Fredag i sidste uge blev jeg ringet op af DP gæstehuset og bedt om at hente Freja, da hun havde feber og var meget skidt. Jeg kommer ned og henter hende, hun sidder bare ynkeligt på skødet af en pædagog i en lænestol. De fortæller at hun har 38,6 i feber...
Jeg tager hende så med hjem og hen på eftermiddagen rammer hun 39,9 i feber og er totalt ynkelig. Hun sidder på skødet af mig iført kortærmet bomuldsbody og ble og orker bare slet ikke noget... stakkels pige. Jeg troede det var hendes forkølelse, der var kommet tilbage, men lørdag morgen får vi forklaringen på feberen. Hun kaster al morgenmad op og 1½ time (og 3 opkastninger senere) har hun den rigtigt lækker diarré ble, ud over det hele... Det fortsætter så med at stå ud af begge ender...
Hun er syg lørdag, søndag og mandag. Tirsdag prøver vi at sende hende i DP (hun spiser lidt, har ikke haft feber siden søndag og har heller ikke kastet op siden søndag aften), men jeg bliver ringet op ved 10 tiden at hun ikke vil spise og bare sidder og hænger og virker meget utilpas, så jeg tager hjem og henter hende. Hun er totalt pylret og på kanten af en totalt sammenbrud hele tiden. Hun kan være glad og smilende og 4 sekunder går hendes verden totalt i opløsning uden varsel...
Hun kan få et totalt hysterisk raseri anfald i løbet af et splitsekund, og hun har brug for IHVERTFALD 5 timers søvn fordelt på 2-3 lure i løbet af dagen. Normalt sover hun 2½-3 timer i 1 lur.
Vi har så skiftes lidt til at være hjemme med hende onsdag og torsdag (hvor det ikke rigtigt er blevet bedre) og i dag var vi så nødt til at sende hende i DP, da vi begge havde møder vi ikke kunne flytte (igen). Desuden virkede hun mere uoplagt end egentligt syg...
Da jeg henter hende i dag fortæller vores DP at hun har været træt, ked og extremt pylret og pludseligt går et lys op for mig...
Jeg stryger hjem og kigger i min baby-bibel og ganske rigtigt.... 55 ugers tigerspring %¤%¤#%%¤&¤!!! Jeg ved ikke hvorfor jeg i mit naive sind havde forestillet mig at de var slut nu hvor hun var så gammel... Hvad vi gik og troede var rester af sygdom, var i virkeligheden en tiger på besøg...
Til gengæld er hun begyndt at øve sine baby-tegn.. hun har i lang tid ikke rigtigt gidet dem - jeg tror ikke hun har følt et behov før, men nu hvor hendes ønsker er blevet mere konkrete, og hun er kan gennemskue mere komplicerede ting, er hendes behov for kommunikation også vokset. Vi sad og så babytegn DVD i dag og så kiggede hun på mig og gjorde tegnet for "Jeg elsker dig"... jeg smeltede totalt, selvom jeg godt ved at hun bare efterlignede og ikke aner hvad det betyder endnu.
Hun er begyndt at bruge sine ord meget aktivt, fx er Far Da-Da og hun kravler gerne hele huset rundt mens hun højlydt råber DA-DAAA indtil hun finder ham. Mad er blevet til Ma' (på rigtigt vestjydsk, hvor pokker hun så ellers har fået det fra) og så siger hun uhmmm, og slikker sig om munden. Hun peger også på hunde og siger vuf-vuf og kommer med sin LEGO ko og siger muuuu... og tigeren siger "Grrrrraaauuuuu" med ansigtsudtryk og det hele. Det sjoveste er hanen, der siger ky-ky-ky-ky...
Og indimellem alle de her fine fremskridt starter hun et hysterisk grådanfald IHVERTFALD en gang hvert kvarter, så hun er en lille smule billigt til salg i øjeblikket...
