min mor gav mig henkastet en dvd forleden med titlen "flad mave, stærk ryg". måske kan du bruge den til noget, sagde hun. hun er ikke verdens mest diskrete person.
i stedet for at blive irriteret på hende, som jeg normalt ville, blev jeg lidt interesseret i det dér 'stærk ryg'. for jeg har allerhelvedes ondt i ryggen, hele tiden, og har stort set haft det siden pigerne kom.
i går aftes fandt jeg så yogamåtten frem, satte dvd'en på og gennemførte begynderprogrammet på 30 minutter. og det var rigtig, rigtig dejligt at bruge min krop på den måde, fik lidt sved på panden og følte mig helt lyksagelig bagefter.
alligevel tænkte jeg at sådan en hardcore en som mig heller må tage det udvidede program næste gang, for det virkede et eller andet sted lidt for pensionistagtigt.
det var så planen at jeg skulle gøre det i aften, efter pigerne var lagt. men ... jeg kan ikke! JEG ER SÅ ØM!! mave, ryg og arme.
fantastisk 
Anmeld