Mit hjerte bløder :(

Ja i må undskylde at jeg skriver dette indlæg anonymt. Det gør ikke så meget hvis i gætter hvem jeg er, men man ved aldrig hvem der elles læser med.

I torsdags i sidste uge fik en af de kvindelige familliemedlemmer i min kærestes familie afvide af sin mand at han ville forlade hende. Hun er naturligvis meget ked af det og meget uforståelig over for hans beslutning. Han bliver ved med at sige at hun er krop umulig og hun ikke er til at leve sammen med og det er derfor han har valgt at forlade hende. Sammen har de to dreng på 8 og 10 år, og fredag morgen over morgenmaden fortæller han drengene at at forlader dem. I Søndags kommer faren så forbi sent om aftenen for at pakke sine ting og moren kræver en bedre forklaring end den hun har fået. Han bliver dog ved med at holde fast i at det er hendes skyld, og da hun ikke hopper på den, tjecker hun hans mobil. Her finder hun en besked til en anden kvinde hvor han skriver at han elsker og savner hende. Moren bliver meget rassende og lige pludselig står de midt i et stort slagsmål. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det der sker er at børnene vågner og ser deres mor og far slås. Selvfølgelig har jeg ondt af moren og føler med hende for det må virkeligt ikke være sjovt, men mest af alt har jeg ondt at drengene. De har de sidste par dage hørt mange grimme ting omkrig deres far og så vågner de og ser denne voldsomme slåskamp.

Nu har vi så også fået afvide at denne kvinde faren har falgt at forlade sin kone og børn for, er ude og rejse med sin mand og barn i denne uge. Planen er at når de kommer hjem på fredag vil hun forlade sin mand. Jeg er bare så rystet. Hvad er det lige de tænker på er der overhovedet nogen der tænker på disse tre børn ????? Man kan ikke forvente at skride fra det hele og så skal den ægtefælde der er blevet forladt tænke klart og tage alle de rigtige beslutninger. Da jeg er hjemme på barsel har jeg tilbudt moren og børnene at de altid bare kan ringe hvis der er noget jeg kan hjælpe med, men jeg ved også godt at ligegyldigt hvad jeg gør kan jeg ikke gøre tingene bedre. Så ja mit hjerte bløder for de stakkels børn hvis verden fuldstændig er faldet sammen om ørene for dem, g for deres mor som prøver at beskytte dem samtidig med at hun prøver at bearbejde sin egen sorg.

Åh nej! Det gør helt ondt i maven - både for alle børnene, men bestemt også for de to forladte ægtefæller! 
Puha... 

Hver gang nogen forlader sin ægtefælle og familie tænker jeg om de overhovedet har tænkt det hele igennem.... Er det overhovedet ægte kærlighed de har fundet og er det nu også mere værd end det de allerede har. Tror mange opgiver for let og glemmer at kæmpe for den familie de har startet. Det er for nemt at stikke halen mellem benene og rende af med en anden.....

Det gør mig ondt - stakkels stakkels børn og de forladte ægtefæller.

Jeg synes det er så forkert at manden her ikke fortæller hele sandheden. En ting er at han er træt af konen, men synes også han skylder hende at fortælle at han har mødt en anden. Det er så vigtigt at snakke sammen og i det mindste forsøge at komme forholdsvist fornuftigt ud af det. De har trods alt børnene de skal tage hensyn til og de vil jo altid være forbundet med hinanden pga dem.

Kan godt forstå dit hjerte bløder!!

Vinker skriver:

Hver gang nogen forlader sin ægtefælle og familie tænker jeg om de overhovedet har tænkt det hele igennem.... Er det overhovedet ægte kærlighed de har fundet og er det nu også mere værd end det de allerede har. Tror mange opgiver for let og glemmer at kæmpe for den familie de har startet. Det er for nemt at stikke halen mellem benene og rende af med en anden.....

Det gør mig ondt - stakkels stakkels børn og de forladte ægtefæller.

