Kejsersnit på mors ønske

Hej. Jeg er jordemoderstuderende og er i gang med at undersøge, hvilke årsager, tanker og begrundelser der ligger bag, når kvinder vælger et planlagt kejsersnit, uden der er en medicinsk grund til det (altså ikke pga. underkropspræsentation, foranliggende moderkage, svangerskabsforgiftning osv).

Hvis Du har fået foretaget eller skal have lavet planlagt kejsersnit på eget ønske, vil det hjælpe mig meget, hvis Du vil dele din historie med mig.

Jeg er især interesseret i at høre om:

- Har du født før? Hvis ja, hvordan gik det?

- Hvilke overvejelser der ligger / lå bag din beslutning om et planlagt kejsersnit?

- Hvilke tanker du gjorde dig og en vaginal fødsel vs. planlagt kejsersnit?

- Hvordan er dit ønske om planlagt kejsersnit blevet modtaget af sundhedspersonerne?

Jeg ser frem til dine svar. De vil naturligvis blive behandlet anonymt.

Hvis du ikke har lyst til at fortælle din historie her, kan jeg kontaktes på mail: lillemy_84@hotmail.com

På forhånd tak for hjælpen!

Med venlig hilsen Jordemoderstuderende Lisbeth

Hej Lisbeth.

Jeg fik kejsersnit for 9 mdr. siden,men min situation er lidt speciel,så jeg ved ikke om du kan bruge mig

Jeg startede med kejsersnit på mors ønske,var igennem samtaler og fik "lov".

Så blev det til planlagt fordi jeg havde foranliggende moderkage,men til sidst blev det til akut da jeg begyndte at bløde.

Men jeg fortæller gerne min historie hvis du er interesseret.

Pernille.

Hej Pernille

Jeg vil meget gerne høre lidt om de overvejelser du gjorde dig i starten, da du ønskede et kejsersnit (altså inden du fandt ud af, at moderkagen lå foran).  Du kan enten svare her eller på min mail, hvis du hellere vil det.

Jeg har fået kejsersnit på moderens ønske og jeg overvejede intet inden...jeg skulle bare aldrig nogensinde føde et barn igen og da ingen kunne love mig at jeg ikke kom igennem samme forløb som min føste fødsel, så var der kun et for mig og det var ks og det var simpelthen den bedste oplevelse, begge gange..

Jeg er gravid med mit andet barn, og skal have planlagt kejsersnit efter eget ønske til maj. Jeg var til samtale i onsdags, og skal på sygehuset igen d.18/3 for at få datoen, snakke med narkoselæge osv. Grunden til at jeg har valgt kejsersnit, er at jeg havde en meget meget dårlig oplevelse sidst (hvor min datter næsten døde) jeg vil gerne skrive historien til dig. Jeg skriver den til din mail i aften, når der bliver lidt tid. Den er nemlig lang, og tager lidt tid og beskrive.

Lisbeth

Tusind tak for jeres svar!

Glæder mig til at læse din mail Lisbeth.

Og Eva, hvis du har lyst, vil jeg også gerne din historie fra din første fødsel. Der er mange kvinder, der som dig vælger kejsersnit pga tidligere traumatiske fødselsoplevelser, men jeg forsøger at få en lidt dybere forståelse for, hvad kvinder som dig har været igennem.

lillemy_84 skriver:

Tusind tak for jeres svar!

Glæder mig til at læse din mail Lisbeth.

Og Eva, hvis du har lyst, vil jeg også gerne din historie fra din første fødsel. Der er mange kvinder, der som dig vælger kejsersnit pga tidligere traumatiske fødselsoplevelser, men jeg forsøger at få en lidt dybere forståelse for, hvad kvinder som dig har været igennem.

Sender dig en mail en af dagene... er en længere historie...

Knus..

Hej igen,

Så er der sendt en meeeeeget lang mail (Så er du advaret) Håber du kan bruge det!!!!!

Lisbeth

Jeg planlægger graviditet. Og jeg planlægger nøje! Jeg har læst ALT! - 2 gange og vigtigst af alt, så har jeg tømt hovedet og følt efter.

Jeg skal have et planlagt kejsersnit! Jeg er ikke bange for noget, men nyder ikke smerte, som nogle andre og slet ikke smerte der har med mit understel at gøre.

