Nej hvor blev jeg bange...!! Fagre nye verden...

Kære alle,

Jeg har termin om 4 uger og har egentligt haft en rigtig god graviditet. Siden uge 17 har jeg kunnet mærke mit barn bevæge sig - først små puf hver anden dag og siden meget ofte dagligt. Jeg føler, at jeg kender hende rigtigt godt. De få gange hun ligger helt stille, så kan jeg drikke noget koldt, sidde op i sofaen eller gå rundt - så mærker jeg hende bevæge sig en smule, selv hvis hun virker til at sove. 

Hun var meget aktiv i går aftes. Men da jeg vågnede her til morgen blev jeg for første gang rigtigt bange. Jeg har været syg hele natten - har hostet og snottet meget, men har da fået sovet. Der var bare INGEN liv at mærke overhovedet. Selvom jeg kan mærke, hvor hendes ende og fødder ligger, så skete der ingenting, når jeg forsøgte at puffe hende. Jeg gik en tur op og ned af vores trapper, drak koldt...og alle de sædvanlige ting, men jeg blev VIRKELIGT bange...

Det føltes som om, at maven var helt uden liv - og mit hjerte begyndte at galopere. Jeg ringede til vagthavende jordemoder og fik en snak, som bad os komme med det samme. Vi blev undersøgt af 1 jordemoder og 2 læger. HELDIGVIS var der hjertelyd og alle undersøgelser gik godt - selvom hun stadigt var meget stille. Siden har jeg skrevet ned hver gang jeg mærker hende - bare for at have det skrevet ned. 

Jeg har slet ikke ord for alle de ting, der fes rundt i mit hoved mens vi kørte til hospitalet. Angsten for at miste kom frem - og den store lettelse bragte rigtigt mange tårer frem.

Nu ved jeg vist, hvordan det bliver at være forældre - fagre nye verden!! 

Det ville jeg bare lige dele med jer!!

Pyhh hvor dejligt at der var hjertebank!

Hva sagde de kloge om årsagen til at hun er mere stille? Er der bare ikke så meget plads til puffen rundt, eller?

lisbethita skriver:

Kære alle,

Jeg har termin om 4 uger og har egentligt haft en rigtig god graviditet. Siden uge 17 har jeg kunnet mærke mit barn bevæge sig - først små puf hver anden dag og siden meget ofte dagligt. Jeg føler, at jeg kender hende rigtigt godt. De få gange hun ligger helt stille, så kan jeg drikke noget koldt, sidde op i sofaen eller gå rundt - så mærker jeg hende bevæge sig en smule, selv hvis hun virker til at sove. 

Hun var meget aktiv i går aftes. Men da jeg vågnede her til morgen blev jeg for første gang rigtigt bange. Jeg har været syg hele natten - har hostet og snottet meget, men har da fået sovet. Der var bare INGEN liv at mærke overhovedet. Selvom jeg kan mærke, hvor hendes ende og fødder ligger, så skete der ingenting, når jeg forsøgte at puffe hende. Jeg gik en tur op og ned af vores trapper, drak koldt...og alle de sædvanlige ting, men jeg blev VIRKELIGT bange...

Det føltes som om, at maven var helt uden liv - og mit hjerte begyndte at galopere. Jeg ringede til vagthavende jordemoder og fik en snak, som bad os komme med det samme. Vi blev undersøgt af 1 jordemoder og 2 læger. HELDIGVIS var der hjertelyd og alle undersøgelser gik godt - selvom hun stadigt var meget stille. Siden har jeg skrevet ned hver gang jeg mærker hende - bare for at have det skrevet ned. 

Jeg har slet ikke ord for alle de ting, der fes rundt i mit hoved mens vi kørte til hospitalet. Angsten for at miste kom frem - og den store lettelse bragte rigtigt mange tårer frem.

Nu ved jeg vist, hvordan det bliver at være forældre - fagre nye verden!! 

Det ville jeg bare lige dele med jer!!

DK skriver:

Pyhh hvor dejligt at der var hjertebank!

Hva sagde de kloge om årsagen til at hun er mere stille? Er der bare ikke så meget plads til puffen rundt, eller?

Umiddelbart havde de ingen forklaring. De undersøgte også hvor meget fostervand der var og min urin for at være sikre. De sagde, at jeg skulle holde øje, og blev jeg urolig igen i aften, så skulle jeg komme tilbage.

Jeg kan mærke hende nu hvor jeg ligger ned - meget meget dejligt - men bevægelserne er i forhold til i går knap så voldsomme. Jeg spurgte, om det var fordi jeg selv havde været meget vågen i nat. Det kunne måske være en årsag.

Så...jeg må bare holde øje :-) Tak fordi du skrev!!!

Hej lillespurv :-)

Ja...men det var første gang for mig, at jeg har prøvet at være bekymret. Jeg har dog lært, at man altid skal følge sin intuision, og derfor tog vi afsted. Det er jeg glad for, at jeg gjorde :-)

lisbethita skriver:

Hej lillespurv :-)

Ja...men det var første gang for mig, at jeg har prøvet at være bekymret. Jeg har dog lært, at man altid skal følge sin intuision, og derfor tog vi afsted. Det er jeg glad for, at jeg gjorde :-)

lillespurv19 skriver:

Kan jeg godt forstå det er jo altid bedst lige at få det tjekket hvornår har du termin??

Hej igen,

Det har jeg 16 marts - såå....der er ikke så længe til. Hun vejer omkring 3000 g nu :-) Det er virkeligt kommet tæt på nu, skal jeg love for!! Hold da op, hvor er de professionelle på fødegangen. Det var fedt :-)

KH Lisbeth