Forelsket :-D

Ja det er lige det jeg er gået hen og blevet  Han er super dejlig, giver mig det berømet sug i maven. Vi snakker godt sammen, har mange fælles interesser og jaaa jeg følger bare vi passer så godt sammen.

MEN..... jeg er jo alene med min datter. Hun ser ikke sin far og derfor bliver det lidt svært at ses med ham jeg håber jeg snart kan klade for kæreste. Hvad pokker gør en kåd kvinde i sådan en situation?? Han bor 40 min i bil fra mig og vi skal begge op kl 5 for at komme på arbejdet. Min datter sover som regel ved en 20 tiden (hun er 6 år) Så for mig er det lidt svært at se, hvordan jeg overhovedet kan komme til at være sammen med ham.

Jeg ved heller ikke, hvornår det vil være passende at lade ham møde min datter. Huha så mange spørgsmål det føre med sig, at man (læs: jeg) lader mig blive forelsket. Det er godt nok også ved at være læææænge siden jeg sidst har oplevet det, så vil jo bare gerne nyde den følelse og ikke sidder med spekulationer.......

Mon det er fordi jeg er ano, at jeg ikke får nogle gode råd med på vejen..... Kan da umuligt være den første der står i sådan en situation.

Tja..det er svært-...man kan jo ses som venner, men det er hårdt for de små hvis man så pludselig ikke ses mere...men lad være med at være kysse, kramme, sove sammen synlige kærester i starten, det tror jeg er for stor en mundfuld...hyg jer med hende, spil spil, tag på ture osv..

Nyd det og tillykke...

Knus Eva..

først så synes jeg jo det er dejligt du er blevet forelsket det jo super lækkert når det er på den måde.

men jeg tænker lidt at der jo ikke er nogle regler for hvornår barn møder mors nye kæreste,

jeg ville kigge på kæresten og barnet og se om der ville ske noget ved at de 2 mødte hinanden, når hun nu er hjemme hele tiden,eks. Zoo, ned og fodre ænder eller lign.

måske tage en aften(fre-lørdag) hvor man ikke skulle tidligt op næste morgen og så hygge efter sengetid

karina1980 skriver:

først så synes jeg jo det er dejligt du er blevet forelsket det jo super lækkert når det er på den måde.

men jeg tænker lidt at der jo ikke er nogle regler for hvornår barn møder mors nye kæreste,

jeg ville kigge på kæresten og barnet og se om der ville ske noget ved at de 2 mødte hinanden, når hun nu er hjemme hele tiden,eks. Zoo, ned og fodre ænder eller lign.

måske tage en aften(fre-lørdag) hvor man ikke skulle tidligt op næste morgen og så hygge efter sengetid

 

Jo det var måske en mulighed at foretage os noget sammen. Nu begynder vejret forhåbentligt også at indbyde til at komme lidt ud. Ved bare, at jeg rigtig gerne vil være lidt mere sammen med ham og så må jeg jo bide i mig, at vi i starten ikke kan kysse og kramme.

Eva skriver:

Tja..det er svært-...man kan jo ses som venner, men det er hårdt for de små hvis man så pludselig ikke ses mere...men lad være med at være kysse, kramme, sove sammen synlige kærester i starten, det tror jeg er for stor en mundfuld...hyg jer med hende, spil spil, tag på ture osv..

Nyd det og tillykke...

Knus Eva..

Ja det er også min tanke. Men det kan jo også ske med mine pige venner; at de kommer meget hos os i perioder og andre perioder så ser vi dem næsten ikke. Det studser min datter jo ikke over. Men vil jo bare gerne beskytte hende så meget jeg kan, men igen, hvis jeg ikke ser ham noget mere, finder vi jo aldrig ud af, om det skal være ham og jeg. Og når vi først er hel afklaret med det, så kan vi jo fortælle min datter det. Jeg ved at en forelskelse kan få en til at tro at han er manden for livet; men jeg vil bare gerne være sikker sikker. Altså gå med livrem og seler

