nu har jeg ingen børn, men hvis jeg havde, tror jeg at svaret ville være et stort fedt rungende JA 
der er jo ret stor forskel på løgne, og der er både små hvide løgne (nej, mor spiser da aaaaaldrig popcorn uden dig, skat!), beskyttelsesløgne (nej, Osama Bin Laden vil ikke slå os ihjel hvis han kunne, skat!), morsomhedsløgnene (far er konge, mor er dronning og du er vores allesammens prinsesse - en løgn jeg selv stolt fortalte videre i børnehaveklassen) og så er der de store fede løgne som skader barnet mere end det lige hjælper. tror ikke lige jeg kan komme på nogen
men de findes!
min svigerinde stak en hvid løgn til sin den yngste forrige sommer, da de var hernede, som jeg var dyb imponeret over. drengen blev ved at gå og plukke nogle bær i haven. min svigerinde sagde, at nu skulle han altså stoppe og Alfred spurgte "hvorfor?" hvortil hun, uden at blinke, svarede "fordi det er de eneste bær der kan redde Augusts (vores kat) liv hvis han bliver syg". drengen stoppede med det samme, for August er en han virkelig kan forholde sig til 
altså i teorien går jeg da ind for at man forklarer børn ens bevæggrunde og tager det alvorligt når de stiller store spørgsmål...men hvis man holder antallet af spørgsmål et barn kan stille på en enkelt dag op imod hvor mange vågne timer man har på et døgn, så kan det godt være lidt umuligt ALTID at gøre "det rigtige" 
Anmeld