[citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f]
[citat][f][småt]Doktor Doolittle skriver:[/småt][/f]
[citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f]
der lå jeg på en stue på Næstved sygehus og var blevet mor for lidt over 6 timer siden.
Jeg var kun lige 22 år og havde glædet mig til at blive mor...men jeg lå desværre helt alene, min søn lå på intensiv da han havde fået en svær start...bare tanken om at han lå der alene i 8 timer gør mig helt dårlig. Hvorfor blev jeg ikke kørt ned ved ham, han manglede da sin mor. Lå bare der nøgen i en varmekasse eller hvad det var og med c-pap. Får det så skidt ved tanken om hans start og derfor føder jeg aldrig almindeligt mere:'( men det ændre jo ikke på jeppes start.:(
Nå, men heldigivis er han i dag en stor dejlig intelligent og lykkelig dreng. Han er lige gået glad til skole med flødeboller som han selv var nede og købe i går og som skal deles ud til alle vennerne.
Sidder og savner ham lidt...men det bliver der nok ikke mindre af med tiden..hold da op hvor tiden går.
Nå, bare et lille mor-nostalgisk og vemodigt indlæg...
Knus herfra og rigtig god dag til jer allesammen..
[/citat]
UHA Eva jeg sidder og småtuder over dit indlæg :'(:( mens jeg tænker tilbage på min fødsel af Theodor. Jeg havde akut svangerskabsforgiftning og fødte 6 uger for tidligt 8( Hele fødslen tog 50 minutter og jeg var besvimet noget af tiden. Pludselig var både M og Theo væk og jeg lå alene tilbage. Theo lå hele 3 dage på neonatal og så 4 dage i lyskasse. Dvs. vi kun kunne have ham hos os nogle få timer om dagen 8( Der gik hele 7 dage før han kunne være hos os hele tiden :'( Mit hjerte bløder når jeg tænker på det. Jeg er sikker på det har været en forfærdelig start for Theodor, og der er INTET jeg kan ændre.
Jeg forstår så godt dine tanker søde Eva
[/citat]
Tak søde Tina...og nej, sådan en start er slet, slet ikke optimal for sådan et lille barn. Tænker tit på hvad det gør ved et barn når det bare tages væk, men nok ikke godt at læse alt for meget om det.:'(
Hvor er det bare synd for jer at I havde sådan en dum start...som mor burde man have en seng lige op af kuvøse, lyskasse eller hvad barnet nu befinder sig i.
Men det er jo noget vi må lære at leve med, men jeg synes det er uendeligt svaært og føler bare jeg og ikke mindst jeppe, gik glip af denne vigtige start, hvor vi skulle have været helt tæt...og jeg var så ung og tænkte måske ikke så meget...øv, bliver helt trist.
Men Tina, dejligt at høre at jeg ikke er den eneste med disse tanker og oplevlser.
Stort kram..og tak..(L)
[/citat]
Jeg bliver helt trist... Jeg fik osse Lui 5 uger for tidlig ved akut kejsersnit pga svær svangerskabsforgiftning. Han var så lille og lå på neo i 6 dage i cpap, mens jeg lå lænket til seng og kørestol fordi mit blodtryk ikke ville falde og bare var tordnende højt i 3 uger. Jeg har SÅ dårlig samvittighed overfor min lille skat, at jeg ikke var der særlig meget i de første 6 dage før han kom op til os, og så de 3 uger vi var indlagt med hans sonde og mit blodtryk. Jeg troede jeg skulle forlade denne verden og aldrig komme hjem med mit barn - og det tog meget af glæden over at være blevet mor. Og jeg føler mig så snydt for den første tid!!!... Jeg er rigtig tit ulykkelig over det - og Lui bliver 1 år her til juli... Troede det blev bedre med tiden, men det synes jeg egentlig ikke at det gør - og nu læser jeg hos jer at det stadig er dybt i jer selv efter 6 og 11 år.... Puha... Kommer man sig mon nogensinde...?
Det er bare hårdt synes jeg...
Nå, jeg kom lige i tænkeland der.... Men I er bestemt ikke alene med de tanker...
Stort knus til jer begge fra Gry.
Anmeld