Og hvor er tiden dog blevet af. Han er bare så dejlig og jeg er så stolt af ham, han er så sød og hjælpsom, finder han noget på gulvet der ikke må være der kommer han rendende med det fordi vi skal smide det ud, er han tørstig kommer han vadende med sit kop og vil have mere, og er han ikke tilfreds med vand og vil have saft så peger han bare på køleskabet
Jeg er så stolt af ham, og syntes han er kommet godt efter det med alt det sygdom han har været igennem.
Han er så kærlig og elsker at give kram og putte ind til moar
og en kys får man også tit selvom det er meget våde kys så smelter man altså bare når han gør det.
Er helt ubeskrivelig hvor meget han betyder og fylder i mit hjerte, hver time uden ham er jo helt ulidelig og jeg elsker ham over alt.
Her er lige en masse nye billeder af skønheden som gør mig mere og mere stolt for hver dag der går. (Hans kinder er ikke beskidt det er huden der ser sådan ud nogengange)
Billed 1,2,3: Emil laver ansigter til mor
Billed 4 og 5: Emil er ude på ulykker
Billed 6: Emil hygger i sin stol
Billed 7: Er igang med at spille bold
Billed 8: Leger gemme i teltet
Billed 9: Løber for at give mor en krammer
Billed 10: Emil er lidt morgen gnaven
Billed 11: Har fundet søsters barnevogn og puttet dukken
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld