Er det virkelig mig der er helt galt på den? (langt)

Hej piger..
Efter utallige skændrerier med min kæreste er jeg desværre bange for at det er ved at være sidste udkald..
Vi har været sammen i 3 år, og har en lille pige på 4 måneder.
Da jeg blev gravid sidste vinter begyndte det at gøre ondt når vi havde samleje, og jeg mistede lysten til sex. Havde håbet at det gik over efter fødsel, men det er langt fra tilfældet. Det gør stadig ondt, og jeg har ikke det mindste lyst, ikke den mindste lille bitte smule. Jeg er så ked af det hver gang jeg afviser ham, men jeg ved bare at hvis jeg begiver mig halvhjertet ud i det så vil jeg bare ligge stiv som er bræt og det vil kun gøre ondt værre. Jeg er rigtig ked af min krop efter fødslen. Han siger athan elsker mig som jeg er, uanset om jeg vejede 50 kg for meget, men jeg føler jo ikke at det er min krop. De syede mi forkert sammen efter fødslen, og det ser helt underligt ud dernede. Og de vil ikke begynde at sy noget om før jeg begynder at menstruere igen. Jeg har altid haft mange problemer med sex. Jeg blev misbrugt fra jeg var 4 til jeg blev 12, og da jeg var 18 var der en der prøvede at voldtage mig. Og selvom jeg har fået masser af hjælp sidder det stadig i min krop. Men da jeg mødte min kæreste nød jeg for første gang sex. Det gjorde ikke ondt på mig, og vi havde intil graviditeten sex hver eller hver anden dag.
Jeg laver strt set alt på hjemmefronten og det er også mig der tar sig af vores datter. Og når det ikke går så godt imellem os så flygter han hen til sin computer hvor han sidder og spiller World of Warcraft. Han kan sidde der i uendeligt lang tid, altså vi snakker hele dagen i mange mange dage.
I dag kommer han så hen til mig efter jeg har været i bad, og begynder at kramme og kysse mig og ta på mig, og jeg ved godt at jeg burde tænke på sex og blive tændt, men der er simpelthen ingenting der rører sig inden i mig. Vi begynder at skændes, han tager sin computer og siger at han ikke kommer hjem og sover og så kører han sin vej. Kommer så alligevel igen efter 3 timer og er endnu mere rasende end da han tog afsted. Siger at fremover så blir tingene gjort på hans måde, og at der skal til at ske en ændring fra min side af, og at jeg har til i morgen til at tænke over om jeg vil være med til det. Jeg spørger ham om han vil være med til at gå til sexolog/parterapi og han siger at det er at smide penge ud af vinduet, når det jo bare er så såre simpelt at det er mig der skal ændre mig.
Er det virkelig det? Jeg er såret og fortvivlet og mine tanker hvirvler rundt og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.

Anonym skriver:

Hej piger..
Efter utallige skændrerier med min kæreste er jeg desværre bange for at det er ved at være sidste udkald..
Vi har været sammen i 3 år, og har en lille pige på 4 måneder.
Da jeg blev gravid sidste vinter begyndte det at gøre ondt når vi havde samleje, og jeg mistede lysten til sex. Havde håbet at det gik over efter fødsel, men det er langt fra tilfældet. Det gør stadig ondt, og jeg har ikke det mindste lyst, ikke den mindste lille bitte smule. Jeg er så ked af det hver gang jeg afviser ham, men jeg ved bare at hvis jeg begiver mig halvhjertet ud i det så vil jeg bare ligge stiv som er bræt og det vil kun gøre ondt værre. Jeg er rigtig ked af min krop efter fødslen. Han siger athan elsker mig som jeg er, uanset om jeg vejede 50 kg for meget, men jeg føler jo ikke at det er min krop. De syede mi forkert sammen efter fødslen, og det ser helt underligt ud dernede. Og de vil ikke begynde at sy noget om før jeg begynder at menstruere igen. Jeg har altid haft mange problemer med sex. Jeg blev misbrugt fra jeg var 4 til jeg blev 12, og da jeg var 18 var der en der prøvede at voldtage mig. Og selvom jeg har fået masser af hjælp sidder det stadig i min krop. Men da jeg mødte min kæreste nød jeg for første gang sex. Det gjorde ikke ondt på mig, og vi havde intil graviditeten sex hver eller hver anden dag.
Jeg laver strt set alt på hjemmefronten og det er også mig der tar sig af vores datter. Og når det ikke går så godt imellem os så flygter han hen til sin computer hvor han sidder og spiller World of Warcraft. Han kan sidde der i uendeligt lang tid, altså vi snakker hele dagen i mange mange dage.
I dag kommer han så hen til mig efter jeg har været i bad, og begynder at kramme og kysse mig og ta på mig, og jeg ved godt at jeg burde tænke på sex og blive tændt, men der er simpelthen ingenting der rører sig inden i mig. Vi begynder at skændes, han tager sin computer og siger at han ikke kommer hjem og sover og så kører han sin vej. Kommer så alligevel igen efter 3 timer og er endnu mere rasende end da han tog afsted. Siger at fremover så blir tingene gjort på hans måde, og at der skal til at ske en ændring fra min side af, og at jeg har til i morgen til at tænke over om jeg vil være med til det. Jeg spørger ham om han vil være med til at gå til sexolog/parterapi og han siger at det er at smide penge ud af vinduet, når det jo bare er så såre simpelt at det er mig der skal ændre mig.
Er det virkelig det? Jeg er såret og fortvivlet og mine tanker hvirvler rundt og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.

