Jeg er seriøs ved at få pip.

Jeg er som overskriften siger seriøs ved af fåpip og det er desværre over min kæreste.

Han driver min til vanvid og sige noget til ham er som at snakke til en dør nogen gange.

I går var en hård dag, da Jacob ikk var hjemme og hjalp min mor. Jeg var så alene med Julius og Cassandra, heldigvis var Cassandra kun en rod få gange og hvor var det dejligt. For Julius skreg og brokkede sig fra jeg havde hentet Cassandra kl. 15-22. Jeg kunne ikk ligge ham ned når han sov, for så vågnede han og skreg videre. Jacob var først hjemme kl. 21.30 og han havde sagt han ville tage over, men da han kom hjem sagde han ingenting, typisk.

Men om natten må jeg vække Jacob hvis jeg skal ha hjælp for han hører ikk altid Julius og hvis han gør skal jeg stadigvæk SPØRGE ham om hjælp.

Det samme her til morgen, og det er hvad han gør HVER gang Cassandra vågner "før" tid. Cassandra stod op kl. 6.20 og vi står "normalt" op kl. 7, og man kan jo ikk blive liggende i sengen hvis ens 1½årige datter og ens søn er vågen, eller kan man??? For jeg står op og selvom Julius brokker sig og jeg måske tager mig af Cassandra, ja så BLIVER Jacob i sengen og "sover" videre til kl. 7. Ja selvom jeg ammer Julius og Cassandra laver noget hun ikk må, ja så skal jeg tage mig af det, ja eller vækker Jacob og SPØRGE om han gider. Det sker HVER gang, og jeg prøver hver gang at fortælle ham, at vi kan ikk sove når vores datter er vågen for hun kan lave ballade og komme galt afsted. Hvis det bare var sådan at jeg måske nogen gange kunne "sove" til 7, når hun står før op og han tager sig af hende, men NEJ.

Jeg har prøvet at lade han være og så gøre Cassandra klar, da det er Jacob lige for tiden der aflevere, mens selv det hjælper ikk, for han svar når jeg spørg om han har fået tøj på og er klar, for hans datter er klar og i flyverdragt er "JAJA" som om han er skide ligeglad. '

Jeg synes bare ikk det er rimligt, og siger jeg det til ham, så er den også gal. Så gør han alt forkert og er dum......

Hvad gør jeg...

Åh det er bare skide svært. Jeg har også kæmpet med min mand herhjemme.... Det er ligesom om at de nogle gange tror at vi er SUPERkvinder og at vi ALDRIG bliver trætte. Jeg har lavet en aftale med min kæreste om at jeg (åbenbart) SKAL sige DET jeg gerne vil have hjælp til til ham, for han ser det ikke selv og vi har ikke samme tærskel/grænse/opfattelse af hvornår man står op af sengen og tager sig af sit barn. Det må være skide hårdt for dig at skulle tage dig af begge dine børn helt alene. Har I prøvet at sætte jer ned ALENE (evt når begge børn sover, hvis det tidspunkt altså findes) og så fortælle ham hvad det gør ved dig når han ikke hjælper dig? Jeg håber virkelig han kan sætte sig ind i det og så hjælpe dig for man bliver sgu så ked af det når man ikke føler partneren hjælper

lion skriver:

Jeg er som overskriften siger seriøs ved af fåpip og det er desværre over min kæreste.

Han driver min til vanvid og sige noget til ham er som at snakke til en dør nogen gange.

I går var en hård dag, da Jacob ikk var hjemme og hjalp min mor. Jeg var så alene med Julius og Cassandra, heldigvis var Cassandra kun en rod få gange og hvor var det dejligt. For Julius skreg og brokkede sig fra jeg havde hentet Cassandra kl. 15-22. Jeg kunne ikk ligge ham ned når han sov, for så vågnede han og skreg videre. Jacob var først hjemme kl. 21.30 og han havde sagt han ville tage over, men da han kom hjem sagde han ingenting, typisk.

Men om natten må jeg vække Jacob hvis jeg skal ha hjælp for han hører ikk altid Julius og hvis han gør skal jeg stadigvæk SPØRGE ham om hjælp.

