Puuuuuh hvor jeg skammer mig...

Som overskriften iger, så skammer jeg mig helt enormt.

Kæresten og jeg er efter 8 måneder nu gravide. Vi har netop fortalt det til svigerinden og får nu at vide at vi kom i forkøbet.

Hun har været sammen med sin kæreste i 4 måneder. Da vi flyttede, holdte vi housewarming og en måned senere købte de andelsbolig. De havde da været sammen i en måned. Nu snakker de så en del om børn, skriver hun..

Og ihhh.... det er bare ikke spor rart Jeg har ikke selv noget familie, andet end en mor jeg taler med et par gange i måneden og ser hm.. omkring hver 3. måned, og kun kort.

Svigerfamilien betyder meget, og det at min svigermor har solgt projekt baby lige fra start til os, og bare er så glad omkring det hele. Er det nu hårdt for mig at tænke på at alt den glæde selvfølgelig vil ryge over på hendes datter, det er jo naturligt - det ved jeg. Men det gør mig lidt ked af det. De bor i samme by og vi bor i den anden ende af sjælland.

Så de vil jo selvfølgelig passe deres datters lille barnofte (min svigermor vil plage, hehe.. sådan er hun) Men jeg ønsker jo også at vores lille drømmebaby, skal passes og have opmærksomhed.Og ja, indrømemr det blankt - som du måske også sidder og tænker. Jeg ønsker også opmærksomheden omkring den lille.

Burde jo være glad på deres vegne - men puha det går stærkt. Hun kommer ellers ud af et 5 år langt forhold. Som stoppede et par måneder før hun fandt sammen med den nuværende..

Sidder bare og punker mig selv. Hvor ond jeg er at tænke at føle sådan - hvor forkert det er Jeg kan slet ikke tillade mig det her .... men om jeg vil det eller ej, så er det sådan jeg tænker og føler

Sorry, det blev lidt langt.. Måtte bare lige ud med det..

Jeg kan ikke sige om det er ok eller ej, at du føler som du gør - det kan kun du bedømme! Men pointern er, at du altså føler det sådan her, og til det kan jeg sige: Jeg forstår hvad du mener...

Vores junior in spe, er selv nummer 4 på min kærestes side, så "No biggy" der. Derfor er jeg meget glad for at den er den første på min side, og sådan er det bare.

Pøj pøj med det hele - og tillykke med graviditeten!

Jeg synes ikke du har noget at skamme dig over

Man gør sig bare en hel masse tanker om fremtiden når man skal have en lille bebs, og nogen gang tager man sorgerne lidt på forskud. Du har da ret til at have dine bekymringer, og jeg tror faktisk det er en fordel at du kan sætte ord på det.

Det lyder som om at du har et super forhold til din svigerfamilie, så du kan jo lade en bemærkning falde i ny og næ, og kan det jo være du bliver positivt overrasket over svigermor.

Forstår fuldt ud hvad du mener.

På min mands side var der 7 børnebørn i forvejen og på min egen side har min søster 3, så jeg var også bange for det ligesom gik hen over hovedet på bedsterne.

MEEEEN det kom ikke til at holde stik. Vi ventede nemlig tvillinger. Så jeg tro gud tog hævn over at jeg var bange for at de ikke ville synes mine børn var specielle. Man skal passe på med at ønske sig andet end man får. Og tro mig, de vil synes jeres baby er lige så dejlig og elsker den lige så højt som datterens.

Held og lykke, og nyd din graviditet og glæd dig istedet over at h*n får en at lege med.

Min mands søster og hendes mand præsterede at producere et sæt trillinger 2 måneder efter vi nedkom med vores tvillinger. Jeg var overbevist om, at mine svigerforældre aldrig ville få tid til vores børn. Men nu tre år senere må jeg konkludere, at i hvert fald lige dette sæt bedsteforældre har rigeligt lyst og overskud til at rumme alle børnebørn lige meget.

Så at dømme ud fra din beskrivelse af din svigermors glæde over de kommende børnebørn, så tager du sandsynligvis unødvendige sorger på forskud.

Held og lykke med jeres lille familie .

Hvor er i søde alle sammen. Det er så rart altid at finde lidt støtte herinde.

Men ja, tror måske også at det allerede er forskelsbehandlingen nu der påvirker min "sorg på forskud."

Det at der bliver krammet meget og snakket med deres nye svigersøn, og jeg ligesom bare forsvinder, fordi vi ikke ser dem så tit. Selvom jeg har kendt den MEGET længere

Men må vel bare acceptere.. og forsøge at tænke det bedste om det.

Mine forældre har pt 9 børnebørn og nr. 10 er på vej. Men jeg synes at de gør lige meget stads ud af alle der er gravide. Min mor syer troligt dynebetrækker og navneposer til sutter osv. til alle!!

