Hejsa
Nu har jeg jo termin om 4 uger. Og Nicklas vores ældste søn som bliver 3 år i maj snakker utrolig meget om lillebror, og er vild stolt når han snakker og spørger ind til lillebror... Han snakker meget om at han skal hjælpe med at tage lillebror i bad og give ham ble på, hvilket jeg tror er meget vigtig han så også får lov til, hvis lysten stadig er der når den lille kommer til verden....
Hvordan reagerede jeres ca 3 årige på at blive storsøskende, og hvad gjorde i som forældre for at undgå jalousi så vit muligt?
Jeg tror det er rigtig vigtig man husker at storbror/søster får lov til også at være med til de forskellige ting omkring babyen, hvis de selv viser interesse for det. Også at man siger til evt barsels gæster at de måske hellere tager en lille ting med til den store frem for til den lille, og at de husker at der altså også er en storsøskende, og ikke kun den lille nye dejlige baby....
Anmeld