Jeg har lige brug for lidt hjælp

Ja je har som overskrifen siger brug for lidt råd og vejledning fra jer dejlige piger herinde.

Jeg har ikke været den mest aktive, men jeg har læst en del indlæg, og håber på at der er nogle af jer der måske har haft det på samme måde, eller har et godt råd til hvordan jeg skal takle mit problem.

Sagen er den at jeg er "afhængelig" af min søn. Mit humør og overskud falder drastisk når han sover, og bare tanken om at han skal passes mens jeg er ude, giver mig en knude i maven. Man kan godt sige at jeg i øjeblikket lever og ånder for min søn. Jeg flyttede i maj sidste år fra min hjemby, så min sociale omkreds er nærmest ikke eksisterende, og ja jeg føler faktisk ensom selvom jeg har verdens dejligste mand.

Jeg håber i kan hjælpe

Vh Solveig

Solveig89 skriver:

Ja je har som overskrifen siger brug for lidt råd og vejledning fra jer dejlige piger herinde.

Jeg har ikke været den mest aktive, men jeg har læst en del indlæg, og håber på at der er nogle af jer der måske har haft det på samme måde, eller har et godt råd til hvordan jeg skal takle mit problem.

Sagen er den at jeg er "afhængelig" af min søn. Mit humør og overskud falder drastisk når han sover, og bare tanken om at han skal passes mens jeg er ude, giver mig en knude i maven. Man kan godt sige at jeg i øjeblikket lever og ånder for min søn. Jeg flyttede i maj sidste år fra min hjemby, så min sociale omkreds er nærmest ikke eksisterende, og ja jeg føler faktisk ensom selvom jeg har verdens dejligste mand.

Jeg håber i kan hjælpe

Vh Solveig

Hej..

Hvor gammel er din bette søn..

Han er 4 måneder

Solveig89 skriver:

Han er 4 måneder

Så skal man være sådan...han har brug for dig og derfor har du også denne følelse af ikke at kunne være væk fra ham, da det simpelthen ikke er det der er godt for ham...det går over igen..

Det var da altid noget at jeg ikke er unormal

Tak for dit svar

Jeg kan godt forstå hvordan du har det. Har godt nok ikke selv haft det på den måde, nærmest modsat ved den første fødsel. Nå pyt med mig, men min svigerinde har haft det sådan som du beskriver det. - Tja og har det vel stadig lidt. De eneste der må passe deres dreng, og han er nu snart 1½ er vuggestuen, hverken mormor, morfar, farmor, farfar eller nogle af alle os søskende.

Ok kan så se han kun er 4 måneder, jamen så er mor da den bedste i verden, men hvis han var ældre ville jeg nok forsøge at tænke anderledes. Jeg var sammen med vores den store fuld tid nærmest det første år, hun ville kun have bryst, og åd konstant. Nej slap du bare helt af Siger jeg, jeg er ingen psykolog, men jeg tror det er helt normalt

Pøj pøj

ida

iris-mor skriver:

Jeg kan godt forstå hvordan du har det. Har godt nok ikke selv haft det på den måde, nærmest modsat ved den første fødsel. Nå pyt med mig, men min svigerinde har haft det sådan som du beskriver det. - Tja og har det vel stadig lidt. De eneste der må passe deres dreng, og han er nu snart 1½ er vuggestuen, hverken mormor, morfar, farmor, farfar eller nogle af alle os søskende.

Jeg kan godt forstå at du knytter dig sådan til den søde unge, og nok især hvis du ikke har det helt store netværk. Måske skulle du lige så stille forsøge at melde dig til ting, evt aktiviteter hvor du kan have sønnen med, der vil du så muligvis møde andre mødre, som du kunne være heldig at have noget tilfælles med, få snakket, hygget osv, for ligesom at forsøge at skabe din egen nye omgangskreds. Men jeg ved godt selv hvor svært det kan være, og hvor meget det kræver. Men på den andne side, så er det jo utrolig vigtigt at du har andre end de to "mænd" i dit liv.

Sikken mange ord, håber de giver mening, men jeg er som sagt overbevist om at du ikke er alene, og at det er helt naturligt, men som sagt kunne det være sundt også at være sig selv lidt, så det hele ikke bare er mor-rollen.

Pøj pøj

ida

Tak for dit svar

Jeg venter netop på at det nye hold babysvæmning starter, så må vi jo se om der er nogle mødre der jeg kunne have noget til fælles med udover børn.

Mht børnepassning må jeg nok hellere skrive din historie om din svigerinde, da det jo ikke er sådan at jeg ønsker det skal være. Bedsteforældrene vil jo så gerne have fingrene i de små pus, og jeg ønsker da også at min søn skal have glæde af dem.