Det samme her til morgen, og det er hvad han gør HVER gang Cassandra vågner "før" tid. Cassandra stod op kl. 6.20 og vi står "normalt" op kl. 7, og man kan jo ikk blive liggende i sengen hvis ens 1½årige datter og ens søn er vågen, eller kan man??? For jeg står op og selvom Julius brokker sig og jeg måske tager mig af Cassandra, ja så BLIVER Jacob i sengen og "sover" videre til kl. 7. Ja selvom jeg ammer Julius og Cassandra laver noget hun ikk må, ja så skal jeg tage mig af det, ja eller vækker Jacob og SPØRGE om han gider. Det sker HVER gang, og jeg prøver hver gang at fortælle ham, at vi kan ikk sove når vores datter er vågen for hun kan lave ballade og komme galt afsted. Hvis det bare var sådan at jeg måske nogen gange kunne "sove" til 7, når hun står før op og han tager sig af hende, men NEJ.

Jeg har prøvet at lade han være og så gøre Cassandra klar, da det er Jacob lige for tiden der aflevere, mens selv det hjælper ikk, for han svar når jeg spørg om han har fået tøj på og er klar, for hans datter er klar og i flyverdragt er "JAJA" som om han er skide ligeglad. '

Jeg synes bare ikk det er rimligt, og siger jeg det til ham, så er den også gal. Så gør han alt forkert og er dum......

Hvad gør jeg...

Helene hvor er jeg dog ked af at tingene ikke går så godt mellem dig og Jacob
Jeg syndes jo at du allerede har det hårdt nok med din syge mor og Julius der græder meget.

Jeg ved ikke hvad du skal gøre. Jeg ville jo virkeligt ønske at han ville lytte til dig når du siger du har brug for hjælp, og som Michella siger kan det måske være en ide at snakke sammen alene når børnene er lagt i seng. Det nytter jo ikke noget at du skal stå med børnene alene uden hjælp, for det kan du ikke holde til i længden, så han har bare at mande sig op og hjælpe til.

Jeg håber virkeligt at i finder ud af det, og har du brug for at tale om tingene så ligger jeg gerne øre til.

Katja

Tak begge 2.

Jeg snakkede med ham da han kom hjem i morges efter at ha afleveret Cassandra. Han vil gerne forbedre sig, han er bare ikk altid så god til det.

Jeg nævnte det for ham, at jeg synes det er irriterne jeg skal be om hjælp og at han sover videre. Jacob har som barn fået nogle mursten i hovedet der gør han ikk altid husker lige godt. Han kan ikk huske jeg spurgte mig om klokken i morges og han hørte ikk os ikk, han sagde bare jeg skulle vække ham, det har han ret i, men det er jo svært at skulle vække nogen, som jeg troede var vågen og valgte at ligge sig igen.

Det er ikk SÅ slemt herhjemme, jeg fik bare lige nok i morges og i sær efter dagen i går med Julius.

Jeg tror faktisk ikke at det er så ualmindeligt endda.

Kenneth kan også sove videre, selvom der er brok og gråd i soveværelset.
Han sover trygt og tungt velvidende om, at "det tager Katrine sig jo af"...

Men der er gange hvor jeg også bare får nok!
Hvor jeg ikke kan se det rimelige i, at jeg ALDRIG får en hel nats søvn.
At jeg ALDRIG sover "længe" ..... til klokken 9:00
At jeg bliver vækket mod min vilje, og handler på det, når der er børn vågne, hvor han åbenbart har et filter som filtrerer lyden af gråd og brokkende børn fra ....det filter har jeg ikke!

Der er dage, hvor jeg kan rumme meget.
Og så er der dage, hvor jeg flejner helt ud over det.

Vi er begge to ofte meget trætte herhjemme, og ingen af os, får specielt meget søvn. Af samme grund har jeg også mange gange været nødsaget til, at hvile mig midt på dagen, for at kunne hænge sammen og opføre mig som et nogenlunde anstændigt menneske.
Men det er da ikke særligt tilfredsstillende at "sløse dagen væk", fordi jeg skal nå at indhente lidt forsømt søvn ....jeg har kun fået klat-søvn med 1-3 afbrydelser hver nat i det sidste års tid.