du må gerne skrive privat besked til mig..!!

for går netop det samme igennem....

Puhhhh...............du aner ikke hvor mange par, der har det lidt ála jer, efter de er blevet forældre. Det er også derfor der er så høj en skilsmisse rate hos nybagte forældre. Man glemmer at tale sammen, misforstår, har uindfriede forventninger til hinanden o.s.v.

Jeg synes ikke at din kæreste er særlig tålmodig med dig, m.h.t det seksuelle. Han bliver nød til at give dig lidt albuerum, for det er jo faktisk din krop der har været udsat for alle strabadserne. Og set i lyset af, din barndoms traumer, så burde han da virkelig kunne lægge bånd på sig selv.

Desuden, er det virkelig ikke særlig befordrende for et forhold, når manden sidder foran skærmen 24-7. Har han ikke noget job, eller interesser?? Hvad forestiller han sig, at der skal blive af jer?? Ønsker han et brud?? Hvad er det helt præcist, at han synes der er galt??

Måske skulle du vise ham dit indlæg..............for der får du jo ret præcist formuleret dine "klage"punkter.

Husk på," at græsset ikke er grønnere på den anden side", og at et brud burde værre aller-aller sidste udvej. Jeg taler af egen erfaring, kan du tro.

Se at få ham slæbt med til en parterapeut.

Mange hilsner Mette

Jo han har et job, men det er ret ureglmæssigt, så nogle gange er han hjemme 2 uger og andre gange er han ude 3 uger i streg. Og når han er ude og bare sidder på sit hotelværelse efter fyraften kan jeg godt se at han gerne vil spille computer, men problemet er jo bare at jo mere han spiller, jo mere har han lyst til at spille. Og mht andre interesser, så er der ikke rigtig nogle, og når jeg spørger ind til det, siger han at han ikka har lyst til at ha andre interesser. Jeg ved godt at græsset ikke er grønnere på den anden side, og jeg har virkelig heller ikk lyst til at det skal slutte imellem os. Jeg aner bare ikke hvad jeg skal stille op. Hvis jeg kunne lave det om ville jeg jo gøre det uden at tøve, men så let er det altså desværre bare ikke.

Jeg mener også at vi burde få et samarbejde op at køre på hjemmefronten, så det ikke bare er mig der spæner rundt og sørger for alt det huslige, altså han aner ikke hvor vi har sengetøj henne, eller hvor vores køkkenting står. Og han mener bare at vi skal have vores sexliv op at køre igen, før vi kan koncentrere os om alt det andet. Og det kan jeg godt forstå, for det er virkelig også et problem. Men jeg har brug for at han hjælper mig, så jeg også har lidt tid til mig selv. For jeg tror simpelthen ikk at min krop kan følge med. Og så siger han at så må jeg jo bare glemme alt det rengøring. Det hele er noget rod, og vi prioriterer bare så forskelligt. Jeg vil så gerne fikse det, men jeg aner ikke hvordan..

