Min store søn Bastian er 2 år og 8 måneder... og han er altså lidt speciel nogle gange, i hans humør... han er virkelig en hustyran, men samtidig er han helt enormt følsom... han forstår mange ting, og så er der ting han ikke forstår selvfølgelig...
idag for eksempel, har jeg modtaget brev om at han har fået en plads i børnehave fra 1. Maj.
Under aftensmaden sludrer vi lidt frem og tilbage, og jeg laver en masse afledningsmanøvre, for at få barnet til at spise sin 3/4 kartoffel (ja ja, vi kører de overskuelige mængder her hjemme) nåh men mit i sludderen, får jeg så nævnt, at til sommer, når Bastian bliver 3 år, så skal han i børnehave.... samtalen går efterfølegende nogen lunde således:
B: legestue?
M: nej børnehave skat. når du bliver 3 år til sommer.
B: børnehave? (helt rent, overraskende nok)
M: Ja, til sommer når du bliver 3 år gammel, så skal du i børnehave.
B: mig færdig nu! (han mener aftensmaden)
M: nej du skal lige spise de sidste bidder.
B: Nej! mig børnehave.
M: (griner lidt) Nej skat, det er først til sommer, når du bliver 3 år.
B: (meget ulykkelig - hulkende) Mig børnehave moar, børnehave.
Mor prøver med trøstende ord at det er altså ikke idag, men til sommer....
Dåmme mor, hvad betyder egentlig også sommer, når man er 2 år og 8 måneder....
og hvorfor må man ikke komme i børnehave NU! (klokken 18:30 om aftenen)
Bastian er som sagt lidt af en hustyran, og det betyder at siden han lærte bare at kravle og stå op, har han virkelig været en udfordring af kaliber. Og tv'et er det sidste han har været interesseret i... til han var godt 2 år gammel havde han aldrig siddet mere end 2minutter af gangen uden at indtage mad, og aldrig foran tv'et. Hvilket vil sige at han har haft fuld fart på i godt 1 år.
Nu har han så opdaget svampebob firkant (på nickelodeon) og så traktor Tom (på dvd hos olde).
Når Bastian kommer hjem fra dp råber han på tegnefilm. og her mener han så at jeg skal tænde tv'et på Nickelodeon, hvor de åbenbart hovedsageligt sender Svampe bob firkant efter klokken 16 ca.
Og hvor er det dog skønt, at se sin ellers kravle-på-vægge-unge bare sidde og hygge sig med sin dyne, mens han synger: "Vabob fiarkand vabob fiarkand vaboooooob fiarkand" hvorefter han glad og afslappet konstaterer "moar, Vabob Fiarkand ikke sove nuuu!"
Ååååh den unge. han volder mig mange kvaler, og når jeg tænker på ham kan jeg virkelig tude i afmagt over hvordan jeg skal tackle ham (tuder måske en lille bitte smule mens jeg skriver nu) Men hvor kan jeg også bare virkelig smile over ham, når han sidder der og synger, og er super lykkelig, over at se på en eller anden latterlig dum svamp i fjernsynet
I øjeblikket synes han selv han er super sej, fordi han ved hvor hans arm, ben, hånd, fingre, ører, øjne, mund, næse, pande, hage, kinder, navle, mave, skulder, ryg, og numse er og han eeeeeelsker når jeg spørger ham hvor de er, så han kan vise mig, at det ved han faktisk godt. Der står jo julelys i øjnene på barnet, når han ved at det han svarer mig, er rigtigt, uden at jeg giver ham tegn til det rigtige svar. og jeg bliver så stolt. For nogle er det måske bitte små ting, men for mig, er det virkelig stort. Jeg elsker den knægt, min store dreng
og det fedeste er bare at se at han ikke føler sig den mindste smule i tvivl, men kun ønsker at jeg stiller ham endnu et spørgsmål han kan svare på.
Jeg synger pivefalsk, og jeg hører for tiden en cd (i bilen) som ikke mange vidst ville kunne holde ud i længden.. Men Bastian han råber: "sik moar sik!" (sik= musik, og når han råber sådan betyder det at jeg skal skrue op) når så jeg har skruet op for musikken så råber han: "sang moar, sang!" hvilket betyder at hangerne vil have mor her skråler med.... Det er da lidt kært.... tænk hvor meget ens barn kan elske at høre sin mors stemme selvom det er pivfalske toner der strømmer ud
Nåh det var vidst børnesladder nok for nu.... hav det godt alle sammen, og glæd jer over de små ting der holder jer oppe, og lader jer vide, at noget må i da have gjort rigtigt med jeres børn