Jeg kan blive misundelig over det, når han får mere søvn end jeg, og jeg bare hænger under gulvbræderne.
Jeg kan blive misundelig over det, når han finder en masse tid til sig selv (tager op og træner, ser venner, ser fodbold, spiller playstation, osv), mens jeg lidt føler, at jeg hænger på ansvaret for børnene imens.
Jeg er selv skiiide dårlig til at tage ud af døren ALENE! Jeg har næsten altid barn/børn med mig. Ellers er det meget kortvarrigt at jeg er væk, for lige at handle ....eller hente Bianca i vuggestue

Men igår kom jeg da til frisøren i 3 timer alene, og kiggede butikker bagefter 
Det kommer nok helt af sig selv, når BEGGE børn lige straks er afsted i vuggestue. Så får jeg også mere "mig-tid". For lige nu er min mig-tid, når Bianca er i vuggestue og Celina sover, eller om aftenen når de er puttet, og jeg sætter mig ved computeren og logger på baby.dk 

Men som sagt, så tror jeg altså det er en ret typisk mandeting, at de ikke altid lige forstår at man behøver hjælp. Og at hjælpen er fedest at få, når man ikke skal efterlyse den. Og at de har et andet filter overfor børnenes gråd og behov, end vi mødre har.

Men med det sagt, så er de jo stadig FANTASTISKE FÆDRE!!!
....De kan bare godt pisse moren lidt af engang imellem 

Jeg synes jo at dette indlæg forklare tingene ret godt, Helene................kunne du printe det, og vise ham det??? Nogle gange er det skrevne nemmere at forholde sig til, og så får man ikke sagt noget man ikke mener.

Knus Mette

Ps. Herhjemme er det 8 ud af 10 gange, Jan der står op med børnene i weekenden. I hverdagene tager han Anna med i børnehave, når han kører på arbejde. Så jeg er vist priviligeret, på det område.

JustAnotherName skriver:

Jeg tror faktisk ikke at det er så ualmindeligt endda.

Kenneth kan også sove videre, selvom der er brok og gråd i soveværelset.
Han sover trygt og tungt velvidende om, at "det tager Katrine sig jo af"...

Men der er gange hvor jeg også bare får nok!
Hvor jeg ikke kan se det rimelige i, at jeg ALDRIG får en hel nats søvn.
At jeg ALDRIG sover "længe" ..... til klokken 9:00
At jeg bliver vækket mod min vilje, og handler på det, når der er børn vågne, hvor han åbenbart har et filter som filtrerer lyden af gråd og brokkende børn fra ....det filter har jeg ikke!

Der er dage, hvor jeg kan rumme meget.
Og så er der dage, hvor jeg flejner helt ud over det.

Vi er begge to ofte meget trætte herhjemme, og ingen af os, får specielt meget søvn. Af samme grund har jeg også mange gange været nødsaget til, at hvile mig midt på dagen, for at kunne hænge sammen og opføre mig som et nogenlunde anstændigt menneske.
Men det er da ikke særligt tilfredsstillende at "sløse dagen væk", fordi jeg skal nå at indhente lidt forsømt søvn ....jeg har kun fået klat-søvn med 1-3 afbrydelser hver nat i det sidste års tid.

Jeg kan blive misundelig over det, når han får mere søvn end jeg, og jeg bare hænger under gulvbræderne.
Jeg kan blive misundelig over det, når han finder en masse tid til sig selv (tager op og træner, ser venner, ser fodbold, spiller playstation, osv), mens jeg lidt føler, at jeg hænger på ansvaret for børnene imens.
Jeg er selv skiiide dårlig til at tage ud af døren ALENE! Jeg har næsten altid barn/børn med mig. Ellers er det meget kortvarrigt at jeg er væk, for lige at handle ....eller hente Bianca i vuggestue

Men igår kom jeg da til frisøren i 3 timer alene, og kiggede butikker bagefter 
Det kommer nok helt af sig selv, når BEGGE børn lige straks er afsted i vuggestue. Så får jeg også mere "mig-tid". For lige nu er min mig-tid, når Bianca er i vuggestue og Celina sover, eller om aftenen når de er puttet, og jeg sætter mig ved computeren og logger på baby.dk 

Men som sagt, så tror jeg altså det er en ret typisk mandeting, at de ikke altid lige forstår at man behøver hjælp. Og at hjælpen er fedest at få, når man ikke skal efterlyse den. Og at de har et andet filter overfor børnenes gråd og behov, end vi mødre har.

Men med det sagt, så er de jo stadig FANTASTISKE FÆDRE!!!
....De kan bare godt pisse moren lidt af engang imellem 

Det kunne simpelthen have været mig der havde skrevet det der!!!

Det er fuldstændig det samme herhjemme! Og så er det at jeg ind imellem lige flejner fuldstændig ud, som her den anden dag, fordi jeg føler det er SÅ URETFÆRDIGT!

