Ønsker barn-21 år

Hejsa.

Jeg er i tvivl om jeg har lagt indlægget det rigtige sted - men det håbre jeg

Jeg er en pige på 21 år. Jeg har kæreste og har været i fast parforhold med ham i 2 år, og vi har boet sammen i 1½. Jeg ved vi skal være sammen for altid - og gider ingen kommentarer til dette.

I august 2009 blev jeg gravid på mine ppiller. Da jeg fortalte min kæreste det var ingen reaktion. Han har svært ved at få sine følelser ud. EFterfølgende gjorde han tydeligt klart for mig at den eneste mulighed var abort - hvilket jeg så fik.

Jeg har efterfølgende tænkt meget på aborten samt fået et større og større ønske om børn. Jeg har efterhånden svært ved at tackle følelserne. Jeg ved at min kæreste elsker børn -  og  han vil bestemt have børn en dag. Jeg tror bare ikke han føler det skal være lige nu - men ih jeg ønsker mig brændende et barn og jeg fortryder aborten hver eneste dag.

Jeg tør næsten ikke forklarer mine følelser for min kæreste, og jeg har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal forklare det uden at skræmme ham helt vildt.

Har i gode ideer? Der må være nogen af jer andre der har haft lign problemer om totalt afskrækkelse ang børn hos jeres kærester.

Hilsen lea

Kaidieshiva skriver:

Hejsa.

Jeg er i tvivl om jeg har lagt indlægget det rigtige sted - men det håbre jeg

Jeg er en pige på 21 år. Jeg har kæreste og har været i fast parforhold med ham i 2 år, og vi har boet sammen i 1½. Jeg ved vi skal være sammen for altid - og gider ingen kommentarer til dette.

I august 2009 blev jeg gravid på mine ppiller. Da jeg fortalte min kæreste det var ingen reaktion. Han har svært ved at få sine følelser ud. EFterfølgende gjorde han tydeligt klart for mig at den eneste mulighed var abort - hvilket jeg så fik.

Jeg har efterfølgende tænkt meget på aborten samt fået et større og større ønske om børn. Jeg har efterhånden svært ved at tackle følelserne. Jeg ved at min kæreste elsker børn -  og  han vil bestemt have børn en dag. Jeg tror bare ikke han føler det skal være lige nu - men ih jeg ønsker mig brændende et barn og jeg fortryder aborten hver eneste dag.

Jeg tør næsten ikke forklarer mine følelser for min kæreste, og jeg har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal forklare det uden at skræmme ham helt vildt.

Har i gode ideer? Der må være nogen af jer andre der har haft lign problemer om totalt afskrækkelse ang børn hos jeres kærester.

Hilsen lea

Tror det er normalt at en kvinde fortryder en abort, fortryder selv alle mine, Undtaget en af dem, og derfor var det slet ingen tvivl om at vi skulle beholde barnet da jeg blev gravid i juli, og heldigvis ville min kæreste gerne være far

Men Der er ikk andet for at fortælle ham hvordan du har det efter aborten, For det er en meget hård tur psykisk for dig.

- men Ved ikk hva du ellers skal gøre, desværre

Håber du Finder ud af noget

 

Knus Lone

jeg syntes du skal snakke med din kæreste og fortælle ham hvordan du har det, men jeg syntes ikke du skal sige til ham at du gerne vil ha et barn lige nu, men måske i nærmeste fremtid, og så se hvad han siger til det. Hvis han ikker er med på den er det jo bare ærgeligt, da man ikke kan tvinge en fyr til det, men hvis han er åben for det er det jo perfekt og så får du os lettet dit hjerte

Jeg forstår godt du fortryder din abort og derfor kommer din trang og lyst til at få børn selvfølgelig!

Men I har været sammen i 2 år og så synes jeg bestemt ikke der burde være nogle peoblemer i at tale åbent om dine behov og lyster, ligesom han skal kunne til dig!

Hvis I skal være sammen for altid, som du siger, så er det ekstra vigtigt at tale om det nu, inden du/I kører surt i det!!

For det skal gå godt med jer to (Tre en dag)

Knus Sabrina

Sabrina17 skriver:

Jeg forstår godt du fortryder din abort og derfor kommer din trang og lyst til at få børn selvfølgelig!

Men I har været sammen i 2 år og så synes jeg bestemt ikke der burde være nogle peoblemer i at tale åbent om dine behov og lyster, ligesom han skal kunne til dig!

Hvis I skal være sammen for altid, som du siger, så er det ekstra vigtigt at tale om det nu, inden du/I kører surt i det!!

For det skal gå godt med jer to (Tre en dag)

Knus Sabrina

helt enig

Fik selv en abort da jeg var 20 med den samme kæreste jeg har nu. Det første år derefter havde jeg det ligesom dig. Men fik snakket det igennem efter lang tid. Nu snart 5 år efter prøver vi igen. men vil ikke rigtig lykkes for os. Nu fortryder jeg det ikke. Så vil bare sige det bliver nemmere og er godt når man begge er klar. Men det første år efter abort er det sværeste. Du er nødt til at komme videre og vente til din kæreste er klar hvis det er ham du skal være sammen med.