Min kæreste interessere sig ikke for min graviditet..

Hej..

Ja min kæreste interessere sig kort sagt ikke for min graviditet..  Jeg er gravid med vores første barn, og er 32 uger henne, så det er jo ikke fordi han ikke kan se og mærke at jeg er gravid..

Jeg var idag til den første lektion i fødselsforberedelse, og der blev jeg endnu engang bekræft i at min kæreste ikke interessere sig for min graviditet...  Der var 4 andre par som var med til den lektion, og de kom alle par vis, altså med deres mand eller kæreste og der sad jeg helt alene...

Det er ikke fordi jeg ikke fortæller ham hvornår der er de her undervisnings timer, eller jordemor eller læge besøg, fortæller ham det 14 dage før det er, og så skriver jeg det på vores kalender, men intet virker..
Han nusser hellere aldrig min mave, og de to gange han har mærket babyen sparke, var fordi jeg blev ved med og sige, ej nu sparker den, skal du mærke.. Men gider jo hellere ikke tvinge ham..
Jeg mangler sådan og få noget nærhed..

Hva skal jeg gøre?? Hvordan var jeres mænd??

Jeg tror det hele er meget uvirkeligt for mænd indtil det ser babyen og rent faktisk ER fædre, ikke bare skal forestille sig det længere som noget abstrakt. De går jo ikke det samme igennem som vi kvinder gør under graviditeten, de kan ikke mærke det på deres krop, kun på konen/kærestens humør svingninger og voksende mave.

Jeg ved ikke hvor meget du kan gøre lige nu. Selvfølgelig fortælle ham hvad hans manglend interesse gør ved dig. Men ellers må du finde lidt trøtst i at det nok skal ændre sig når han står med guldklumpen i armene!

Kan huske der har været en lign. tråd før... Og der var en der skrev noget som jeg virkelig har hørt genklang af hos mange mænd.

Kvinden er mor når hun er gravid, manden er far når han holder og lærer baby at kende.

Din kæreste oplever slet ikke graviditeten som du gør. Oplever det selv nu, med min kæreste.

Han ved som fakta at han skal være far, men føler det på ingen måde. Han nusser min mave, men det er ikke fordi den lille er der, det er fordi det har han altid gjort.

Kan godt forstå du er frustreret og endda måske ked af det. Men søde, han mærker jo ikke den lille indeni sig..

Jeg er sikker på han er glad for tanken om at skal være far, men giv ham en chance.

Min kæreste sagde igår, at han var glad for at han ikke blev tvunget til at skulle med alle mulige steder hen, det har han nemlig hørt fra andre at de gør. Men hvorfor skal man tvinges med? Det er dejligt at have sin kæreste med, og man siger jo også "vi er gravide", og vi kvinder ønsker sådan at man skal være sammen om det hele.

Min kæreste tager med mig til bl.a. læge.. men tror ikke det så meget er pga. den lille, men fordi jeg har fortalt ham at jeg har brug for hans støtte og fordi jeg har brug for ikke at føle mig alene.

Ja, nu blev det en lidt lang forvirrende smørre, men håber du forstår hvad jeg gerne vil sige. Vil på ingen måde være hård, men blot forklare at din kæreste med stor sandsynlighed slet ikke mener det på den måde.

Det skal blot lige blive virkeligt for ham at han skal være far - så når den lille kommer, er jeg sikker på han nok skal være der og glæde sig over den lille sammen med dig..

Lige et kram, for kunne forestille mig at det tager hårdt på dig

Men syntes du skal fortælle din kæreste hvad du har brug for - f.eks. at du har brug for nærhed, og støtte osv. Han kan ikke læse dine tanker eller forstå dine hints (ikke altid de kan det i hvert fald ) Så hvordan skal han vide det, hvis du ikke fortæller ham det?

Håber at mit indlæg hjælper dig lidt..

Det bedste til dig og din lille familie

Anonym skriver:

Hej..

Ja min kæreste interessere sig kort sagt ikke for min graviditet..  Jeg er gravid med vores første barn, og er 32 uger henne, så det er jo ikke fordi han ikke kan se og mærke at jeg er gravid..

Jeg var idag til den første lektion i fødselsforberedelse, og der blev jeg endnu engang bekræft i at min kæreste ikke interessere sig for min graviditet...  Der var 4 andre par som var med til den lektion, og de kom alle par vis, altså med deres mand eller kæreste og der sad jeg helt alene...

Det er ikke fordi jeg ikke fortæller ham hvornår der er de her undervisnings timer, eller jordemor eller læge besøg, fortæller ham det 14 dage før det er, og så skriver jeg det på vores kalender, men intet virker..
Han nusser hellere aldrig min mave, og de to gange han har mærket babyen sparke, var fordi jeg blev ved med og sige, ej nu sparker den, skal du mærke.. Men gider jo hellere ikke tvinge ham..
Jeg mangler sådan og få noget nærhed..

Hva skal jeg gøre?? Hvordan var jeres mænd??

 

Får virkelig ondt af dig når jeg læser dit indlæg.... For hvor er det da bare vigtigt at ens partner tager del i graviditeten og glæder sig sammen med en.

Men som en anden skrev så kan det være det simpelthen er så uvirkeligt for ham og at babyen skal være der i kød og blod før han tager del i det.

Det er svært at sætte sig ind i at have en mand som ikke rigtig interesserer sig for ens graviditet, for i mit tilfælde er det helt modsat. Men mænd er forskellige, og gad vide om ikke det ændrer sig når han står med det lille pus i armene. Er sikker på at hans hjerte smelter!

Held og lykke med det hele

Uha, hvor kan jeg bare sagtens nikke genkende til dit indlæg. - Ja jeg kunne faktisk have udgivet mig for at være trådstarter, for jeg går med akkurart (staves) samme tanker og med en kæreste der ikke har interesse for min graviditet. Han siger aldrig, at han glæder sig, han har intet købt til den lille eller været med ude og se på det. Han har KUN været med til to skanninger, og jeg mener jo at jordemoder besøg også er mændendes pligt at møde op til.

Men jeg kan sagtens følge dig, og står med præcis samme "problem" som dig..

Du får lige en krammer fra mig.