejer at sige til min mand at jeg har lidt problemer med at styre det lige nu så se lige lidt igennem fingre med hvad jeg siger. Jeg syntes det er værst når jeg føler at det hele vælter omkring mig. Har fx ikke særlig meget overskud for tiden hvilket går mig på, så det kan bringe mig helt op i det røde feldt at der roder omkring mig, men jeg ikke kan komme i gang med noget for jeg ved ikke hvor jeg skal starte.