Måske bliver der bare dobbelt fokus fordi i er to! Og tænk hvor hyggeligt og dejligt det bliver at følges med din svigerinde. Og hvor skønt det bliver for jeres unger at lege sammen!!

KNUS

DK skriver:

Mine forældre har pt 9 børnebørn og nr. 10 er på vej. Men jeg synes at de gør lige meget stads ud af alle der er gravide. Min mor syer troligt dynebetrækker og navneposer til sutter osv. til alle!!

Måske bliver der bare dobbelt fokus fordi i er to! Og tænk hvor hyggeligt og dejligt det bliver at følges med din svigerinde. Og hvor skønt det bliver for jeres unger at lege sammen!!

KNUS

I dag er jeg også mere nede på jorden. Og ja, det kunne blive super hyggeligt. Og vi må jo bare prøve at besøge dem noget mere..

Kan jo også godt forstå hun måske har travlt, fordi hendes forældre jo er oppe i årene. Og hendes far har begyndende demens Så.. det ligger jo også et lille pres ikke?

Anonym skriver:

Som overskriften iger, så skammer jeg mig helt enormt.

Kæresten og jeg er efter 8 måneder nu gravide. Vi har netop fortalt det til svigerinden og får nu at vide at vi kom i forkøbet.

Hun har været sammen med sin kæreste i 4 måneder. Da vi flyttede, holdte vi housewarming og en måned senere købte de andelsbolig. De havde da været sammen i en måned. Nu snakker de så en del om børn, skriver hun..

Og ihhh.... det er bare ikke spor rart Jeg har ikke selv noget familie, andet end en mor jeg taler med et par gange i måneden og ser hm.. omkring hver 3. måned, og kun kort.

Svigerfamilien betyder meget, og det at min svigermor har solgt projekt baby lige fra start til os, og bare er så glad omkring det hele. Er det nu hårdt for mig at tænke på at alt den glæde selvfølgelig vil ryge over på hendes datter, det er jo naturligt - det ved jeg. Men det gør mig lidt ked af det. De bor i samme by og vi bor i den anden ende af sjælland.

Så de vil jo selvfølgelig passe deres datters lille barnofte (min svigermor vil plage, hehe.. sådan er hun) Men jeg ønsker jo også at vores lille drømmebaby, skal passes og have opmærksomhed.Og ja, indrømemr det blankt - som du måske også sidder og tænker. Jeg ønsker også opmærksomheden omkring den lille.

Burde jo være glad på deres vegne - men puha det går stærkt. Hun kommer ellers ud af et 5 år langt forhold. Som stoppede et par måneder før hun fandt sammen med den nuværende..

Sidder bare og punker mig selv. Hvor ond jeg er at tænke at føle sådan - hvor forkert det er Jeg kan slet ikke tillade mig det her .... men om jeg vil det eller ej, så er det sådan jeg tænker og føler

Sorry, det blev lidt langt.. Måtte bare lige ud med det..

Hej Ano...

Jeg kan godt følge dig, jeg har selv stået i samme situation..

Da kæreste og jeg blev gravide, valgte vi og fortælle det til familie og venner rimelig hurtigt (var nok 5 uger henne), jeg håbede på at vores kommende barn ville knytte mig mere til mine svigerforældre.. Vores forhold har været godt, men stadig meget overfladisk..
Først og fremmest reagerede svigermekaniken ikke som jeg havde håbet på.. (Men det er en anden historie) Men der gik så et par uger, tror jeg var omkring uge 11, da ringer min svigerinde så og fortæller at de også er gravide og regnede med at de skulle ha 26 maj (vi skulle ha d. 6 maj), det kom bare som et lyn fra en klar himmel, vi havde slet ikke regnet med at de prøvede.. Men det gjorde mig rigtig ked af det, fordi nu ville svigermor jo kaste hendes kærlighed over deres barn..

Men så efter vi begge havde været til NF faldt min verden da først i grus, vi var blevet rykket lidt tilbage så vi først havde termin d. 11 maj, ja tror du så ikke at min svigerinde også var blevet rykket, så hun også havde termin d. 11 maj..  Plus at vi begge skal føde på det samme sygehus.. Prøv og tænk hvis vi føder samme dag..

Men nu her hvor tiden er gået, har jeg stille og roligt vænnet mig til tanken, hvis de bedre kan li hendes barn, så dem om det, jeg ved vi får den sødeste, skønneste, smukkeste og mest velopdragne barn..

Undskyld det blev lidt langt, men ville bare lige fortælle dig at du ikke var ene om at have de følelser, og jeg sys det er helt okay, så du får lige en

Held og Lykke..

Knus Maria 28+2