I forlængelse af "ILN"s indlæg om projekt "sov i egen seng", så opretter jeg lige denne tråd, da vi skal igang med projekt :
" JO CELINA, DU KAN GODT SOVE ALENE I DIN EGEN SENG" i aften....
Hun har været den værste lille trygheds-narkoman (og moren er nok også blevet lidt for vant til, og afhængig af, putteriet - men det må stoppe nu, så alle kan sove bedre!) og kræver enormt meget omsorg/tryghed og fysisk kontakt ...LANGT MERE end Bianca nogensinde har gjort!
Desværre har vi endnu ikke fået nosset os sammen til at lave hendes eget værelse.
Så hun sover fortsat i vores soveværelse. Men nu skal hun ud af vores seng!
Bianca sov alene, da hun var 4 måneder gammel. Og kom på eget værelse, da hun var små 7 måneder gammel. Det har altid været nemt med hende. Og hun sover gerne alt fra 11-13 timer i streg om natten. NEMT!!
Så jeg har altså aldrig prøvet at have dette bøvl før, og er derfor ikke vant til, hvordan det gribes bedst an....?!?
Men det er en helt anden snak, end med Bianca, når det kommer til Celina.
Vi har forsøgt en del gange før, at få hende til at falde i søvn i sin egen seng uden at der skulle ammes i søvne eller ligge og holdes om. Men det lykkes ikke - eller ihvertfald kun meget få gange (og det er længe siden sidst) ....og det kan tage flere TIMER!! - da hun er en ekstremt stædig lille dame.
Så ALLE RÅD kan bruges, og tages imod med kyshånd, så jeg er bedst muligt KLÆDT PÅ til de kommende aftener og nætter...
For min erfaring siger mig, at det kommer til at kræve sít, og at hun helt sikkert vil protestere over disse forandring.
Jeg VED, at jeg skal holde ved, så hun kan mærke på mig, at det er sådan det bliver. Og jeg vil gå derind og trøste hende, mens hun bliver i sengen, og give hende sutten, og gå ud igen.
- Ihvertfald lade hende vide at alting er OK, selvom mor ikke ligger sammen med hende, at hun skal sove, og at vi nok skal være der og passe på hende - selvom vi ikke er fysisk tilstede.
Og jeg tror jeg kommer til at rende MANGE GANGE....
Heldigvis har Kenneth en del fridage de næste dage frem (derfor vælger vi også at gøre det nu), så vi kan skiftes til at tage turene ind til hende. Så det ikke KUN er mor der dur, og så man ikke ender med at opgive, fordi man hurtigere kører træt i det, når man er alene om det.
Men lad mig endelig høre, hvordan I gjorde med Jeres små, da de skulle lære at sove alene?? ....For Celina er jo 8 måneder gammel nu, og skal først til at LÆRE, at det er ok, selvom mor ikke er i nærheden (seperations-angst) og skal LÆRE at trøste sig selv og kunne falde i søvn alene.
Vuggen er skiftet ud med tremmeseng nu. Alt er parat! Og jeg prøver at gøre mig mentalt klar - Jeg håber på det bedste, og frygter nok det værste!
Har I evt. nogle gode fif og råd, som jeg kunne have glæde af at bruge ?!?