At blive misforstået...

Jeg har rigtig mange gange virkelig bare siddet og tænkt at min kæreste da bare er den dejligste i verden og at jeg ikke vil være sammen med andre end ham. Det tror jeg nu de fleste af os har og ja hvorfor skulle vi ikke det, vi har valgt at være sammen med væres kærester og mænd fordi vi elsker dem.
Når alt det er sagt så er det bar mega hårdt at blive misforstået af den man elsker.

Min kæreste og jeg har haft et meget hårdt og ustabilt forhold i mange år. Vi har været sammen, så gået hvert til sit og ja tilbage igen.
Nu har vi fået en søn og bor sammen uden de store problemer, vi skændes ikke rigtig mere og ingen af os går i vrede af samme grund.

Forleden sad jeg inde i stuen sammen med vores dreng som ikke ville sove, ind kommer min kæreste så og siger de hårde ord " Vi bliver nødt til at snakke sammen", jeg stivnede ogkunne slet ikke tænke på andet end at nu ville han ikke mere eller at han havde været sammen med en anden.
Han satte sig ned og kiggede på mig, hvorefter han sprugte mig " Har du fundet en anden?". Hmmm ja det var ikke lige det jeg regnede med at hører fra ham. Jeg kiggede på ham og kunne se at han virkelig mente det og frygtede hvad jeg ville svare. Jeg svarede " Nej skat det har jeg ikke", nu sad han og så helt paf ud i hvovedet. Jeg spurgte ham om hvorfor han troede det og han svarede at det var fordi jeg altdi snakkede om at besøge mine forældre eller min søster og derfor troede han at jeg prøvede at undgå at være sammen med ham.
Grunden til at jeg havde foreslået alle de besøg var så han kunne hygge sig med sine venner og spille ps3 eller bare slappe af derhjemme uden mig og drengen der forstyre.
Jeg sagde med grådkvalt stemme at jeg jo ikke ville have andre end ham og at jeg virkelig troede at han vidste det. Jeg fortæller ham hver dag hvor dejlig han er, men jeg tror ikke rigtig han har hørt efter.

Vi snakkede længe om det hele og blev enige om at hvis en af os havde sådan en følelse af at blive misforstået eller glemt så skulle vi sige det.

Tænks sig hvor meget en misforståelse kan betyde..

Stakkels din kæreste hvis han har gået med den fornemmelse, det må have været forfærdeligt....

Rigtig godt i fik snakket om det!

LouiseLarsen skriver:

Stakkels din kæreste hvis han har gået med den fornemmelse, det må have været forfærdeligt....

Rigtig godt i fik snakket om det!

 

Ja jeg har også helt vildt ond af ham og blev jo helt vildt ked af det for sådan skal han da bestemt ikke have det..

hc=k skriver:

Ja jeg har også helt vildt ond af ham og blev jo helt vildt ked af det for sådan skal han da bestemt ikke have det..

Men godt han kom ud med det, og ikke bare forsøgte at slå det hen og gik og ventede på om du selv skulle sige noget....

hc=k skriver:

Jeg har rigtig mange gange virkelig bare siddet og tænkt at min kæreste da bare er den dejligste i verden og at jeg ikke vil være sammen med andre end ham. Det tror jeg nu de fleste af os har og ja hvorfor skulle vi ikke det, vi har valgt at være sammen med væres kærester og mænd fordi vi elsker dem.
Når alt det er sagt så er det bar mega hårdt at blive misforstået af den man elsker.

Min kæreste og jeg har haft et meget hårdt og ustabilt forhold i mange år. Vi har været sammen, så gået hvert til sit og ja tilbage igen.
Nu har vi fået en søn og bor sammen uden de store problemer, vi skændes ikke rigtig mere og ingen af os går i vrede af samme grund.

Forleden sad jeg inde i stuen sammen med vores dreng som ikke ville sove, ind kommer min kæreste så og siger de hårde ord " Vi bliver nødt til at snakke sammen", jeg stivnede ogkunne slet ikke tænke på andet end at nu ville han ikke mere eller at han havde været sammen med en anden.
Han satte sig ned og kiggede på mig, hvorefter han sprugte mig " Har du fundet en anden?". Hmmm ja det var ikke lige det jeg regnede med at hører fra ham. Jeg kiggede på ham og kunne se at han virkelig mente det og frygtede hvad jeg ville svare. Jeg svarede " Nej skat det har jeg ikke", nu sad han og så helt paf ud i hvovedet. Jeg spurgte ham om hvorfor han troede det og han svarede at det var fordi jeg altdi snakkede om at besøge mine forældre eller min søster og derfor troede han at jeg prøvede at undgå at være sammen med ham.
Grunden til at jeg havde foreslået alle de besøg var så han kunne hygge sig med sine venner og spille ps3 eller bare slappe af derhjemme uden mig og drengen der forstyre.
Jeg sagde med grådkvalt stemme at jeg jo ikke ville have andre end ham og at jeg virkelig troede at han vidste det. Jeg fortæller ham hver dag hvor dejlig han er, men jeg tror ikke rigtig han har hørt efter.

Vi snakkede længe om det hele og blev enige om at hvis en af os havde sådan en følelse af at blive misforstået eller glemt så skulle vi sige det.

Tænks sig hvor meget en misforståelse kan betyde..

Rigtig øv at han har haft den følelse som vi alle sammen hader

Men en  og  for at han vælger at snakke med dig om det, det synes jeg er en super go' egenskab

Etog entil jer to