Jeg bankede i bordet..

Igår skrev jeg en tråd omkring min kæreste og at jeg følte mig svigtet og alt muligt.

Om aftenen da vores dreng var kommet i seng brød jeg fuldstændig sammen og fortalte ham hvordan jeg hvade det. Han kiggede først på mig som om jeg var en anelse tosset, men jeg bankede i bordet og sagde at jeg altså forlangte at han tog mig seriøst fordi det var vigtigt for mig at jeg kunne komme ud med mine følelser.

Jeg snakkede og snakkede og fortalte ham hvordan jeg følte det var og hvor meget han sårede mig ved hans ligeglade opførsel.
Han lyttede rent faktisk til mig og undskyldte rigtig mange gange.

Vi snakkede længe uden at være uvenner og jeg følte at jeg var kommet ind til ham. Jeg havde forventet at han var blevet sur eller på anden måde havde reageret negativt, men det gjorde han slet ikke, faktisk blev han rigtig ked af at jeg havde det sådan for det var bestemt ikke hans mening.

Nu håber jeg at han husker at jeg ikke bare er her for at gøre ham glad, men at jeg også skal have noget tilbage.

Hvor dejligt at høre! Nogle gange bliver man netop nødt til at banke i bordet. Super flot! Det kræver mod

Jeg håber i får det bedre nu

jeg læste din tråd igår, men besvarede den ikke, da der var andre der skrev en masse som jeg var enig med  det er dejligt du har fået talt ud, og at i rigtig har fået snakkede om det, der er ikke noget mere befriende end at få talt ud  nu  for at det hele bliver super godt igen, og han giver dig en masse glæde igen.

et kæmpe  her fra

Hvor var det godt i fik snakket sammen... så må vi håbe han ikke glemmer det du sagde til ham i går aftes...

Håberpå det bedste for jer

hc=k skriver:

Igår skrev jeg en tråd omkring min kæreste og at jeg følte mig svigtet og alt muligt.

Om aftenen da vores dreng var kommet i seng brød jeg fuldstændig sammen og fortalte ham hvordan jeg hvade det. Han kiggede først på mig som om jeg var en anelse tosset, men jeg bankede i bordet og sagde at jeg altså forlangte at han tog mig seriøst fordi det var vigtigt for mig at jeg kunne komme ud med mine følelser.

Jeg snakkede og snakkede og fortalte ham hvordan jeg følte det var og hvor meget han sårede mig ved hans ligeglade opførsel.
Han lyttede rent faktisk til mig og undskyldte rigtig mange gange.

Vi snakkede længe uden at være uvenner og jeg følte at jeg var kommet ind til ham. Jeg havde forventet at han var blevet sur eller på anden måde havde reageret negativt, men det gjorde han slet ikke, faktisk blev han rigtig ked af at jeg havde det sådan for det var bestemt ikke hans mening.

Nu håber jeg at han husker at jeg ikke bare er her for at gøre ham glad, men at jeg også skal have noget tilbage.

 

det var fandme godt! (ja undskyld sproget)....

husk nu at minde ham om det af og til hvis han igen får en uhensigtsmæssig adfærd... men på en konstruktiv måde, så han ikke falder i gamle vaner og du får det skidt igen!

Det var virkelig gode nyheder. Godt gået! Håber det løsner lidt derhjemme nu. Nogle gange skal der ikke så meget til som man troede for at få hul på en vanskelig situation.

Maria