Anonym skriver:

Hej piger..
Efter utallige skændrerier med min kæreste er jeg desværre bange for at det er ved at være sidste udkald..
Vi har været sammen i 3 år, og har en lille pige på 4 måneder.
Da jeg blev gravid sidste vinter begyndte det at gøre ondt når vi havde samleje, og jeg mistede lysten til sex. Havde håbet at det gik over efter fødsel, men det er langt fra tilfældet. Det gør stadig ondt, og jeg har ikke det mindste lyst, ikke den mindste lille bitte smule. Jeg er så ked af det hver gang jeg afviser ham, men jeg ved bare at hvis jeg begiver mig halvhjertet ud i det så vil jeg bare ligge stiv som er bræt og det vil kun gøre ondt værre. Jeg er rigtig ked af min krop efter fødslen. Han siger athan elsker mig som jeg er, uanset om jeg vejede 50 kg for meget, men jeg føler jo ikke at det er min krop. De syede mi forkert sammen efter fødslen, og det ser helt underligt ud dernede. Og de vil ikke begynde at sy noget om før jeg begynder at menstruere igen. Jeg har altid haft mange problemer med sex. Jeg blev misbrugt fra jeg var 4 til jeg blev 12, og da jeg var 18 var der en der prøvede at voldtage mig. Og selvom jeg har fået masser af hjælp sidder det stadig i min krop. Men da jeg mødte min kæreste nød jeg for første gang sex. Det gjorde ikke ondt på mig, og vi havde intil graviditeten sex hver eller hver anden dag.
Jeg laver strt set alt på hjemmefronten og det er også mig der tar sig af vores datter. Og når det ikke går så godt imellem os så flygter han hen til sin computer hvor han sidder og spiller World of Warcraft. Han kan sidde der i uendeligt lang tid, altså vi snakker hele dagen i mange mange dage.
I dag kommer han så hen til mig efter jeg har været i bad, og begynder at kramme og kysse mig og ta på mig, og jeg ved godt at jeg burde tænke på sex og blive tændt, men der er simpelthen ingenting der rører sig inden i mig. Vi begynder at skændes, han tager sin computer og siger at han ikke kommer hjem og sover og så kører han sin vej. Kommer så alligevel igen efter 3 timer og er endnu mere rasende end da han tog afsted. Siger at fremover så blir tingene gjort på hans måde, og at der skal til at ske en ændring fra min side af, og at jeg har til i morgen til at tænke over om jeg vil være med til det. Jeg spørger ham om han vil være med til at gå til sexolog/parterapi og han siger at det er at smide penge ud af vinduet, når det jo bare er så såre simpelt at det er mig der skal ændre mig.
Er det virkelig det? Jeg er såret og fortvivlet og mine tanker hvirvler rundt og jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.

Til alle andre ville jeg sige, at jeg synes i skulle prøve at springe ud i forsigtig og hensynsfuld sex.

Jeg havde store smerter i ca. 6 måneder efter jeg fik vores første søn. Men gjorde det alligevel. Jeg havde dog lyst til sexen, eller normal lyst i hvert fald, det gjorde bare så ondt. som om han pik var pakket ind i sandpapir... det forsvandt som dug for solen da vores søn var 6 måneder. siden kunne jeg have en fornemmelse af at det trak en smule i det indvendige sting, men ikke så det gjorde ondt...

Jeg lå også stiv som et bræt første gang, og jeg græd som pisket bagefter, mest fordi jeg var virkelig bange for at det ville gøre rigtig ondt, men også fordi det ikke var heeeeeelt rart..... Jeg græd også af lettelse over at det nu var oversået. Lettet over bare at få det gjort, og det ikke var helt så slemt som jeg troede, men også lettet over at "voltægten" var slut. For jeg følte mig faktisk lidt voldtaget - en følelse jeg også kender godt

Jeg ved godt det er rigtig svært, men det aller første du er nødt til at gøre, er enten at acceptere din krop er som den er, eller begynde at gøre noget ved det, hvis du kan.
Men du er også nødt til at sige til dig selv, at din krop virkelig ikke har nogen betydning for om du er elskværdig. For selvfølgelig kan han elske dig, uanset hvordan din krop ser ud.