Anonym skriver:

Ja det er også min tanke. Men det kan jo også ske med mine pige venner; at de kommer meget hos os i perioder og andre perioder så ser vi dem næsten ikke. Det studser min datter jo ikke over. Men vil jo bare gerne beskytte hende så meget jeg kan, men igen, hvis jeg ikke ser ham noget mere, finder vi jo aldrig ud af, om det skal være ham og jeg. Og når vi først er hel afklaret med det, så kan vi jo fortælle min datter det. Jeg ved at en forelskelse kan få en til at tro at han er manden for livet; men jeg vil bare gerne være sikker sikker. Altså gå med livrem og seler

Desværre så er det jo ikke det samme..jeg tænkte også som dig før jeg mødte en. Vi gjorde det med at han var her som ven men det var jo alligevel på en anden måde og en tættere relation de fik...opmærksomhed på en anden måde og da han pludselig ikke var her mere var det virkelig en kæmpe sorg især for den ene af mine drenge....men altså, sådan er livet jo også nogle gange, man får og man mister. Vi undlod bare at være kærester over for dem og det var meget godt, da det jo kun holdt tre mdr.

Knus..

Eva skriver:

Desværre så er det jo ikke det samme..jeg tænkte også som dig før jeg mødte en. Vi gjorde det med at han var her som ven men det var jo alligevel på en anden måde og en tættere relation de fik...opmærksomhed på en anden måde og da han pludselig ikke var her mere var det virkelig en kæmpe sorg især for den ene af mine drenge....men altså, sådan er livet jo også nogle gange, man får og man mister. Vi undlod bare at være kærester over for dem og det var meget godt, da det jo kun holdt tre mdr.

Knus..

Nej du har ret det er ikke det samme, også derfor jeg ikke ønsker ham hjem til mig når jeg har min datter. Jeg skal kunne mærke inde i mig selv, at det er ham og jeg der skal danne fast par.

Et andet spørgsmål; hvornår vil det være ok, at intro ham som min kæreste overfor min datter?

Jamen, er det ikke vigtigt også at se din datter og ham sammen, hvordan han er med hende og om hun kan med ham...ellers tror jeg det er svært at vide om det er det...der er en verden til forskel på at ses uden og så ses med børn...det ideelle er selvfølgelig hvis man kan finde en mand der vil kæreste kun når man ikke har børn, dem tror jeg bare ikke findes, desværre...

Hvornår det er ok...tja...når det er uundgåeligt.. men som kærester ville jeg sige et halvt års tid eller mere.. det er sådan jeg tænkte da jeg mødte en og det jeg ville gøre...men det er jo op til den enkelte og mækre hvad der føles rigtigt...for mig skal der gå laaaang tid.

Knus Eva

Anonym skriver:

Nej du har ret det er ikke det samme, også derfor jeg ikke ønsker ham hjem til mig når jeg har min datter. Jeg skal kunne mærke inde i mig selv, at det er ham og jeg der skal danne fast par.

Et andet spørgsmål; hvornår vil det være ok, at intro ham som min kæreste overfor min datter?

Eva skriver:

Jamen, er det ikke vigtigt også at se din datter og ham sammen, hvordan han er med hende og om hun kan med ham...ellers tror jeg det er svært at vide om det er det...der er en verden til forskel på at ses uden og så ses med børn...det ideelle er selvfølgelig hvis man kan finde en mand der vil kæreste kun når man ikke har børn, dem tror jeg bare ikke findes, desværre...

Hvornår det er ok...tja...når det er uundgåeligt.. men som kærester ville jeg sige et halvt års tid eller mere.. det er sådan jeg tænkte da jeg mødte en og det jeg ville gøre...men det er jo op til den enkelte og mækre hvad der føles rigtigt...for mig skal der gå laaaang tid.

Knus Eva

Ja det er meget svært at sige, hvor lang tid der skal gå før det er ok at en kæreste møder ens barn. Må jo bare lade fornuften råde mig