Majastina skriver:
Min lillesøster skal have sin hund aflivet idag, det er bare så trist. HUn er helt knust, for det er hende baby, hun mister idag. Og jeg er ked af det både pga. hunden, men mest fordi hun er så ked af det, og der ikke er noget, jeg kan gøre for hende. 
Pyha..... det er bare aldig nemt at skulle sige farvel til et dyr. De bliver hurtig en del af famillien.
Da jeg var gravid med Marcus bed mine forældres hund en anden hund, og han blev derfor aflivet. Nu havde han altid været lidt speciel, og jeg havde altid haft det svært med ham, men jeg kunne bare ikke stoppe med at græde

tror hormorne spillede ind.
Bare 14 dage efter blev Martins forældres hund også aflivet da han ikke kunne mere (blev mere og mere syg). Også her var jeg helt færdig og Martin sagde til mig flere gange a nu måtte jeg stoppe med at græde, da jeg ville gøre Marcus ked af det. Så jeg ved godt hvordan du har det, det er bare ikke sjovt.
Anmeld