Nu kommer der reaktion fra Bianca

på vuggestue-skiftet.

Hun virker glad om morgenen, når hun skal afsted.
et er altså ikke som om at hun er KED af at gå i den nye vuggestue.
Og det er heller aldrig noget problem at aflevere hende. Ingen gråd.

Men hun er så træt så træt så træt. Både ovenpå en hård omgang sygdom, men også af alle de mange nye indtryk. Og hun spiser INGENTING!

Den enorme træthed gør så til gengæld, at det bare kører helt fint med at sove derhenne indenfor på madras. Det er jo alletiders, da jeg frygtede at det ville floppe. Men det ligner hende ikke, næsten at efterlyse, at få lov til at sove...

Men hun virker lidt stille, lidt mut, en lillesmule trist og tilbagetrukket...
Og det er bare slet ikke sådan, at jeg kender min lille pige 

Hun er som sagt utrolig træt for tiden. Og det er jo helt forståeligt!
Men nu er hendes nattesøvn for første gang nogensinde også begyndt at blive forstyrret af uroligheder og gråd, som temmelig sikkert kommer fra drømme, når hun bearbejder alle de nye ting, mennesker og indtryk i hendes hverdag. Alle de nye forandringer.

Jeg har netop været inde og lulle min store pige i mine arme, og fået hende til at falde til ro igen, ved at hviske : "Det er okay, lille skat. Mor passer godt på dig, sshhh".......

Hun er normalt en utrolig tryg og glad pige. Altid meget glad!
Men sygdom og ny vuggestue-start har rusket lidt i hende, kan jeg mærke.

Jeg håber bare, at det hurtigt går over igen, og hun får energien og glæden tilbage - Og bliver lille glade Bianca igen, sådan som hun plejer at være.

For som sagt, så virker hun egentlig til, at trives okay med det nye, og det virker bestemt til, at hun er med på situationen, at det er sådan tingene nu skal være fremover.
Hver mogen siger hun, at nu skal hun hen i sin nye troldhøj, som er navnet på institutionen.
Jeg tror, at hun er okay med det. Og synes godt om det derhenne.
Men alligevel er det mange ting lige oveni hinanden (og den dumme sygdom som også lige kom oveni alt det andet - det slår jo bare kræfterne yderligere ud af én).

Men ja..... Forandringer tager nok lige lidt tid.
Jeg håber bare hun snart får appetiten igen, får mere energi og glæde, og ikke drømmer og græder om natten.
MIN LILLE SKAT SKAL BARE TRIVES GODT OG VÆRE GLAD!! 

Når hun virker glad om morgenen, mon ikke så hun ER glad for at være der... Men det tager jo tid, osse for os voksne, at vænne os til nye ting.... Så det gør det selvfølgelig osse for de små.

Men det er da osse hårdt både med sygdom og opstart i VS... Håber snart Bianca bliver din glade lille pige igen!  

Det skal nok komme lige pludselig... Men forstår godt du er bekymret, for man vil jo have at ens guldklumper har det godt!!!

 

Årh Bianca det lille pus da
Men det er da også uheldigt at en dum gang sygdom lige skal ramle oveni ny vuggestue start.
Jeg håber hun snart får det hele på plads i sit lille hoved.

Liva har altid reageret utrolig meget på forandringer. Bare denne uge hvor hun er i gæstedagpleje, selvom hun kender hende og har været dér mange gange, og elsker det fordi dér er både hund og kat, så påvirker det hende og hun har hele ugen grædt flere gange hver nat. Hun er ellers glad men det er jo ofte om natten det hele bearbejdes.

Nej det er ikk sjovt med alle de forandringer på en gang og så sygdom også.

Jeg håber du snart får din glade pige tilbage.

 

JustAnotherName skriver:

på vuggestue-skiftet.

Hun virker glad om morgenen, når hun skal afsted.
et er altså ikke som om at hun er KED af at gå i den nye vuggestue.
Og det er heller aldrig noget problem at aflevere hende. Ingen gråd.

Men hun er så træt så træt så træt. Både ovenpå en hård omgang sygdom, men også af alle de mange nye indtryk. Og hun spiser INGENTING!

Den enorme træthed gør så til gengæld, at det bare kører helt fint med at sove derhenne indenfor på madras. Det er jo alletiders, da jeg frygtede at det ville floppe. Men det ligner hende ikke, næsten at efterlyse, at få lov til at sove...

Men hun virker lidt stille, lidt mut, en lillesmule trist og tilbagetrukket...
Og det er bare slet ikke sådan, at jeg kender min lille pige 

Hun er som sagt utrolig træt for tiden. Og det er jo helt forståeligt!
Men nu er hendes nattesøvn for første gang nogensinde også begyndt at blive forstyrret af uroligheder og gråd, som temmelig sikkert kommer fra drømme, når hun bearbejder alle de nye ting, mennesker og indtryk i hendes hverdag. Alle de nye forandringer.

