Er det normalt ? :(

Hej tøser

Vi bor pt. hjemme hos min svigerfamilie indtil vores lejlighed er bygget færdig, og min søn William på 3½ måned bor her så os (sjovt nok ) .. Anyways, han har altid elsket at være sammen med sin farmor, men siden søndag er han begyndt at skrige og græde med tårer hver gang han kommer hen hos hende.. Han bliver bund ulykkelig og hun er ellers en dame med 4 børn som er skide god til at håndtere børn.. Hun bliver så ked af det hver gang

Han vil kun være hos sin far og jeg, helst mig.. Er det normalt at han kun vil være hos sin mor? Hvorfor er han så pylret, han er jo kun 3½ måned ..

Knus Nanna

Hejsa

Min datter Freja er næsten 6 mdr. og hun har også i rigtig lang tid blevet rigtig ked af det hvis hun kom over til andre end min mand og mig. (det startede vist også ca da hun var 3 mdr.)

Jeg blev rimelig frustreret over det og det gjorde min mor også, for hun kom hver dag næsten og havde glædet sig til hun skulle passe hende lidt, men sådan skulle det ikke være.

Jeg spurgte både læge og SP for havde læst at det først var omkring 6 mdr de kunne genkende andre, men de sagde det var helt normalt og at det nok skulle komme, bare vi ikke tvang hende til det når hun blev så ked.

Nu går det lidt bedre.. Men vi skal ikke gå for langt væk hvis hun sidder hos andre.. Vi håber det ændre sig..

Nogle børn er nok bare mere tryghedsnarkomaner og er mere sensitive.

Knus fra Frejasmor

Frejasmor skriver:

Hejsa

Min datter Freja er næsten 6 mdr. og hun har også i rigtig lang tid blevet rigtig ked af det hvis hun kom over til andre end min mand og mig. (det startede vist også ca da hun var 3 mdr.)

Jeg blev rimelig frustreret over det og det gjorde min mor også, for hun kom hver dag næsten og havde glædet sig til hun skulle passe hende lidt, men sådan skulle det ikke være.

Jeg spurgte både læge og SP for havde læst at det først var omkring 6 mdr de kunne genkende andre, men de sagde det var helt normalt og at det nok skulle komme, bare vi ikke tvang hende til det når hun blev så ked.

Nu går det lidt bedre.. Men vi skal ikke gå for langt væk hvis hun sidder hos andre.. Vi håber det ændre sig..

Nogle børn er nok bare mere tryghedsnarkomaner og er mere sensitive.

Knus fra Frejasmor

Det er jo helt frygteligt, man har absolut intet liv når man skal have ham hængene på armen det meste af en dag.. og det er jo også synd for de mennesker vi er omgivet af til dagligt at han ikke kan li dem mere ..

Lidt tidligere her til aften kom hans farmor ind til os for at sige godnat, og bare da han så hendes ansigt blev han bare så ked af det og græd med tårer.. Han plejer kun at græde med tårer hvis han har ondt..

Jeg har været vandt til at få noget pusterum i min dagligdag hvor folk har siddet lidt med ham, og det kan absolut ikke lade sig gøre mere, så jeg synes både det er skønt at mor er den bedste i verden, men det er godt nok os hårdt :/

Lad os håbe vores børn snart bliver lidt mere glade for andre mennesker end kun os

Knus Nanna

Laura begyndte for 14 dages tid siden at blive mor-syg. Det er nu mest om aftenen, og jeg har ladet mig fortælle, at det er meget almindeligt, at de får det sådan i 3-4 måneders alderen, hvor de små bebser er meget bevidste om hvem deres mor er

Naannaa87 skriver:

Det er jo helt frygteligt, man har absolut intet liv når man skal have ham hængene på armen det meste af en dag.. og det er jo også synd for de mennesker vi er omgivet af til dagligt at han ikke kan li dem mere ..

Lidt tidligere her til aften kom hans farmor ind til os for at sige godnat, og bare da han så hendes ansigt blev han bare så ked af det og græd med tårer.. Han plejer kun at græde med tårer hvis han har ondt..

Jeg har været vandt til at få noget pusterum i min dagligdag hvor folk har siddet lidt med ham, og det kan absolut ikke lade sig gøre mere, så jeg synes både det er skønt at mor er den bedste i verden, men det er godt nok os hårdt :/

Lad os håbe vores børn snart bliver lidt mere glade for andre mennesker end kun os

Knus Nanna

Hehe, min datter er 6 måneder, og vil også kun mig, de er jo trygge hos deres mor, og det er der jo ikke noget at sige til

Det skal nok blive bedre på et tidspunkt, min datter er fx inde i en fase nu hvor hun fint kan sidde på gulvet selv og lege, men, går jeg ind i et andet rum, så bliver der skreget af lungernes fulde kraft indtil jeg er tilbage .. Det er nok bare en fase din bettemand skal igennem ..

Min datter har fx et eller andet med min far også, hun bliver fuldstændig grådkvalt hver gang hun ser ham, det kan være noget de pludselig synes ser "farligt" ud ..

Rasmus på 7 mdr har også store problemer med fremmede. han vil helst ku se mig eller sin far, og græder hvis han ser os gå fra rummet.

jeg synes nu det er lidt sødt, det er et led i deres udvikling....og så længe de ikke er begyndt i dagpleje endnu, så er det ikke noget problem her.

Tror ikke I skal ligge så meget i det.

Børn reagerer jo ofte på forandringer i deres hverdag, og nogen reagerer mere voldsomt end andre.

Vi har ikke selv oplevet det med vores egen søn, men min nevø og niece (der nu er hhv. 11 og 8 år) reagerede voldsomt da min bror og svigerinde skulle bygge om så børnene kunne få hver deres værelse.

Det var en reaktion der først sluttede, da de var færdige med ombygningen, og man kunne se det ved at de pludselig blev mere indelukkede og aggressive end de ellers havde været, hvilket så er helt væk igen.

Så både små og store børn kan reagere voldsomt, og på vidt forskellig måde, når der sker ændringer i deres hverdag.

Dit barn er jo blevet hevet ud af en hverdag og de trygge rammer som har været der siden fødslen. Så mon ikke det gode kommer tilbage igen.

Han er ikke pylret.

børn så små har bare ikke en ting endnu..

de kan ikke forst at der er ting (og personer) i verden når de ikke kan se dem, han er overbevist om at kan ha ike se dig, så findes du ike. og hans syn er jo ike det samme som en voksens endnu. :-)

desuden er han også stadig så lille at han stadig ikke ved han er et individuelt, han tror også stadig at du og han er den samme person..

så ja, for at gøre en lang historie kort, ja det er helt normalt :-) det skal nok ændre sig når han bliver lidt ældre (omkring 1. fødselsdag)

hilsen Nynne

Ja, det er helt normalt  Han gennemgår en enorm udvikling det første år af sit liv, og bliver mere og mere bevidst om hvad der sker omkring ham. Det giver nogle utrygge perioder, hvor mor(/far) bare er bedst. Det handler ikke om at han ikke kan lide sin farmor, men ligenu har han det altså bedst hos dig. Bare rolig - William og farmor skal nok få det rigtig dejligt sammen i fremtiden..

Min datter er knap 4 mdr. og hun har i den sidste uges tid været igennem det samme, hun vil helst være hos mig eller hendes far, hun vil bare ikke være hos nogen hun ikke "kender" lige så godt som os