Milla-Victoria er til tider slemt til at snakke i søvne....
Jeg var så lige inde ved hende, da jeg hørte hun lå og kaldte: "moar".... Troede hun havde det skidt, da hun her til aften har kastet op.
Men nej, hun sov
Og sørme om hun ikke lå med det største smil, og grinede, imens hun kaldte på sin MOAR
Hvor lækkert at vide at hun kan have dejlige tanker/drømme om mig 

Så nu sidder jeg (igen igen igen igen) her og tuder, og forsøger at give hormonerne skylden (på trods af at det er knap to år siden at jeg fødte
 
Knus Pernille, som er MEGET glad 
Anmeld