Jeg er dagplejer og bliver lige nødt til at komentere på den med legestuen.
Legestuer kan være både gode og dårlige. Da jeg startede som dagplejer var legestuen dårlig, idet der sad en gruppe dagplejere og brokkede sig over forældrene, ledelsen, vejret og alt hvad de ellers havde af galde. Der var ingen aktiviteter for børnene, de var der bare. Og alt brokkeriet smittede af på stemnngen mellembørnene der ofte græd.
Så fandt vores leder på at der skulle være en legestueansvarlig og en aktivitetsplan for 6 måneder af gangen.
Det hjalp gevaldigt, vi fik rutiner på, vi blev bedre til ikke at brokke os, og vigtigst af alt børnene og vi fik en god oplevelse.
Legestue er rigtigt godt når det fungerer:
Den understøtter gæstesystemet, børnene lærer hinanden og dagplejerne at kende. Forældrene ser også dagplejerne i legestuen og er derved også mere trygge, ved sygdom føler de ikke at gæstedagplejeren er en helt fremmed.
Der er mulighed for andre aktiviteter når vi er flere dagplejere, vi kan dele os og lave aktiviteter på tværs af børnegrupper og f.eks dele op i små og store børn eller drenge og piger.
Idet at legestuen hos os er et lokale til formålet er der også andre fysiske rammer end hjemme hos dagplejeren.
Dagplejerne får kontakt med andre voksne, erfaringsudveksler, planlægger arrangementer, drikker også kaffe og klarer verdenssituationen:))
Men jeg kan dog godt forstå at præmatre og følsomme børn syntes legestuen er en barsk omgang. Men vi som dagplejere har mødepligt i legestuen, bl.a. fordi der gives informationer, laves læreplaner mm. Dette har vi ikke møder til, det skal gøres samtidig med at vi passer børnene. Jeg så gerne det var anderledes, men på den anden side ville alternativet være flere aftenmøder og det har jeg heller ikke lyst til.
Anmeld