Jeg hedder ikke "mor" mere..

i Jeg hedder... Biiina.(hehe)

Gabriella har fundet ud af hvad jeg hedder for mine papdøtre kalder mig jo enten Sabina eller Bina. så nu er det "Bina" hele tiden.

årh hvad det lyder mærkeligt... håber det ændre sig dette kan jeg ski ikke vænne mig til.

Hihi...Jeg har ikke heddet andet end Eva for min den ældste siden han var 5 år(det er i 8 år nu) og her for et lille års tid begyndte Bertram også så nu er jeg Eva for ham også. Den lille siger mor endnu, men måske han også ændrer det, hvem ved. Det generer ikke mig, som Jeppe sagde da jeg spurgte ham hvorfor: "Jamen, du går da heller ikke og kalder mig søn". og det er jo rigtig nok, de omtaler mig som mor og jeg dem som mine sønner...men altså, det er jo den samme kærlighed og relation der forbinder en lige meget hvad man kaldes og at andre ikke kan høre det, det betyder intet.

Så op med humøret..

Knus Eva...

Eva skriver:

Hihi...Jeg har ikke heddet andet end Eva for min den ældste siden han var 5 år(det er i 8 år nu) og her for et lille års tid begyndte Bertram også så nu er jeg Eva for ham også. Den lille siger mor endnu, men måske han også ændrer det, hvem ved. Det generer ikke mig, som Jeppe sagde da jeg spurgte ham hvorfor: "Jamen, du går da heller ikke og kalder mig søn". og det er jo rigtig nok, de omtaler mig som mor og jeg dem som mine sønner...men altså, det er jo den samme kærlighed og relation der forbinder en lige meget hvad man kaldes og at andre ikke kan høre det, det betyder intet.

Så op med humøret..

Knus Eva...

hihi.. ja det er jo fuldstændig ligemeget og ja i princippet er det lidt småfjollet at kalde en for hvad man er.. søster, mor..'men det lyder bare så søøødtog kan slet ikke forstille mig ikke at være moar. det er sådan et kælenavn, måske ligesom skat..

gabriellasmor skriver:

hihi.. ja det er jo fuldstændig ligemeget og ja i princippet er det lidt småfjollet at kalde en for hvad man er.. søster, mor..'men det lyder bare så søøødtog kan slet ikke forstille mig ikke at være moar. det er sådan et kælenavn, måske ligesom skat..

Kan godt se hvad du mener...jeg tænkte da også det var lidt en sjov idé...men er nok også sådan lidt hippie-agtig at jeg egentlig synes det er ok at jeg kaldes ved navn og agumentet fra ham var jo helt skudsikkert..

Men kan jo være det ændrer sig igen, du kan jo også rette hende eller ikke reagere når hun kalder dig ved navn, så holder hun nok op..

Knus..

Puha kan godt følge dig, jeg vil også have det sådan hvis EMil kaldte mig mit navn. Og frygter det lidt da Franks datter jo kalder mig Susanne.

For mig er det bare en stor ting at blive kaldt mor. Syntes det lyder underligt at sige navn Men sådan er vi jo forskellige, nogle mig og min bror kom meget ved da vi var små kaldte deres forældre ved navn. Og det er jo sådan de har det godt.

Men tror det kommer igen, når hun er gammel nok til at forstå hvorfor de andre kalder dig det andet

Men det sidste man skal gøre er nok at begynde at presse og hele tiden gå op i det, man skal nok nærmere lade det ligge