Jeg synes det er så forkert at manden her ikke fortæller hele sandheden. En ting er at han er træt af konen, men synes også han skylder hende at fortælle at han har mødt en anden. Det er så vigtigt at snakke sammen og i det mindste forsøge at komme forholdsvist fornuftigt ud af det. De har trods alt børnene de skal tage hensyn til og de vil jo altid være forbundet med hinanden pga dem.

Kan godt forstå dit hjerte bløder!!

Helt enig! 

Synes så også, at han er super-tarvelig at give konen skylden, når det er ham, der har fundet en anden...

Er helt Enig med Rikke, tror ikke græsset er grønnere på den anden side når hverdagen kører.

det er så forfærdeligt - både for børn og voksne.

et meget medfølende Chatarina

Det er bare en rigtig kedelig situation 

Jaah..... Der er desværre ikke meget du kan gøre til eller fra. Det er jo deres hverdag, deres liv og deres problemer. Og det er selvfølgelig helt forfærdeligt for alle parter ....især mor og børn, som ikke selv har valgt eller ønsket at det skulle ske. Det er jo udelukkende faren der har truffet en beslutning, som koster på moren og børnenes præmisser. De er jo alle i sorg.
Og der følger mange følelser i kølvandet ....hele følelsesregisteret vel egentlig.

Men du gør jo hvad du kan, ved at tilbyde din hjælp, og lade hende vide, at du er der for hende.
Men hold dig ikke tilbage fra at tilbyde dig igen ...og måske igen.
For det KAN være svært, at bryde sammen og bede om den hjælp man behøver, når man står i hendes situation, tror jeg, Hun skal jo både være stærk for drengene, og hjælpe dém igennem dette, og samtidig har hun også sélv fået rygget tæppet væk under fødderne.
Hun er sikkert både vred, såret, ked af det, frustreret, forvirret, lettet, gal, trist og en helt masse andre følelser. Eller også risikerer hun at "lukke helt ned" og bare køre videre helt robot-agtigt, og ikke tillade sig selv føle noget og få det beabejdet.

Jeg er sikker på, at man godt kan bruge et kram, én at græde ud hos, én at hælde al sin galde ud til og én at få vendt og drejet og snakket med tingene om. En ven som er der for hende - og det håber jeg hun har! (hun har jo ihvertfald dig)

Men ja, når forældre skilles, så er det desværre børnene der står i midten.
Det er så grimt og smertefuldt! Og endnu værrere at de lige fik set deres forældre i slåskamp oveni. Jeg håber de alle hver især får fundet en måde at komme igennem det på
....Man skal jo nok komme videre, men helst uden ALT for dybe ar på sjælen!

Ja undskyld mig men jeg blev sgu lidt arrig, da det viser sig han har fundet en anden. Han kan da ikke tillade sig at give kvinden skylden, når det er ham der er "problemet".

Som andre siger kan du jo hverken gøre fra eller til, men kan godt forstå det er hårdt og synes det er super du har tilbudt din assistance  Det er en rigtig ven.

Åhhh gud..det så forfærdeligt..og det lyder præcist som den situation mine forældre stod i i sommers..

mine forældre var på ferie og min mor finder en mail fra en anden kvinde til min far... han vælger af forlade min mor til fordel for den anden kvinde--- som os er gift og på ferie med sin familie, som hun så os forlader da de kommer hjem... det er så sygt...folk er så egoistiske...og det har total ødelagt vores familie det min far har gjort, og vil aldrig blivet tilgivet....

Hvor er det dejligt at du har overskud til at støtte hende i kampen mod en latterlig mand. Hvor er han tarvelig at give hende skylden.

Men jeg vil gerne sende et knus til dig , for selv om det ikke er dig der er blevet forladt er det skide hårdt at stå på sidelinjen. Jeg har selv været der og det er ikke er hit. For man kan kun håbe på at det bliver bedre også ligge skulder og øre til bekymrede tanker fra en veninde.