Hej piger
Jeg var til en samtale igår inde på sygehuset. Jeg har smed med Gregers forberedt en beskrivelse af mine symptomer samt en masse spørgsmål. Jeg kommer til at tale med en rigtig sød und mandlig læge, og han giver sig virkelig tid til at snakke, som det vigtigste element i undersøgelsen, hvilket bare var det jeg havde brug for!
Han svarer på alle mine spørgsmål, og underøsger mig derfor (GU). Der efter scanner han mig, og han tilkalder overlægen, som er en rigtig sød svnesk kvinde. Hun scanner mig videre, og finder et hæmatom i min livmoder. Et hæmatom er en blodansamling. Jeg bløder et sted fra livmoderen, og fordi blodet ikke umiddelbart kan løbe ud, bliver det til et hæmatom. Det er her forklaringen på mine smerter ligger, da mit hæmatom er ligeså stort som babyen, og derfor optager plads, der ikke var tiltænkt, i livmoderen. Når jeg nogle gange kramper, så er det fordi livmoderen bliver presset for meget, går i kramper, og så kommer noget af blodet ud. Den RIGTIGT ode nyhed var, at jeg IKKE blødte ifm moderkagen, men altså fra livmodervæggen modsat moderkagen
Lægerne var rigtig søde, og sagde, at barnet (igen) så fint ud - og jeg fik det fineste billede med hjem af en hånd der vinker til mig. Overlægen sagde "Neeej - det her skal du lige se!". Så drejer hun skærmen og viser mig armen og hånden der "vinker". Så siger hun: "Kan du se at den vinker til dig? Ved du hvad den siger? Den siger 'Hej mor - jeg er her og har det godt'". (ej - der måtte jeg ligge snøfte!). Jeg lægger det ind engang sammen med mavebilleder.
De sagde også, at chancerne for at vi stod med en baby til august var større end 50/50.
Selvom man kan sige at beskederne og og den information jeg fik derinde, ikke er fuldstændigt lyserøde, så har jeg det bare så meget bedre med nu at vide hvad der er galt. Også det at der er blevet talt med mig - og at min krop ikke bare er blevet undersøgt, det er bare så dejligt.
Endvidere har jeg det sidste alvandet døgn bare haft det SÅ godt! Jeg har næsten ikke haft smerter, har sover 5 timer i streg om natten, og solen har skinnet! Jeg krydser så inderligt fingre for at det begynder at gå den "gode" vej fra nu af.
Tak fordi I har læst med - Jeres krydsede fingre har altså hjulpet!
Mange kærlige hilsner, Susanne
PS: Lige et efterspil: Jeg har haft skrevet en besked på min læges hjemmeside, hvor jeg spurgte om der var nogen jeg kunne tale med ang alt det her,om han vidste hvem jeg evt kunne kontakte? Han svarede at jeg skulle ringe til sygeplejerskene der er tilknyttet klinikken, for at få en aftale om en ny blodprøve!!! OH MY GOD!!! Det var altså døds-stødet!!! HAn fatter jo OVERHOVEDET ikke at jeg er et menneske!!!