Jeg har netop været inde og lulle min store pige i mine arme, og fået hende til at falde til ro igen, ved at hviske : "Det er okay, lille skat. Mor passer godt på dig, sshhh".......

Hun er normalt en utrolig tryg og glad pige. Altid meget glad!
Men sygdom og ny vuggestue-start har rusket lidt i hende, kan jeg mærke.

Jeg håber bare, at det hurtigt går over igen, og hun får energien og glæden tilbage - Og bliver lille glade Bianca igen, sådan som hun plejer at være.

For som sagt, så virker hun egentlig til, at trives okay med det nye, og det virker bestemt til, at hun er med på situationen, at det er sådan tingene nu skal være fremover.
Hver mogen siger hun, at nu skal hun hen i sin nye troldhøj, som er navnet på institutionen.
Jeg tror, at hun er okay med det. Og synes godt om det derhenne.
Men alligevel er det mange ting lige oveni hinanden (og den dumme sygdom som også lige kom oveni alt det andet - det slår jo bare kræfterne yderligere ud af én).

Men ja..... Forandringer tager nok lige lidt tid.
Jeg håber bare hun snart får appetiten igen, får mere energi og glæde, og ikke drømmer og græder om natten.
MIN LILLE SKAT SKAL BARE TRIVES GODT OG VÆRE GLAD!! 

Sikken noget

Vi må håbe at du snart for din dejlige glade pige tilbage. Man føler sig bare så magtesløs når ens børn er kede af det, og man ikke rigtigt ved hvad men skal gøre ved det andet end bare at trøste den lille.

Åh det er da også hårde odds med den dumme omgang sygdom lige midt i vuggestueskift. Det er virkelig ikke sjovt at se ens barn være ved siden af sig selv. Annika har heller aldrig haft det nemt med skift - hun kan bedst med at alle tingene er 100% som de plejer, at dagen følger sin rutine og at vi alle er hjemme, når hun er hjemme...så har hun det bare bedst og er gladest...så jeg ved virkelig, hvordan du må bekymre dig for Bianca - især når hun aldrig rigtig har reageret på den måde før .

Et eller andet sted er det jo sundt nok med en reaktion på det nye - og helt naturligt selvfølgelig...og det ved jeg også godt, at du ved men det er bare svært at være vidne til, når det er ens eget lille barn.

Mon ikke hun i løbet af kort tid får bearbejdet alle de nye indtryk - og kan være en god krykke for Celina, når hun også starter i den nye Troldhøj! - det håber jeg...

Puha...ikke nemt at være lille ny i en stor vuggestue Men jeg tror at hun ville græde og sige hun ikke ville derhen hvis hun ikke kunne lide det. Men derfor kan hun jo sagtens reager på skiftet og sådan. Nu ved jeg ikke hvad hun har fejlet men vira som hopper på alt med en puls lige nu er meget hård nakkede og kan svække kroppen længe efter. Måske er det det??

Håber du snart for din glade og smilende og dejlige pige tilbage

åh det må være hårdt når man kan se så stor en forandring... Hvor er det godt du kan vise hende at du er der for hende og passer på hende. Når du er der som den trygge base er det også mere trygt for hende andre steder. Men ja det er da ikke rart hun sådan trækker sig ind i sig selv og bliver mut, men igen hvis vi selv skulle opleve så meget nyt kunne det også være vi blev lidt stille og skulle have tid til at bearbejde det hele. Håber snart din dejlige pige er sig selv igen.

Det er så dejligt at logge på, og læse alle Jeres svar til mig.
Tusinde tak piger.

Bianca har været i et bedre humør idag. Og de er opmærksomme på derhenne, at hun måske har brug for lidt ekstra omsorg/tryghed lige her i starten. Hun ER en meget følsom pige!

Men ihvertfald lød det til at humøret havde været noget bedre idag, trods alt. Og det kunne jeg også mærke på hende herhjemme.
Men der er ikke langt fra smil til tårer - og omvendt lige for tiden.

Hun havde slet ikke sovet, og heller ikke spist.
Det værste med maden er bare, at det ikke kun er derhenne hun intet spiser. Det gør hun heller ikke herhjemme. Stort set intet!!  ....Kun lige nok til at klare sig og overleve på.
Men det er vist også normalt nok, når der sker forandringer, og ovenpå sygdom jo - ikke?? Jeg håber bare hun snart spiser lidt igen. Hun plejer at være mega mad-glad.

Hun er stadig glad nok når vi afleverer hende, og OK med at skulle derover.
Det er jo et godt tegn på, at det ikke handler om at hun ikke bryder sig om stedet.
Så vi håber at det bare er et spørgsmål om kort tid, før alt det nye har sat sig og bare kører på rutinen som noget selvfølgeligt 

Endnu engang mange tak for Jeres svar allesammen. Det varmer meget