Derudover har jeg følt mig forfulgt og mobbet- Allerede inden jeg er gravid rammer det mig når folk skriver ting som "bange", "pivede", "unaturligt" og "spørge om lov", når det planlagte kejsersnit bliver omtalt. For jeg er hverken pivet eller unaturlig- jeg er bare mig og så må de mødre gerne føde som de vil, hvis de vil være så venlige at stoppe med at tale/skrive dårligt om et andet valg. Jeg har også mange grimme ord om den "naturlige fødsel", men så lavt har jeg ikke brug for at gå.

Jeg kommer sikkert også til at opdrage den lille purk anderledes end så mange andre- og det er faktisk et frit valg! ligesom fødslen burde være....

Jeg kommer ikke til at spørge om lov! Jeg går bare det sted hen, hvor de vil støtte mig og give mig den rigtige "behandling" og den fede oplevelse. Det bliver på privathospital og med alt hvad der så kan opdrives af luksus og proffessionel behandling, 24 timers hjælp og alt hvad hjertet kan begære, når man ikke har lyst til at tænke på andet end ens barn.

Når man nu kan læse sig til at flere og flere vælger det planlagte kejsersnit, er det måske fordi at de har læst på lektien og holdt fast i at de selv vil have et valg når det kommer til deres barn og deres krop! Mange læger giver bare ikke lov- hvad er det for et system? Derudover er ordet "naturligt" jo ikke ligefrem en kvalitetssikring;-)

Jeg har prøvet at løbe et maraton- og det var fedt, men jeg var ikke til meget sjov bagefter.... alt i alt- psyken og fysikken taget i batragtning vil jeg ikke lade mig skræmme af lægernes fødekvoter der skal opfyldes og andre mødres erfaringer. Jeg vælger med hjertet og længere er den ikke.

Sabine, 23 år og selv født ved planlagt kejsersnit (har aldrig fejlet noget)

SabineTS skriver:

Jeg planlægger graviditet. Og jeg planlægger nøje! Jeg har læst ALT! - 2 gange og vigtigst af alt, så har jeg tømt hovedet og følt efter.

Jeg skal have et planlagt kejsersnit! Jeg er ikke bange for noget, men nyder ikke smerte, som nogle andre og slet ikke smerte der har med mit understel at gøre.

Derudover har jeg følt mig forfulgt og mobbet- Allerede inden jeg er gravid rammer det mig når folk skriver ting som "bange", "pivede", "unaturligt" og "spørge om lov", når det planlagte kejsersnit bliver omtalt. For jeg er hverken pivet eller unaturlig- jeg er bare mig og så må de mødre gerne føde som de vil, hvis de vil være så venlige at stoppe med at tale/skrive dårligt om et andet valg. Jeg har også mange grimme ord om den "naturlige fødsel", men så lavt har jeg ikke brug for at gå.

Jeg kommer sikkert også til at opdrage den lille purk anderledes end så mange andre- og det er faktisk et frit valg! ligesom fødslen burde være....

Jeg kommer ikke til at spørge om lov! Jeg går bare det sted hen, hvor de vil støtte mig og give mig den rigtige "behandling" og den fede oplevelse. Det bliver på privathospital og med alt hvad der så kan opdrives af luksus og proffessionel behandling, 24 timers hjælp og alt hvad hjertet kan begære, når man ikke har lyst til at tænke på andet end ens barn.

Når man nu kan læse sig til at flere og flere vælger det planlagte kejsersnit, er det måske fordi at de har læst på lektien og holdt fast i at de selv vil have et valg når det kommer til deres barn og deres krop! Mange læger giver bare ikke lov- hvad er det for et system? Derudover er ordet "naturligt" jo ikke ligefrem en kvalitetssikring;-)

Jeg har prøvet at løbe et maraton- og det var fedt, men jeg var ikke til meget sjov bagefter.... alt i alt- psyken og fysikken taget i batragtning vil jeg ikke lade mig skræmme af lægernes fødekvoter der skal opfyldes og andre mødres erfaringer. Jeg vælger med hjertet og længere er den ikke.

Sabine, 23 år og selv født ved planlagt kejsersnit (har aldrig fejlet noget)

Har du undersøgt det med privathospitalet?
For da jeg skulle føde for 3 år siden lavede de ikke kejsersnit,men det kan da selvfølgelig have ændret sig.