Jeg synes det er en svær balancegang. Min datter er også en robust lille størrelse, men derfor skal hun da lære at have "omgang" med usunde sager alligevel! Hvis jeg holder alt væk fra hende, hvad ville der så ikke ske når hun bliver gammel nok til at gå til bageren/superen i skoletiden efter brød, kager chips osv.
Heldigvis har hun ikke den helt store interesse for det usunde, og foretrækkker frugt frem for slik, hun elsker grøntsags retter og kylling - men det klapper jeg mig selv på skulderen for.... Det usunde har nemlig aldrig været forbudt herhjemme. Slikdag kan lige så vel være onsdag som lørdag (naturligvis ikke begge dage!) Men vi tager den dag der passer os, og så får vi frugt den anden dag. JEg er stolt af at når vi er til fødselsdage osv er hun ikke en af dem der kaster sig frådende over slikskålen, hun opdager det næsten aldrig.
Hendes far og jeg kæmper en kamp for at hun ikke skal ende som overvægtigt, for det er der mange i vores familie der er, desværre også børn!! Og vi har lovet hinanden at hun ikke skal ende sådan. Derfor er det min opgave som mor at sørge for at hun ved hvad der usundt/sundt og hvad kroppen har bedst af, samt at hun kommer ud og får sig rørt på cykel og trambolin. Derfor vil jeg også være ked af tvungen madpakke fordi jeg sørger for at der er groft og grønt i madkassen.
Må ærlig indrømme at jeg ikke bryder mig om den sukkerforskrækkelse der efterhånden hersker i alle småbørnsfamilier i DK. Forstår simpelthen ikke hvorfor??
Blot min mening og erfaring.
Kh Ditte - Freya er 4 år
Anmeld