vi var til vores 3. scanning idag og nøøøøj hvor var jeg nervøs! jeg havde i foregårs nat - i en af mine hyggelige samtaler med vasken på badeværelset
- en meget klar tanke om, at babyen var død
så vi kørte ind til OUH med bævrende hjerte (og en brækpose i hånden) i dag og blev scannet (af "folde-ud-lægen"), som lige med det samme udbrød "det ser fantastisk ud!"
og så zoomede hun ind, så vi kunne se et lille-stort hjerte slå og så blev Søren heeeelt stille og sad "woooow" 
så fik vi tre billeder (hvor den ligner en forskrækket abe på det ene
) og fik at vide, at nu skal jeg ringe til min egen læge og få lavet vandrejournal og snakke med jordmor og iiih og ååååh, nu er man bare TOTAL-MEGA-MEGET gravid!! men de tilbød os også endnu en scanning på klinikken om fjorten dage pga vores forhistorie, så det har vi selvfølgelig sagt ja tak til 
Søren sad hele vejen hjem og ævlede om babyen og jeg var lidt forvirret over at den var helt levende og INDE i MIG , men da vi så kom hjem og jeg satte mig for at stene et afsnit af de unge mødre, så gik det pludselig op for mig, hvilket mirakel der er sket for os og SÅ begyndte jeg ellers at tude
her til aften har jeg det nogenlunde og er MÆT for første gang i en uge. kvalmen har åbenbart besluttet sig for at være nådig en enkel aften (forhåbentlig flere 
) og min forkølelse er næste overstået, så jeg kan igen ligge og få luft gennem næsen
på fredag tager vi til København og på lørdag får mormor at vide, at hun skal være mormor igen, juhuuuu! jeg kan næsten ikke vente!!!!
Anmeld
