I Bianca's kommende vuggestue 
Ja, beslutningen ER taget, og vi HAR takket ja til pladsen nu 
Der er 2 vuggestuer med 12 børn på hver stue. Og med 2 pædagoger og 2 medhjælper på hver stue ....som dog vist aldrig er der allesammen på samme tid, da de jo skal dække ind fra kl. 6:30 til 17:00.
Bianca får en plads hos "Troldeungerne". Og hun bliver "et stort barn", da der netop har været et ordentligt ryk med børn der skulle i børnehave.
Så der er rigtig mange nye små, og ikke ret mange store i vuggestuen.
Jeg tror nu nok, at det skal blive rigtig godt!
Det var lederen der viste os rundt. Og hun kunne da fortælle, at der på den anden vuggestue-stue, ville blive ledige pladser til April. Og det er jo netop til den tid, at Celina mangler en plads.
Så da jeg ringede til pladsanvisningen, fik jeg da også sagt, at jeg nu vidste, at der ville blive ledige pladser til April, og at det jo passede perfekt med, at vi har lille Celina, som gerne skal have en plads til dén tid.
Og det var en helt anderledes positiv tilbagemelding i røret, end sidste gang ....og så var det oveni købet hende på pladsanvisningen, som står for netop pladsfordelingen af dén institution - så det var jo ret belejligt!
Og uden at jeg er blevet lovet noget (for det kan/må de jo ikke) så lød det meget optimistisk.
Så jeg HÅBER og krydser fingre for
at Celina bliver tilgode set, og får tildelt en plads i "Trolderikkerne".
Så kommer pigerne til at gå sammen, men på hver deres stue - hvilket jeg synes er godt, da Bianca så ikke skal gå klods op og ned af Celina HELE tiden, og heller ikke kommer til at føle et "ansvar" for at skulle tage sig af sin lillesøster.
Vi havde maks været i huset i 1 minut, før Bianca tog sin jakke af og viste sine fine nye sko med blinkende lys i sålerne, frem til lederen, som jo roste dem så Bianca blev helt forlegen

Vi fik vist hendes kommende stue frem, og der var en enkelt pædagog tilstede (pga. ferie var der ikke så mange børn og personaler). Hun virkede meget sød, og efter ganske kort tid, så sad Bianca på gulvet og legede sammen med pædagogen og tre andre børn, mens vi stod ved siden af og fik fortalt om stuen, stedet og hverdagen derhenne.
Der er 2 vuggestuer, 2 børnehave-grupper og en "special-gruppe" med 6 børn, som har særligt stor behov for struktur i hverdagen og ekstra ro omkring sig.
Om morgenen er alle børn samlet i fællesrummet. Derefter er de på deres stuer, men med fælles områder og legeplads, som de også af og til at sammen om. Og sidst på dagen, så samles de igen, mens stuerne lukkes af.
Så på den måde er de ofte sammen store og små og de voksne på kryds og tværs i huset. Det gør også, at Bianca måske kan knytte lidt bekendtskaber med de små børnehavebørn, som jo kun er få måneder ældre end hende selv, og også kender til de voksne i børnehaven, som hun senere vil komme til at skulle være hos. Så det ikke er så fremmed til den tid.
Ja, nu er beslutningen taget, og jeg håber og tror, at det nok skal blive godt.
Men hold op, hvor går det hele hurtigt. Vi har lige set stedet og taget beslutningen idag. Og efter weekenden er det Bianca's sidste uge i hendes gamle vuggestue. Allerede på mandag skal vi fortælle, at hun skal flyttes, og have sidste dag derhenne næste fredag. Det er lidt vemodigt, da hun jo stortrives derovre, og der er nogle rigtig søde personaler derhenne, som vi har været glade for.
Jeg har aldrig prøvet sådan noget før.
Hvad gør man ?
Jeg tænker at jeg vil bage en bradepande med chokoladekage og glasur og pynte med slik til afslutning til børnene.
Personalet får en æske chokolade, som de kan nyde ude i deres pauselokale, og så vil jeg skrive et lille kort, hvor jeg siger tak fordi de har passet så godt på hende, og at vi har været utrolig glade for at have hende derhenne.
Lyder det godt nok? Jeg tager hjertens gerne mod andre ideer og forslag!!
Tak fordi Du gad læse (endnu) et langt indlæg om Bianca's vuggestue, og mine tanker omkring det hele....
Nu er jeg rigtig lettet over at have taget en beslutning, og har fået dét som jeg ønskede mest. Det er en enorm lettelse at vide, hvor pigerne (hvis jo altså Celina også kommer ind) skal være (og forhåbentligt blive) indtil de er 6 år ....IKKE FLERE SKIFT!! Det er bare så dejligt 