Nu har jeg læst indlæg om dagplejen og indlæg om smadrede bilruder og ødelagte trampoliner.
Så sidder jeg og bliver lidt træt af min kommune og Danmark som helhed.
Kommunen sparer allevegne. I de 5 år jeg har boet her er der blevet lukket klubber for de unge, sparet på institutioner hvert år og ladet familier med brug for hjælp i stikken.
Der bliver sparet en del i dagplejen. Vores udstyr er gammelt, faldefærdigt og sikkerhedsmæssigt ikke i orden. Vi får ikke særligt mange penge til at dække udflugter, karton, legetøj. Det resulterer i at nogle dagplejere derofor ikke tager på tur, eller at andre dagplejere(der iblandt mig) betaler af egen lomme. Det kan da ikke være rigtigt>(
Jeg har haft et barn i dagpleje der krævede særlig hjælp, det tog 6 mdr før barnet fik en middelmådig hjælp. 6 måneder hvori jeg ofte lovede mig selv at NU siger jeg op. Men det gjorde jeg ikke, det løser jo ikke noget. Men jeg var så brugt at jeg næsten ikke kunne rumme mit arbejde kun pga dette barn. En god forebyggende indsats vil kunne få barnet på ret fod igen. Men det er der ikke penge til. Broderen havde også problemer, men det var ikke så galt, så med ham lod man bare stå til og venter til det bliver galt.
Flere af mine kollegar har været syge med depressioner. Og gennem årene har der været en hel del dagplejere der stopper efter blot et par år. Det sætter spor hos dem der er tilbage, de bliver ugidelige og trætte af at starte nye kolleger op.
De unge i kommunen har ingen steder at være fordi klubberne er lukket, så de laver hærværk og ballade i gaderne.
Børnehaven skal spare personale væk, selv om de har en gruppe med børn med særlige behov tilknyttet. Disse børn fylder til tider meget for alle børn og pædagoger. Der er brug for personalet.
SFOen vil ikke længere tage telefonen, de indfører telefontid. Hvis ens barn ikke når den bus der kører hjem vil de ikke hjælpe barnet med at nå den næste, så må barnet blive til mor henter. Det er så bare ærgerligt at mor er dagplejer og kun har 30 min til at nå at hente et barn i sfo og et barn i børnehave, der selvfølgelig ikke ligger tæt på hinanden.
SFOen og børnehaven nedsætter åbningstiderne, igen for at spare, mine åbningstider som dagplejer bliver ikke nedsat. Jeg kan ikke altid nå at hente mine egne børn uden betalt hjælp udefra.
Der er lukkedage, men de er ikke de samme for alle institutioner.Hvis man har børn i dagpleje+børnehave+sfo så kan man lige så godt vinke farvel til sin ferie.
Hvis der stadig er nogen der læser med:$ Så håber jeg ikke i har fået ondt i øjnene, men nu kom jeg lige af med alt min galde jeg har båret på længe. Det var så godt:))
Nogle gange har jeg mest lyst til at sælge huset og flytte. Men vi er glade for huset, arbejdet som dagplejer hænger jo også sammen med bopælen. Vi er også lade for netværket vi har opbygget her. Så vi flytter nok ikke de næste mange år. Men jeg er sten sikker på at jeg vil stemme anderledes næste gang. Og håbe på det bedste.
Er i andre lige så ramt af sparekniven som vi er her?
Anmeld