Hej med jer 
Jeg har en søn, som bliver 11 her til sommer, og jeg har igennem hans liv haft mange problematikker, som man jo som forælder har, og har altid vist hvad jeg skulle gøre, men den her gang er jeg altså ikke helt sikker på, hvad jeg skal stille op.
Min søn kom hjem fra skole idag, og sagde, at der var noget han gerne ville fortælle os, og vi skulle sætte os ved køkkenbordet, så vi kunne snakke i fred og ro. Han fortalte, at han har fået en kæreste. Det er der såmænd ikke det store i vejen med, jeg havde da også en "kæreste", da jeg var barn. Det er hendes alder der får mig til at tænke. Hun er 13 og går i 6. klasse. Min søn er 10 og går i 4. klasse... Jeg ved ikke, om det bare er mig, men i min verden er det lidt underligt, at en pige på 13 vil være kæreste med en på 10?? Det ville jeg i hvert fald ikke, da jeg var 13... Min søn er godt nok meget moden af sin alder, men SÅ moden er han heller ikke! Det skal lige siges, at de ikke har lavet nogen kæreste-ting.
Håber, at nogen vil dele deres tanker omkring dette, for jeg er lidt på herrens mark her
Tak for, at I brugte tid på, at læse mit indlæg 
Anmeld