I går eftermiddags var Marcus i et mærkeligt humør. Det ene øjeblik var han rigtig glad og det næste øjeblik gik han rundt og græd. Jeg lagde mærke til at han pruttede meget, og så flere gange at han stod og prøvede på at presse noget ud uden held. Vi var derfor ikke i tvivl om at han var forstoppet.
Derfor lagde vi ham op på puslebriksen og mens jeg bøjede hans ben op til maven og tilbage igen masserede Martin hans mave. Pludselig strækker han benene, og jeg masser benene lige så forsigtigt tilbage mens vi kan se at nu kommer det. Mens står Martin og jeg og "hepper" og kommer med tilråb som: kom så Marcus, du kan godt, pres til lille skat osv. Og da det endeligt lykkes ham at komme ud med det, så bliver han jo simpelthen rost til skyerne.
Og så er det at jeg er glad for at sådan noget sker bag egne vægge, for hvad ville andre ikke tænke hvis de overværede sådan en situation
Anmeld