Min historie

Ja nu er jeg så tilbage i denne gruppe efter min 2 missed abortion i træk.

I fredags (uge 10) begyndte jeg at bløde lidt gammelt blød, og tog til lægen som fik en tid til mig til scanning på kolding sygehus om eftermiddagen. Min værste frygt blev til virkelighed da scanningen viste at fosteret var gået til, til trods for hjerteblink i uge 6.

Jeg har her i weekenden fået en medisink abort og har det okay efter omstændighederne.

Jeg havde igår besøg af mine forældre og da jeg fortalte dem om forløbet kom min søn på 3½ år ind i stuen. Han sagde "Mor hvorfor græder du"? Jeg svarede: "Viktor jeg græder fordi at lægerne på sygehuset kunne se at der alligevel ikke var nogen baby i maven"

(Jeg havde fortalt ham det fordi han efter vi havde læst en børnebog om en pige der blev storesøster spurgte "Mor har du også en baby i maven"?)

Viktor sagde "Mor nu skal jeg trøste dig" Han kravlede op i sofaen tørrede mine tåre væk og sagde "Mor jeg er også ked af at babyen er væk, men der skal nok komme en ny".... og kyssede mig på munden. Jeg kiggede på mine forældre som nu også sad med tåre i øjnene.

Hvor er jeg bare stolt af min lille søn som er så følsom og empatisk, tænk at en 3½ årig krudtugle kan sætte ord på sine egne følelser, jeg bliver helt rørt igen.

Min kæreste spurgte i fredags om jeg synes det var det værd at udsætte mig selv for det her igen, når han kunne se hvor hårdt det er for mig både fysisk og psykisk,og nu har Viktor givet mig svaret. For alt der her vi går igennem er kun en dråbe i havet i forhold til hvad vi får igen. og hvis jeg kan få sådan en dejlig unge mere er det det hele værd.

Så når min krop er normal igen og min kæreste og jeg føler os klar så giver vi det et forsøg mere. Så til alle i tøser herinde "Mist ikke modet, det er ventetiden, alle bekymringer og tåre værd!"

Hilsen Herlin

(Som snart gør comeback på denne side

Åh altså! Jeg sidder her og bliver helt rørt over din historie. Det er forfærdeligt at skulle sådan noget igennem - og så oven i købet to gange i træk. Jeg havde selv en MA i november sidste år, og oplevelsen og følelserne i forbindelse med det sidder stadig og spøger... puha!

Jeg føler virkelig med dig og håber at jeres kamp snart giver resultat. Og så vil jeg i øvrigt sige tak for den lille opmuntrende bemærkning

Hvor fantastisk en søn du har!

Kan godt forstå det må være hårdt og tærre på en både fysisk og psykisk med flere aboter i træt. Var selv ude for en SA i februar. Men som du også siger når det så lykkes så er det en fantastisk gave.

Håber det lykkes for jer snart igen!

Øjjj, det må være dagens graviditetstuder jeg lige fik mig der!!! Jeg kan godt forstå du blev ramt i hjertekulen og nu ønsker jeg endnu mere for dig at du snart kan vente nr. 2 - sådan nogle dejlige unger som din dreng bliver der aldrig for mange af

Kh

Rosa

Hvor må det bare være hårdt at gå igennem ... Ville ønske jeg kunne gøre noget for at få smerten til at gå væk, men ligemeget hvad vil det nok være lige hårdt at opleve, men hvor er det dog en fantastisk søn du har dig, han er da en solstråle at have i de tider.

Håber du snart bliver gravid igen og at det er sidste gang du nogensinde oplever at gå igennem et tab

Det var vel nok en fantastisk hård og stærk historie, og en meget dejlig og kærlig søn du har. Puha, jeg sidder med en klump i halsen. Han er en stærk lille fyr, og har det vist ikke fra fremmede!

I mine øjne udviser du en stor styrke i at kunne se situationen på den måde!!

Jeg håber snart at I får Jeres drøm opfyldt. Imens må du glæde dig over den store klump guld i har.. Tror ikke alle børn er så empatiske som ham, i den alder!!

Held og lykke!!