Og sidst men ikke mindst.... Hvis du tror på at det kan ændres, ved at i får hjælp, så må din kæreste sgu lige feje hjernen sammen og tage med dig i terapi. Jeg synes det lyder som en fantastisk idé. For din kæreste mangler tydeligvis forståelse for, hvad din bagage og erfaring gør ved dig.

Han skal lære, at kvinder først får lyst til sex, når manden har hjulpet hende, og hjemmet er rent, pænt og ryddeligt........Ja, ja......sat lidt på spidsen, ved jeg godt.

Mænd tror derimod, at sex løser alle problemer. Mænd ER fra mars, ikke??

Håber at tingene løser sig for jer...........og husk at lade være med at påtage dig al skyld i denne sag. Sådan som jeg ser det, er din kæreste i den grad også part.

Han skal lære, at kvinder først får lyst til sex, når manden har hjulpet hende, og hjemmet er rent, pænt og ryddeligt........Ja, ja......sat lidt på spidsen, ved jeg godt.

Det har jeg også sagt til ham, men han synes bare at det er helt til grin. At det bare er mig den er galt med, for sex kommer før rengøring. Og det gør det selvfølgelig også. Men en ting er at jeg ved det, en anden er at min krop reagere anderledes.

Hej

Kender godt lidt problematikken, især det med at man prioitere forskelligt..
Jeg ville sidde mig ned med min mand og forsøge at være så rolig og ærlig som mulig.. jeg ville fortælle ham at jeg ikke har overskud til det hele, at du ikke kan være fuldtids kogekone, mor, rengøringsdame og sexdukke, du vil gerne prøve at være lidt af det hele men det kræver at han hjælper dig.. lidt ala du gør noget for mig, jeg gør noget for dig..
Så ville jeg fortælle ham at viljen er der - for det lyder jo som om du gerne vil - men at det skal forgå på dine primisser og at det måske skal være anderledes og mere roligt end det var før.. At i måske et par gange bare skal kysse og kramme og nusse, nogengange når man er midt i det så kommer lysten pludseligt, hvis altså at man ikke bare ligger og tænker "uh, jeg har ikke lyst, jeg har ikke lyst, det kommer til at gøre ondt", hovedet skal være med, prøv at tænk eller sig "hmm, hvor er det nogle skønne kys, hvor er det dejligt når du rør mig der osv."
For at komme tilbage til du gør noget for mig, jeg gør noget for dig, syntes jeg at du skal tilbyde at hjælpe ham med at lette trykket på andre måder, hvis du forstår hvad jeg mener.. De her kære mænd bliver nogengange meget sexsuellt fusterede, og jeg tror det er noget helt andet for dem end for os, ikke noget der bare sådan lige forsvinder, og det hjælper tit på humøret..
Det kan godt være at det er dig der skal starte med at give, men søg for at ham osse giver noget af det du har brug for..
Denne situation er bestemt ikke kun din skyld og det er ikke kun dig der skal ændre dig.. it takes two to tango..

Puha det blev langt og vist lidt rodet, håber du kan bruge det til noget og at jeres forhold kommer igennem denne krise..

Uh det lyder ikke sjovt.... Synes det var en god ide du kom med med sexologen men det kan jo så desværre ikke nytte noget når manden ikke vil med.... Måske du selv skulle tage af sted???? Det kan måske løsne lidt op for de blokeringer du måske har i forhold til sex. Mht sex og rengøring har jeg det på samme måde som dig. Ikke at jeg laver det hele herhjemme, men jeg er bare TRÆT når vi når aften og vi har lavet mad, badet ungen, ryddet af bordet, pakket tasker, smurt madpakker osv osv osv.... Så er sexlysten der ikke lige og når vi begge smider os udmattede i sofaen kommer de der små kys, kærlige klap osv ikke frem.... Jeg har brug for de der søde ord, klap og kys i hverdagen for at jeg får lyst oftere end jeg gør nu. Og vi "når" det bare ikke.... (rigtig dårlig undskyldning I know, men jeg tænker ikke over det før jeg kommer i tanke om hvor lang tid siden det er vi sidst havde sex) Men ja kvinder har brug for et LAAAAANGT forspil, som indebærer støvsugning, tømning af skraldespand og kys på kinden. Hi hi. jeg håber I kan tage snakken om det og du kan få forklaret ham at det er jer BEGGE to der skal "ændre" jeres adfærd, så I begge har lyst til hinanden igen.