Hvorfor skal mobning komme så vidt??

At en 14 årig pige forsøger at tage sit eget liv? En pige som vi har været ude og fejre for 14 dage siden ved hendes konfirmation, en pige som vi har gjort så meget for, hun skiftede skole og hun blev en glad pige, vendte 360 grader, men den sidste måned er det gået galt. Hun er blevet kaldt alt muligt, de tog hendes taske tømte den udover hele gulvet, hendes madpakke lige sådan og sluttede af med hendes drikkedunk, at hælde det ud over bøger og madpakke. Min veninde var her igår (hendes mor), det var slet ikke meningen at jeg skulle ha haft noget at vide, i min tilstand (gravid og homonerne flyver:'( ), men jeg kom til at stille et ganske enkelt ? om hvordan det ellers gik derhjemme, og det var slet ikke pigen jeg hentydede til, men desværre det jeg fik at vide, jeg brød fuldstændig sammen, kunne ikke lade være for jeg elsker den pige som en af mine egne, har været så meget igennem med hende de sidste par år. Nu er hun taget ud af skolen, og skal i terapi og evt. indlægges til behandling, men hvorfor skal det komme så vidt(?)(?) Jeg priser mig lykkelig for at det ikke er sådan på vores skole, ihvertfald endnu. Tak fordi du læste med, skulle bare af med det. Hilsen mig, som lige er anonym i dette.:'(

Ja, det er tragisk...men vi som forældre der kender vores børn bedst har jo et stort ansvar og må gøre alt for at "være med" i barnets liv. Så mobning og hvad det kan føre til, tages i opløbet og ikke accelerer.
Jeg gør hvad jeg kan for at være der for mine børn og lytte og følge med i deres liv...det tror jeg er vejen frem, for at kunne undgå at det kommer så langt ud...i hvert fald er det sådan jeg tænker..jeg kender jo mit barn bedst. Og jeg vil altid handle på det mine børn fortæller og tage dem alvorligt.
Håber du har det bedre...
Knus..(H)

puha hvor er det bare forældrelig det du fortæller sidder og får det helt dårlig...

Skolen må da have lagt mærke til noget... der ville da gå rygter på skolen...

Håber virkelig for pigen hun får den nødvendige hjælp nu...

Sanne "som blev helt underlig tilpas"

Sikke da en grim oplevelse du har haft der... jeg håber at du har en god familie venner og selvfølgelig din veninde som har det endnu tættere inde på livet - du kan tale med så du kan få det lidt på afstand igen.. Mange knus og tanker fra Pia, som syntes vi lever i en ond verden :'(

fatter ikke man ikke kan opføre sig ordenligt og behandler mennesker som man selv ønsker og bleve behandle...ser dr 1 nu om en dreng på 14 år nu fatter ikke af det ikke stopper sådan nået.men værre og værre...
Håber din venindes pige snart få det bedre jeg hved fra mig selv man aldrig kommer sig helt efter sådan nået..
mvh henriette

ja de unge bliver mere og mere vilde i deres behandling...og ofte kan man slet ikke råbe skolen op, ej heller forældrene til de pågældene.
det er bare så hamrende svært at kæmpe i mod.
Min knægt kom hjem så sent som i går, for nummer 100 gang, og brokkede sig over en tyran, som har været efter ham i flere år nu.
Først måtte min søn bytte klasse, for at slippe for gutten, fordi min søn var sidst ankommet (syntes ikke det er helt fair, men han flyttede til en meget bedre klasse)
det hjalp ikke, så storebroderen gik ind og blandede sig, og truede knægten kun verbalt! knægten gik derefter hjem til hans forældre og sagde min store knægt havde gennembanket ham og stjålet hans cykel, ødelagt den og smidt den i en busk. så min store knægt måtte sidde på kontoret, skoleret...>(
så har vi sat til møder med skolen, og med dussen, til mødet med dussen, var drengens forældre også til stede...og deres konklution var, at de jo var to om det +o( og at deres lille møgunge også blev drillet

efter at have siddet der og brokket mig i noget tid, blev vi og drengene enige om at de skulle holde sig fra hinanden...fint, det virkede så i nogle måneder...og nu er de flyttet fra dus, til byggeren...og vupti, hele smørren gentager sig...de voksne dernede gider ikke tage sig af det...for det er blevet sagt flere gange til dem.

og så sent som i dag, gik storebroderen igen (rasende)hen til hvalpen og sagde ordret til ham, mens mange andre så på: Sebastian (hedder drengen) hvis jeg høre du nogen sinde så meget som nærmer dig min lillebror igen...så lærer jeg ham at brække næsen på dig, og hvis du går hjem og fortæller dine forældre at jeg har banket dig, så får du alle de tæsk du har bedt om, og jeg kommer selv og giver dig dem!

knægten blev jo skræmt fra vid og sans, og turde ikke snakke med min den bette søn her i eftermiddag. drengene er tolv år, og min den store er 16.

da ungerne kom fra skole, godtede de sig voldsomt, og var enige om at nu stoppede tyraniet nok.

men jeg kan kun sidde tilbage med en dårlig smag i munden (burde måske være ligeglad) men den hvalp må jo være skræmt totalt nu...

det ene mobberi, fører til det andet...og det er ikke sådan det skal være, og det var jeg nød til at forsøge at forklare drengene...men det er svært, når alle dem drengene skal stole på har vendt ryggen til det.

drengens forældre har jo ikke blandet sig, ikke så der ihvertfald er kommet noget godt ud af det, havde de bare formanet deres knægt om en opførsel der var til at holde til...så havde den dreng ikke lagt i hans seng nu og været bange.

på den anden side syntes jeg også det var lidt fedt, for han har virkelig været en pest-unge...som har ødelagt så meget for mine drenge.

jeg hader mobberi, og hader din venindes datter skal sidde og have det så dårligt, jeg hader at vi voksne ikke kan være bedre til at lære vores unger gode maneere, men hvordan dælen skal vi kunne det, når det er junglereglerne der gælder ude på skolerne...for min opfattelse er at skolen har været passiv, både i din og min historie...

jeg sender jeg lige de bedste tanker og knus jeg kan! og håber den stakkels pige kommer sig igen, og at tyranerne vil rende ind i en søn som min en dag!