Men ja, tror bare mange mænd har det der filter og er så vant til at vi koner tager over....

Jeg er begyndt på at jeg selv går ind til Liva første gang hun vågner om natten og 2. gang skubber jeg til Carsten... Jeg vågner jo så alligevel, men skal i det mindste ikke ud af sengen

JustAnotherName skriver:

Jeg tror faktisk ikke at det er så ualmindeligt endda.

Kenneth kan også sove videre, selvom der er brok og gråd i soveværelset.
Han sover trygt og tungt velvidende om, at "det tager Katrine sig jo af"...

Men der er gange hvor jeg også bare får nok!
Hvor jeg ikke kan se det rimelige i, at jeg ALDRIG får en hel nats søvn.
At jeg ALDRIG sover "længe" ..... til klokken 9:00
At jeg bliver vækket mod min vilje, og handler på det, når der er børn vågne, hvor han åbenbart har et filter som filtrerer lyden af gråd og brokkende børn fra ....det filter har jeg ikke!

Der er dage, hvor jeg kan rumme meget.
Og så er der dage, hvor jeg flejner helt ud over det.

Vi er begge to ofte meget trætte herhjemme, og ingen af os, får specielt meget søvn. Af samme grund har jeg også mange gange været nødsaget til, at hvile mig midt på dagen, for at kunne hænge sammen og opføre mig som et nogenlunde anstændigt menneske.
Men det er da ikke særligt tilfredsstillende at "sløse dagen væk", fordi jeg skal nå at indhente lidt forsømt søvn ....jeg har kun fået klat-søvn med 1-3 afbrydelser hver nat i det sidste års tid.

Jeg kan blive misundelig over det, når han får mere søvn end jeg, og jeg bare hænger under gulvbræderne.
Jeg kan blive misundelig over det, når han finder en masse tid til sig selv (tager op og træner, ser venner, ser fodbold, spiller playstation, osv), mens jeg lidt føler, at jeg hænger på ansvaret for børnene imens.
Jeg er selv skiiide dårlig til at tage ud af døren ALENE! Jeg har næsten altid barn/børn med mig. Ellers er det meget kortvarrigt at jeg er væk, for lige at handle ....eller hente Bianca i vuggestue

Men igår kom jeg da til frisøren i 3 timer alene, og kiggede butikker bagefter 
Det kommer nok helt af sig selv, når BEGGE børn lige straks er afsted i vuggestue. Så får jeg også mere "mig-tid". For lige nu er min mig-tid, når Bianca er i vuggestue og Celina sover, eller om aftenen når de er puttet, og jeg sætter mig ved computeren og logger på baby.dk 

Men som sagt, så tror jeg altså det er en ret typisk mandeting, at de ikke altid lige forstår at man behøver hjælp. Og at hjælpen er fedest at få, når man ikke skal efterlyse den. Og at de har et andet filter overfor børnenes gråd og behov, end vi mødre har.

Men med det sagt, så er de jo stadig FANTASTISKE FÆDRE!!!
....De kan bare godt pisse moren lidt af engang imellem 

Så sandt som det er skrevet.

Men det drive mig til vanvid alligevel.

Nu har Jacob og mig også gået meget op og ned af hinanden her på det sidste da jeg har været sygemeldt nu barsel og han ikk har et arbejde.

Men vi fik snakket lidt sammen i dag og fik renset luften lidt, nu må vi se om det hjalp. Jacob er nemlig ikk god til at sige hvordan han har det? f. eks hvis jeg gør han sur eller uheldigvis kommet til at såre ham. Så er det jo svært at forbedre sig.

Utroligt at vi er mange der har samme "slags" mand.

Det skal lige siges at Jacob tænkte på mig i morges.

Stod op og gjorde Cassandra klar og tog hende i vuggestue inden 7, vaskede op, lagde tørretøj på plads og ryddet Cassandras værelse op inden kl. 8 hvor jeg stod op.

lion skriver:

Utroligt at vi er mange der har samme "slags" mand.

Det skal lige siges at Jacob tænkte på mig i morges.

Stod op og gjorde Cassandra klar og tog hende i vuggestue inden 7, vaskede op, lagde tørretøj på plads og ryddet Cassandras værelse op inden kl. 8 hvor jeg stod op.

 sådan. Sikke han lige oppede sig!