Jeg vælger lige og skrive som ano, da jeg ikke aner hvem der kigger med herinde.
Da jeg var under uddannelse, fik en en rigtig god veninde. Faktisk så har jeg ikke rigtig haft tætte veninder i mange år, så derfor var jeg rigtig glad.
Da vi var igang med vores afsluttende projekt sås vi tit, og spiste tit middag sammen med vores mænner og børn. Vi kunne tale om alle ting, og det var skide rart endelig at have fundet en man var på bølgelængde med.
Den dag vi sluttede vores uddannelse hoildt hun en tale i klassen.. Hun fremhævede mig, og fortalte hvor meget jeg betød for hende som veninde, og at hun mente det var skæbne at vi var komme i samme klasse.. Vi vrælede begge to, og helt ærligt jeg var sgu så pisse glad. Igen fordi det med veninder ikke rigtig har været mig..
Efter vi er færdige med vores uddannelse, ses vi mindre, men nu arbejder vi jo også begge, og har børn og familie..
Pludselig her i november fortælle hun mig så at hun og manden skal skilles..Jeg bliver meget overrasket, for det har hun ikke snakket om overhovedet. Men det er også bare noget hun lige har fundet ud af. Jeg siger at jeg jo var der hvis hun havde behov for at snakke, men jeg får så bare at vide at hun har dem hun skal snakke med!!
Nu er vi så i slutningen af januar og jeg hører intet fra hende. Jeg skriver engang imellem, men hun svarer sjældent, hun fortæller mig at hun har meget travlt, men at være alene med børn hver anden uge og aftenarbejde. Og det er sgu fair nok. Men bare en samtale i telefonen engang imellem ville være hyggeligt.
Min mand ses så med hendes kommende X. Vi kan rigtig godt lide ham, og har ingen planer om at stoppe med og se ham bare fordi de skal skilles.
Nå, men han kan så fortælle at min veninde har fået sig en ny kæreste, og det havde hun i øvrigt allerede 14 dage efter hun havde fortalt hun ville skilles.!! En fyr på 22. Min veninde bliver 30 her snart. OG nej jeg har IKKE noget imod kvinder er ældre end manden.. Men hun har altsi fortalt at unge fyre ikke var hende og hun skulle have en der var meget ældre.. Han fortæller også at min veninde åbenbart er af den støbning at når hun starter nyt job så udskifter hun alle sine venner.
Grunden til jeg skirver dette her er fordi. Jeg undre mig krafteddermame over at hun står og holder en meget personlig og følelsesladende tale, hvis hun er så falsk en person.
Jeg er blevet trådt på RIGTIG mange gange i mit liv, så derfor har jeg svært ved og lukke folk tæt ind, og denne situatuion gør det sgu ikke nemmere.
Jeg har så besluttet mig for at hun mildest talt kan rende mig!!
Er det er en overreaktion fra min side??
Oder was.. Hvad ville i have gjort??
Kh .....
